Gratis testamente
At lave et testamente behøver ikke at koste noget. Arveloven giver flere muligheder for kreationen af testamenter, og det er kun enkelte af disse, der nødvendigvis koster penge.
Du har grundlæggende set mulighed for at lave 3 forskellige typer af testamenter. Kun et af disse behøver at koste noget. Se herunder:
- Vidnetestamente: Et vidnetestamente koster intet at lave. Her skal du blot nedfælde på papir, hvordan du gerne ser din formue fordelt efter din død. Vidnetestamentet skal skrives under af to vidner på samme tid, og der er visse krav til disse vidner, da disse er nødt til at være objektive og habile.
Læs mere om vidnetestamenter her og kravene til disse. - Notartestamente: Et notartestamente, der underskrives og gemmes af en notar, koster penge at lave. Her er der altså ikke tale om et gratis testamente. Til gengæld er du sikker på, at testamentet bliver gennemført, da notaren sørger for at opbevare en kopi af testamentet i skifteretten. Et notartestamente koster typisk et par tusinde kroner at lave.
Læs mere om notartestamenter her og de tilknyttede fordele. - Indbotestamente: Et indbotestamente, hvor du hurtigt og nemt kan testere over specifikt indbo i dit hjem og arbejdsplads, koster ej heller intet at lave, og her er der tilmed ingen krav til vidner eller lignende. Selvom der er tale om et gratis testamente, står du selv med ansvaret for at opbevare testamentet et sted, hvor du er sikker på, at det bliver fundet.
Derudover kan du også lave et udvidet samlevertestamente.
Fordele og ulemper ved et gratis testamente
Fordelen ved et gratis testamente er naturligvis soleklar: det koster intet at lave, og vælger du eksempelvis et vidnetestamente, behøver det heller ikke at tage mere end en eftermiddag at sammenfatte.
Men at spare de få tusinde kroner, det koster at få en advokat til at udfatte testamentet og de 300 kroner en notar kræver for dets gennemførelse, er sjældent fornuftigt.
Én problemstilling er, at du ikke er sikker på, at et hjemmelavet testamente bliver fundet efter din død – og derved også, om det bliver efterlevet. Det har vist sig at testamenter er fremkommet 20 år efter arven var fordelt, fordi testamentet var lagt i en kommode, der bare vare givet videre til en arving. Får du en notar til at varetage testamentet skaber notaren (en medarbejder ved Skifteretten) en kopi af testamentet og sikrer, at det bliver efterlevet, når testator afgår ved døden. Der er sikkerhed for testamentets gennemførsel.
Ofte vil en bestemmelse i et “hjemmelavet testamente” ydermere være i strid med arveloven. Nogle gange vil blot denne bestemmelse blive tilsidesat – nogle gange hele testamentet. For det meste kan det lade sig gøre at fordele arven, som testator ønsker det, men det kan kræve hjælp fra en specialiseret advokat på området. Arveloven indeholder over 100 paragraffer alene og hver og en af dem skal overholdes.
Ved at vælge et lidt dyrere alternativ i form af et notartestamente undgår du de mange fælder, den nuværende arvelov opstiller. På den måde er du sikker på, at din sidste vilje rent faktisk også bliver din sidste vilje.
Jeg vil altid anbefale at vælge et notartestamente udformet af en advokat. Du kan få JUF.dk få tilbud fra 3 advokater, der kan udforme dit notartestamente, hvorved du har mulighed for at finde den billigste testamente pris.
Formularer er sjældent en god idé
Du har mulighed for flere steder, bl.a. på Dokumenter.dk og Familieadvokaten.dk, at købe en online testamente formular.
Idéen er her, at en advokat i forvejen har lavet en skabelon til et gratis testamente, som testator herefter selv kan udfylde med egne detaljer og egne ønsker. Derfor kan et online testamente ofte være en hurtig og billigere løsning.
Dette er dog langt fra altid en god idé.
Der er nemlig en grund til, at man normalt benytter en advokat til at oprette ens testamente – det sikrer det fagligt korrekte resultat. Juridisk skal et testamente være knivskarpt og ikke efterlade plads til efterfølgende fortolkninger. Sådanne efterfølgende fortolkninger kan i sidste ende med at gå i den modsatte retning af, hvad testator egentligt ønskede for sit hjemmelavet testamente.
Har du selv en vis juridisk kompetence kan du spare mange penge med formularer – for fx gældsbreve er en formular et glimrende alternativ til at have en advokat til fra bunden at udforme gældsbrevet. Men med noget så potentielt kompliceret som et testamente er det en ringe idé at benytte en forudskabt skabelon.
Jeg har lige et hurtigt spørgsmål, om ikke vi i vores situation kan “nøjes” med et simpelt vidnetestamente.
Vores situation er forholdsvis ukompliceret, idet vi blot har 2 fællesbørn og der er ikke andre end os selv, som skal tilgodeses.
Tanken er, at i tilfælde af den enes død, så skal den tilbageværende arve mest muligt i henhold til arveloven, altså således at vores børn kun modtager tvangsarven. Dette omfatter samtlige aktiver. Testamentet er gyldigt, sålænge vi har fælles adresse – i modsat tilfælde bortfalder testamentet.
Jeg kan ikke umiddelbart se nogle juridiske problemer i dette. Der er ikke behov for at få testamentet noteret hos en Notar, da testamentet jo vil være kendt af den tilbageværende.
Er du enig i denne antagelse?
Hej Anker,
Jeg er enig i, at der er tale om en forholdsvis simpel situation.
Jeg synes dog at et vidnetestamente uanset er en ringe løsning.
Selvom det kan være svært at forestille sig kan et vidnetestamente blive væk – og man kan ikke dele arven ud fra hvad man mener står nedskrevet i et testamente ‘et eller andet sted’.
Hvis I mener at jeres sag er tilpas simpel ser jeg ikke noget stort problem I, at I selv udformer testamentet og altså ikke har en advokat inde over.
Men jeg vil anbefale, at I bruger de 300 kroner, det koster at få notaren til at tage vare af testamentet. Så er I sikre på, at testamentet bliver fulgt til punkt og prikke. De 300 kroner er næsten for lidt til, at det kan betale sig at spare dem væk. 🙂
Mvh. Halfdan
Hej igen og tak for svaret. Kan sagtens følge den med de kr. 300. Tænker mere på, om formuleringen med, at “at den tilbageværende skal arve mest muligt i henhold til arveloven”, om den vil være dækkende nok i forhold til arveloven eller om den vil konflikte på nogen måder (jeg mener det ikke) ….
Testamente eller ægteskab? Vi har boet sammen i 17 år, har 2 børn sammen – ingen andre børn. Hvordan sikrer vi os bedst? Min mand er selvstændig erhvervsdrivende, ejer bygningerne i virksomheden, incl. vores bolig, som ligger samme sted som virksomheden. Vil det bedste være at lave testamente, eller at vi gifter os, for at jeg ikke skal gå fra hus og hjem, hvis han dør før mig, og får vores børn hele hans formue, som jeg jo har været med til at opbygge, da jeg er medhjælpende “ægtefælle” i virksomheden?
Det er jo ikke fordi vores børn ikke skal arve deres far, men hvis de får hele arven, kan jeg næppe forsørge dem, hvis han går bort inden de er fyldt 18 år, da jeg ikke arbejder på fuld tid.
Med venlig hilsen
Karina Larsen
Hej Haldan Timm
Min kone og jeg har lavet testamente i 2003 dengang var vi samboende
blev gift i 2012.
Nu har pt. set arveret i dr.1 og er lidt i tvivl om gyldigheden af eksisterende testamente
Min kone har 1. søn fra tidligere forhold jeg har 2- sønner fra tidligere ægteskab
Hvis du kan råde os og har en mail adr hvor jeg kan vedhæfte testamentet for se om det er ok.
Venlig Hilsen O Filipsen
Hej O. Filipsen
Jeg ved ikke noget om hvordan I har lavet jeres testamente, men i Arvelovens kapitel 12 stilles nogle krav og lister ugyldighedsregler. https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=2664#K12 <-- Her er et link der kan bruges.MVh. Anders Bo
Vi er et par som er blevet gift … Jeg har 1 barn og min mand har 3 ingen sammen … Nu vil vi gerne have at vi kan sidde i uskiftet bo …. Har hørt at man kan anfægte det formular hvor børn skriver under at man kan … Hvad skal vi vælge ???
Mvh
Birgitte
Hej Birgitte
En samtykke erklæring, som er underskrevet af børnene eller deres stedfortrædere kan ikke anfægtes medmindre helt særligt omstændigheder indtræder. Dette kan være hvis længstlevende ødsler ud af pengene utilbørligt.
Mvh. Anders
Hej
Min advokat har sagt jeg kunne selv skrive en beskrivelse omhvad der var vigtigt i børnetestmente, jeg er lidt usikker på dette – Derfor vil jeg hører dig.
Jeg er 42 år forhåbelig har jeg mange år foran mig –
Min bekymring om barnet (2 år) far (43 år) hænger mig over hovedet – Han skal ikke arve min søn og kan jeg beskytte barnet imod at han kommer til at “bo” hos sin far – Faren bor på nas hos sin “kæreste” han har ingen adresse – Barnet ved jeg han er trygt ved en, som også vil værer den ansvarlige overfor barnet, hvis komunnen og Statsforvaltningen kan indse det er for barnets bedste, det er vigtigt også at barnet kender sin far – Alt efter barnets alder, er barnet 16-17 år er det ok, hvis hans far har en adresse
Selvfølgelig er der en baggrund til min holdning til barnet far,men den fylder meget herinde
Hvad er din holdning ?
Hej Stine
Netop de ønsker der ville jeg sende til advokaten, der så ville kunne udfærdige det ind i et børnetestamente.
Her er det vigtigt, at du ikke alene tager stilling til hvem der IKKE skal have forældremyndigheden over dit barn – men også hvem der i stedet for skal have den.
Held og lykke med den svære sag.
Mvh. Halfdan
Vi er et ældre ægtepar med 2 fælles børn, der ønsker at sikre/begunstige hinanden med vedvarende testamente, først og fremmest. Dernæst skal vores søn være hovedarving med særeje, mens vores datter skal arve mindst muligt også med særeje.
Er det nødvendigt med advokatbistand, eller kan vi nøjes med færdig formular og notarpåtegnelse?
Hej Elisabeth
Tak for dit spørgsmål.
Et testamente er et så vigtigt dokument, at jeg generelt vil fraråde at lave det selv. Især i jeres tilfælde, hvor der er tale om et faktisk kompliceret testamente med skæv arvedeling med særeje.
Jeg vil anbefale, at I får advokatbistand til oprettelse af testamentet.
Se mere om oprettelse af testamente og indhent 3 tilbud fra advokater på oprettelsen her:
http://juf.dk/testamente
Mvh. Halfdan Timm
JUF.dk
Når jeg læser de forskellige indlæg i debatten om testamenter, ser jeg næsten altid særlige forhold, der skal tages højde for. Hvis man er gift og kun har fælles børn, eneste betydelige formue er en ejerlejlighed, og man ønsker at den efterlevende skal have fuld råderet over denne; evt. sælge den og købe noget mindre. Er der noget i arveloven, der vil hindre dette, og kan det ikke klares med et vidnetestamente deponeret hos notar?
Hej
Jeg vil spørge ang. Tvangsarv.
Jeg er enlige uden børn og samlevere . Jeg har ikke haft kontant og eller ikke ønske derom til min mor ( hvis hun lever) og jeg har 1 søster ( samme mor og far) og 3 andre søskende ( kun samme mor) . Jeg vil ikke have at de skal arve mig ej eller deres børn , i det at der ej er og kommer ej nogen kontakt og jeg kan ikke se noget fair i at de kan komme og få noget . Jeg ønsker ej heller at de skal underrettes ved min død . Det jeg vil er at give dem til en foreningen eller en afdeling’s patienter på et hospital .
Hej.
Jeg kan se, det er længe siden, der sidst har været aktivitet her på siden, men jeg håber, i stadig læser og besvarer spørgsmål.
Jeg står i den specielle situation, at jeg ikke ønsker, at nogen fra min blodsbeslægtede familie skal kunne arve mig, hvis jeg skulle sætte træskoene før dem, da jeg efter eget ønske ikke har haft kontakt med nogen af dem i over 12 år.
Jeg bor sammen med min kæreste og hendes barn fra et tidligere forhold. Jeg har ikke selv nogen børn og af medicinske årsager er det umuligt, at jeg nogensinde skulle få nogen.
Jeg er kategorisk imod ægteskab, så det kommer heller ikke på tale, men da vi snart har været sammen i 10 år og der ingen udsigter er til, at det kommer til at ændre sig, vil jeg gerne sikre hende og min papsøn, hvis der skulle ske mig noget.
Som forholdene er nu, er min mor nærmeste arving, hvis ikke jeg opretter et testamente, hvilket jeg ikke ønsker, hun skal være.
Spørgsmålet er så, om der er nogen grund til at indblande en advokat, når det testamente skal skrives? Det er jo i virkeligheden meget simpelt, for jeg ønsker bare, at min kæreste skal arve alt. Såfremt hun dør før mig, skal min papsøn have det hele og skulle det forfærdelige ske, at vi alle tre dør i samme biluheld eller brand, så skal hendes forældre have det hele.
Kan jeg ikke bare skrive det i klar tekst og få det lavet som notartestamente? Da jeg ikke har nogen tvangsarvinge, behøver det vel næppe være mere kompliceret? Hendes navn står allerede på samtlige livsforsikringspolicer og pensionsopsparinger, så den er vel heller ikke længere?
På forhånd tak
– Nielsen
For omkring 20 år siden fik jeg ved retten i Fåborg lavet sådan at min søn står som tvangsarving. Jeg ønsker stadig dette skal være sådan at min datter arver mig mest muligt. Og min søn mindst muligt. Er det nødvendigt at lave noget yderligere ?
Mvh F. Flouberg.
Mine forældre vil gerne skrive et testamente, som eneste krav skal være at vi 3 søskende skal arve i særeje, så ægtefæller ikke tilgodeses i tilfælde af skilsmisse.
Kan det ikke blot skrives i vidnetestamente, da ingen ellers tilgodeses, vi skal have 1/3 hver.
[…] et gratis testamente står du nemlig selv med risikoen for, at testamentet ikke bliver fundet efter din død. Har ud i […]
Hej jeg vil lige høre om hvor lang tid det tager fra når en person der er død til at man får brev fra skifteretten ang. Muligt arve eller andet. ? Eller skal man selv kontakte skifteretten.
Hvilken form for testamente vil i anbefale?Ægtepar,gift i1958,ingen børn(søn døde i2015) 55år gammel.Ingen søskende eller familie.vil gerne at en god vens søn arver.Vi har hus med stor friværdi og ganske lidt på bogen. Venligst Inge Tusholm.