Testationskompetence, suppleringsarv og ægtefællesamtykke

En ting er at oprette et testamente, men en helt anden ting er at finde ud af, hvad du egentligt må testere væk. Dette opsummeres i ordet “testationskompetence“, der angiver, hvad du må og ikke må testere væk både kvalitativt og kvantitativt i et testamente.

Du har nemlig ikke mulighed for at borttestere visse genstande og hele din formue under alle omstændigheder. Tvangsarv, ægtefællesupplering og mange andre ting forhindrer dig i frit at disponere over hele din arv. For passende at forstå testationskompetencen kan vi bryde den op i den kvalitative testationskompetence og den kvantitative testationskompetence.

Tvangsarv

Den væsentligste indskrænken i den frie råden over ens formue er tvangsarven. Tvangsarvereglerne efter 1. januar 2008 går ud på, at 25 % af ens formue skal gå til enten ægtefællen, livsarvingerne eller ægtefællen og eventuelle livsarvinger i fællesskab. Tvangsarven, der omtales i arvelovens §§ 5 stk. 1 og 10 stk. 1 kan ikke undgås – med mindre, at du bruger rub og stub af formuen, og der derved intet er at give tvangsarv af.

Læs mere om tvangsarv her.

Andre indskrænkelser i testationskompetencen

Den kvalitative testationskompetence – kompetencen til at råde over specifikke aktiver ved testamente – afhænger af, om arvelader er gift eller ej. En ægtefælle går nemlig ind og sætter en række væsentlige begrænsninger for den kvalitative testatonskompetence.

  • Eksempel: Er arvelader ugift, og har arvelader heller ingen livsarvinger (børn), da kan arveladeren fuldstændigt frit disponere både kvalitativt og kvantitativt over sin formue. Her er ikke tale om tvangsarv, og ej heller er der kvalitative begrænsninger på arveladers råden. Dette er også tilfældet, hvis arvelader er skilt og ingen livsarvinger har.
  • Eksempel: Er arvelader ugift, men efterlader han sig livsarvinger, skal livsarvingerne have samlet 25 % af formuen i tvangsarv. Efter arvelovens § 50 stk. 2 har arvelader dog mulighed for at begrænse en livsarvings arvelod til maksimalt 1 million kroner, hvilket er relevant for især særdeles velhavende familier, men irrelevant for langt størstedelen.

Efterlader arvelader sig en ægtefælle, er der i arveloven visse paragraffer, der sikrer den efterlevende ægtefælle både økonomisk og kvalitativt i forhold til udtagelse af visse vitale objekter.

Arvelovens § 11 stk. 1: Genstande, som udelukkende tjener til den efterlevende ægtefælles personlige brug, kan denne forlods udtage fra boet – såfremt, at værdien ikke står i misligeforhold til boet. At udtage noget forlods betyder, at det ikke bliver en del af dødsboet og derfor ikke kan tilfalde livsarvinger eller andre. Arvelader kan ikke ved et testamente fravige den efterlevendes ret efter arvelovens § 11. stk. 1.
Arvelovens § 11 stk. 1 er især relevant ved smykker af mindre værdi, malerier og udstyr samt tøj, hvilket udelukkende den efterlevende ægtefælle har benyttet sig af. Dette skal ud fra et retfærdighedssynspunkt naturligvis ikke deles med livsarvinger, hvilket § 11 stk. 1 også forhindrer.
Har en arvelader ved testamente rådet over et aktiv, en ægtefælle har ret til at udtage efter AL § 11 stk. 1, har ægtefællen fortrinsret til at udnytte denne ret og testationen vil derfor blive tilsidesat som værende ugyldig.

Arvelovens § 11 stk. 2 (suppleringsarv): I selv samme paragraf, men i stykke 2, omtales den efterlevendes ægtefælle mulighed for suppleringsarv. Den efterlevende ægtefælle har ret til at udtage af boet så meget, at arveloddet og den efterlevendes fuldstændige særeje udgør indtil 600.000kr. Retten til suppleringsarv går forud for et eventuelt testamente. Dette er en klar undtagelse til den kvantitative testationskompetence.
De 600.000kr er også inklusive eventuelle (livs- og forsøgertabs)forsikringer, der udbetales i anledning af arveladers død.
Har en arvelader ved testamente rådet over formue, ægtefællen har ret till efter reglen i AL § 11 stk. 2 om suppleringsarv, går ægtefællens ret forud for arvingens.

Testationskompetence over særeje og fælleseje

Reglerne om testationskompetence gælder kun for så vidt angår fælleseje. Er et aktiv særeje, indgår det slet ikke i delingen af boet, og arvelader kan derfor 100 % frit råde over hans særeje. Dette beregnes der ikke tvangsarv af, og det er ikke indbefattet af reglerne i arveloven om hverken suppleringsarv eller ægtefællens ret til at udtage genstande forlods.

Særeje i et ægteskab kan nemt arrangeres ved hjælp af en ægtepagt.

Ønsker arvelader at råde over genstande indenfor fællesejet, er dette som udgangspunkt en mulighed, såfremt genstanden ikke overstiger værdien af ægtefællens boslod. Med andre ord må en testation over eksempelvis en bil ejet som fælleseje kun ske, såfremt bilens værdi er under halvdelen af boet, og den anden ægtefælle giver tilladelse til dette jævnfør reglerne beskrevet herunder.

Til nogle testationer indenfor fællesejet er det nemlig nødvendigt med den anden ægtefælles accept. Disse undtagelser er beskrevet i arvelovens § 91 stk. 2 og er som følger:

  • Fast ejendom eller andelsbolig, der tjener som familiens hjem. Også ejendom, hvortil en ægtefælles erhvervsvirksomhed er tilknyttet.
  • Indbo i det fælles hjem (malerier, møbler osv.)
  • Den anden ægtefælles arbejdsredskaber
  • Et motorkøretøj, der har været anvendt af den anden ægtefælle

Især den sidste bestemmelse om motorkøretøjer er relevant at kigge nærmere på. Er en bil ejet som fælleseje, men er det kun den ene ægtefælle, der bruger den, har denne mulighed for at testere over bilen, såfremt dens værdi ikke overstiger ægtefællens lod i boet. Men har den anden person i teorien blot en enkelt gang brugt bilen, og bruger den anden ægtefælle bilen med jævne mellemrum i praksis, skal ægtefællen, der ønsker at testere over bilen, have tilladelse fra den anden ægtefælle til at gøre dette.

Indbo på arbejdspladsen eller alle andre steder end det fælles hjem, kan ægtefællen frit testere over, da dette ikke falder udenfor hans testationskompetence efter AL § 91 stk. 2.
Arvelovensn § 91 stk. 2 er også en væsentlig begrænsning af ægtefællens testationskompetence og er ofte grund til problemer. Sørg for ved oprettelsen af et testamente at huske reglerne, såfremt du er gift.

Hvad sker der med en ugyldig testation?

Har en arvelader testeret over et aktiv stridende med bestemmelserne i arveloven om testationskompetence, vil som udgangspunkt alene denne testation blive anfægtet som ugyldig og altså ikke hele testamentet. Er den ugyldige disposition dog grundlæggende eller nødvendig for opretholdelsen af resten af testamentet, vil testamentet bortfalde som en helhed.

Netop af denne grund kan det som oftest betale sig at kontakte en advokat, når der skal skabes et testamente. På denne måde kan advokaten sikre, at testamentets indhold ikke er i strid med arveloven og derfor også vil blive gennemført efter testators død. Mange hundrede, måske tusinde gange, hvert eneste år skaber testamenter med ugyldigt indhold efter arveloven store problemer for danske familie. Alt dette kan undgås ved at få en advokat til at tage sig af kreationen af testamentet, hvorledes dette ikke vil komme i splid med reglerne om både den kvalitative og den kvantitative testationskompetence.

Scroll op til toppen af dette indlæg for at komme i kontakt med en dygtig testamenteadvokat eller 3.

Vi anbefaler oprettelsen af enten et vidnetestamente eller et notartestamente!

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar

Kommentarer (3)
  1. Line

    Hører sommerhus indunder fast ejendom i AL § 91, stk. 2?

  2. Susanne Winther

    Svar på CHAT i dag dr.dk fra Anja Cordes & Alexandra Paaske:

    ‘En ægtepagt om særeje bestemmer, at der ikke skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse og ved død. Man har stadig arveret efter sin ægtefælle efter de almindelige regler i arveloven, hvorefter en ægtefælle arver halvdelen af formuen, og børnene arver den anden halvdel af formuen efter den afdøde. Retten til suppleringsarv gælder, uanset om der er oprettet ægtepagt om særeje.’

    På baggrund af ovenstående svar bliver jeg nu i tvivl om hvor meget en ægtefælle kan blive tildelt såfremt man har fuldstændigt særeje for hele sin formue?

    • Ageras

      Hej Susanne

      Ja, du har helt ret. Hvis man har fuldstændig særeje, vil børnene arve alt efter afdøde. Intet vil gå til ægtefællen.

      Mvh. Anders Bo