Tvangsopløsning (af ApS og A/S)

Hvis et selskab – et ApS, et A/S eller et IVS – ikke overholder reglerne i selskabsloven kan det blive tvangsopløst af Erhvervsstyrelsen og Skifteretten i fællesskab. Det er oftest som følge af manglende overholdelse af regnskabsreglerne med bl.a. manglende indsendelse af årsregnskab.

Ofte er tvangsopløsningen ønsket og fremprovokeret af virksomheden, da det er billigere at få opløst ens ApS med tvangsopløsning foranlediget af Erhversstyrelsen end ved almindelig likvidation af selskabet.

Et kapitalselskab kan blive tvangsopløst hvis:

  • Selskabet ikke har indsendt årsregnskab
  • Selskabet ikke har ledelse eller hjemsted som i vedtægterne
  • Selskabet ikke har anmeldt en revisor, hvor dette var pligtigt

Et insolvent selskab kan ikke tages under tvangsopløsning. Dette vil i stedet blive opløst efter en konkursbehandling. Udelukkende konkursbehandling kan benyttes som opløsningsmetode ved insolvente selskaber, mens solvente selskaber kan benytte sig både af betalingsstandsning, tvangsopløsning og den almindelige likvidation.

Ønsker du hjælp til at foranledige en tvangsopløsning – eller er der blevet begæret tvangsopløsning og ønsker du genoptagelse af din virksomhed?

JUF.dk kan hjælpe dig med at finde en advokat, der kan hjælpe dig enten ind i eller ud af din tvangsopløsning. Udfyld formularen herunder og få op til 3 tilbud fra advokater, der har mulighed for at hjælpe dig videre med dit selskab.

Formularen er gratis og uforpligtende. Du er hurtigt videre!


1

Udfyld form
med oplysninger

2

Modtag 3 tilbud
pr. mail el. telefon

3

Vlg bedste og
billigste advokat

arrow
Trustpilot
Nvnt i:
  • Politiken
  • Berlingske

Fordele og ulemper ved bevidst tvangsopløsning

For en selskabsejer kan tvangsopløsning være en nem måde at ”slippe af med ens selskab på”.

Et selskab opløses normalt i form af en likvidation. Her sættes en likvidator til at sælge virksomheden eller aktiverne og fordele aktiverne blandt eventuelle kreditorer samt aktionærerne eller ejerne.  Dette er omstændigt og tager gennemsnitligt 7 måneder ifølge Domstol.dk.

En tvangsopløsning koster ikke de samme penge for ejeren og er en nem måde at lukke selskabet på.Der er dog også ulemper herved.

Banker og potentielle samarbejdspartnere vil på CVR.dk kunne se, at ens tidligere selskab er tvangsopløst. Det sender et ringe signal til dem, man enten vil låne penge af eller arbejde sammen med, at man tidligere har fået tvangsopløst et eller flere selskaber. Denne ulempe er væsentligt og skal overvejes, gerne sammen med en advokat, i forbindelse med overvejelse af en tvangsopløsning.

Sådan forløber en tvangsopløsning

Opfylder selskabet et af kravene til tvangsopløsning – typisk manglende årsregnskab eller ledelse – vil Erhvervsstyrelsen foranledige tvangsopløsning hos Skifteretten.

Når Erhvervsstyrelsen træffer beslutning om tvangsopløsning vil det fremgå på Erhvervsstyrelsens website, at selskabet er under tvangsopløsning. Det fremgår også af CVR.dk.

For at foranledige tvangsopløsningen udpeger Skifteretten en eller flere likvidatorer og eventuelt en revisor til opgaven. Disse omkostninger til advokater og revisorer skal dækkes af selskabet selv – og om nødvendigt statskassen, hvis ikke selskabet har midler til at dække det (hvorved det potentielt bliver insolvent og derfor skal under konkursbehandling). Ejeren af selskabet vil ikke blive pålagt udgiften personligt, da der er begrænset hæftelse med selskaber i modsætning til virksomheder.

Hvis selskabet, der er under tvangsopløsning ingen midler har, kan Skifteretten nærmest med det samme opløse selskabet.

Tvangsopløsning kan være den nemmeste og billigste måde at få lukket ens selskab på – men er det nødvendigvis ikke. Det afhænger altid af det konkrete eksempel. Benyt formularen længere oppe i dette indlæg for at få konkret rådgivning af en advokat i forbindelse med lukningen af dit selskab.

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar

Kommentarer (1)
  1. kasper brandt

    Tvangsopløsning af Smba.

    Hej, Jeg har et Smba selskab, som der ikke er nogen aktivitet i. jeg har ikke længere noget at bruge det til, og er fritaget for regnskabspligt af skat. Nu modtager jeg så et brev fra skat med manglende indsendelse af selvangivelse, og en bod på 5000. – det var jeg sikker på ikke var nødvendigt, når virksomheden er fritaget for regnskab.

    Korte og det lange er, jeg ønsker selskabet opløst, gerne så hurtigt og smertefrit som muligt, hvad er mine muligheder? kan jeg undlade at foretage mig noget?

    Mvh Kasper Brandt