Testamente til hjælpeorganisationer

Hvis du ikke har nogle tvangsarvinger (børn), men i stedet for ønsker dine forældre, søskende eller venner som arvinger, kan det faktisk være en god forretning at indsætte en almengørende organisation som arving. Dette hænger sammen med den danske arveafgift, hvilken er på hele 36,25 % for alle andre end børn og samlevere. Denne kan man nemlig undgå ved i stedet for at give pengene til en almengørende organisation.

Ikke alene er det muligt at lade penge lande et andet sted end statskassen. Faktisk kan ens arvinger også ende med at få flere penge, hvis man opretter et testamente med en hjælpeorganisation som arving, end hvis man blot lader staten arve pengene.

Minimum 30 % skal afsættes

Konkret kommer udformningen af et sådant almengørende testamente i næsten alle tilfælde til at se således ud: En velgørende organisation indsættes som arving for 30 % af boet på betingelse af, at organisationen betaler afgifter for de øvrige arvinger. Herefter får resten af arvingerne 70 % af formuen i stedet for de 66,75 % staten ellers havde lagt op til med den høje arveafgift.

Dine arvinger får simpelthen flere penge, hvis du vælger at lade pengene gå til en hjælpeorganisation i stedet for staten.

Du skal minimum sætte 30 % af formuen af til en velgørende organisation i dit testamente for at dine arvinger slipper for at betale arveafgift.

Du skal have en formue på over en halv million kroner som udgangspunkt før end det kan betale sig at lave denne form for arrangering med dit testamente. Har du f.eks. en formue på 2 millioner kroner, vil dine arvinger få udbetalt lidt over 70.000kr mere ved at give 30 % af formuen til fx Kræftens Bekæmpelse, end hvis 36,25 % var gået direkte til staten.

Du kan se en liste på dette link over de organisationer, der er fritaget for arveafgiften.

Hvem kan lave et sådant testamente?

Alle kan som udgangspunkt lave et testamente med en hjælpeorganisation indsat som arving. Dog skal du være opmærksom på, at du – såfremt du er gift eller har børn – ikke kan undlade at give disse arv. Dette kaldes tvangsarv. Men det er muligt at begrænse tvangsarven til et absolut minimum og herefter donere 30 % til en hjælpeorganisation og resten af pengene til dem, du ønsker skal arve.

Langt det meste er muligt med et testamente. Du kan altid tage kontakt til en advokat for at høre videre om dine muligheder.

Et organisationstestamente kan skrives både med et par uafhængige vidner i form af et vidnetestamente eller ved hjælp af en advokat med et notartestamente. Sidstnævnte er den absolutte regel og omkring 97 % af alle testamenter i Danmark oprettes som notartestamenter. Dette er også den sikreste løsning og den, vi anbefaler fremfor alle.

Staten eller hjælpeorganisation?

Mange ønsker ikke, at deres penge skal gå til staten, da dette er en form for ”dobbeltbeskatning”. Penge, der er beskattet en gang, som bliver beskattet igen.

Med et testamente, hvor en hjælpeorganisation er indsat for 30 % af formuen, har man mulighed for selv at bestemme over ens penge i højere grad og lade disse gå til ens foretrukne organisationer. Mange danske kirker, hjælpeorganisationer og foreninger betaler ikke boafgift og kan med fordel indsættes i testamentet. Kattens Værn, Kræftens Bekæmpelse, Herning Frikirke og Red Orangutangen – mulighederne for organisationer er mange. Vælg din favorit og støt denne efter din bortgang.

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar

Kommentarer (3)
  1. Tina Bonde

    Oprettelse af testamente. Bor 5750 Ringe. Er der evt “mængderabat”, hvis vi er to personer i husstanden, som skal have oprettet testamente ?

  2. Anita

    Hvis et pensionsselskab vælger at bruge et testamente, som lyder på 30% til velgørende organisation, og 70% til én arving,- skal arvingen så betale 36 % i arveafgift?

    • image description
      Ageras

      Hej Anita

      Du referer til det, som kaldes 30% løsningen, som er en måde, hvorpå man kan nedbringe boafgiften for sine arvinger.
      Det har intet med et pensionsselskab at gøre. Derimod er det vedkommende, som får udarbejdet et testamente, som skal sørge for at testamentere 30% af den efterladte arv til en velgørende organisation, mod at organisationen betaler boafgiften for de efterladte arvinger. Det lyder simpelt, men metoden er kun lønsom, under særlige vilkår. Jeg vil derfor stærkt råde dig til at kontakte en advokat, hvis du ønsker at gøre brug af denne metode.

      Med venlig hilsen
      Malte, Ageras.dk