Testamente

Et testamente er et dokument, som beskriver hvordan dine økonomiske værdier skal fordeles efter din død. Du har mulighed for at testere over 100 % af dine værdier, hvis du ingen ægtefælle eller livsarvinger (børn) har, og 75 %, hvis du har livsarvinger eller en ægtefælle.

Hvis du har et ønske om at bestemte af dine ejendel skal tilfalde bestemte personer efter din død, kan dette også skrives i dit testamente.

Har du behov for et testamente?

Nu har vi kort besvaret spørgsmålet: “Hvad er et testamente?”. Når  du skal afgøre, om du har behov for at skrive testamente, kan du starte med at sætte dig ind i arveloven. Hvis du er tilfreds med, at dine værdier bliver fordelt efter disse regler, har du ingen grund til at oprette et testamente. Men hvis du ønsker at arven efter dig skal fordeles anderledes end beskrevet i kapitel 1-3, er du nødt til at skrive et testamente for at sikre dig, at dine ønsker bliver hørt og fulgt.

Ofte sete ønsker er bl.a. at give arven videre til ens børn som særeje, at give mest muligt til ens efterlevende ægtefælle, at sikre særbørn juridisk eller at ligestille dem med fællesbørn eller på forhånd at undgå arvestridigheder ved på forhånd at testamentere visse genstande til specifikke arvinger.

Hvis du og din ægtefælle har lavet en ægtepagt, som giver dig særeje over bestemte værdier, og hvis dette særeje ønskes opretholdt ved din død, skal du skrive testamente.

Hvis din familie er sammensat anderledes en den traditionelle kernefamilie med mand, kone og børn, vil du med stor sandsynlighed have behov for at beslutte en anderledes fordeling af værdierne end arvelovens standard. Det kan være at dine egne børn skal begunstiges bedre end din nye ægtefælle, eller det kan tænkes at din samlever skal begunstiges på en måde, så han ikke behøver forlade jeres fælles hus (hvilket i øvrigt også kan sikres med uskiftet bo).

Måske ejer du genstande, som er gået i arv efter et bestemt mønster gennem generationer, og måske ønsker du at testamentere disse videre efter samme mønster. Eller for den sags skyld at bryde dette mønster. Det kræver et testamente.

Måske lever du i en familie, hvor du ikke har tillid til, at dine nærmest kan varetage dine børns tarv ved begge forældres eventuelle død. Måske har børnene nogle mennesker, som reelt er oplagte til at varetage børnene i den situation – dette ønske kan realiseres ved et børnetestamente. Vær her opmærksom på, i hvor høj grad du ønsker at testamentere noget økonomi i samme retning, så dine børns nye forældre rent faktisk har råd til at tage sig ordentligt af dine børn.

Måske har du livet igennem været engageret i en velgørende forening, som du ønsker at donere noget af din formue til, når du dør. Dette gøres i et testamente. Her har du endda mulighed for at spare penge i arveafgift, da velgørende organisationer er fritaget pligten til at betale denne – det kan dine resterende arvinger spare penge på. Læs mere om et såkaldt organisationstestamente her.

Du kan også oprette et såkaldt børnetestamente, som beskriver, hvem der efter dit ønske skal have forældremyndigheden over dine børn, hvis begge forældre dør og forældremyndigheden derfor skal gives til en anden. Hvis du har ene forældremyndighed og ønsker, at den anden forælder ikke skal have forældremyndighed hvis du går bort kan dette også noteres i et børnetestamente. Det vil blive taget med i overvejelserne, hvis du går bort før barnet er fyldt 18.

Lever man som samlevere og er man ikke gift, kan det være en fordel at oprette et udvidet samlevertestamente, for at sikre sin samleverske ved død.

Hvordan opretter man et testamente?

Du kan oprette dit testamente med eller uden advokat. Lad det dog være sagt med det samme, at det kun meget sjældent kan anbefales selv at oprette ens testamente. Med over 100 paragraffer alene i Arveloven er det umuligt som menigmand at skrive et juridisk vandtæt testamente, hvor man tager stilling til arven efter førstafdøde, efter længstlevende, legater, båndlæggelse, gravstedsbestemmelser og meget, meget mere. Ligesom man ikke ville hyre naboens dreng på 14 til at bygge ens carport, bør man ikke selv stå for udfærdigelsen af noget så vigtigt som et testamente.

Testamentet i sig selv er et dokument med beskrivelse af dine ønsker som testator, datomærkning og underskrift. Herefter skal det valideres enten af en notar eller to vidner.

Hvis du vælger at bruge en advokat til testamente, kan du trygt overlade hele processen til ham. Der bliver så tale om et notartestamente efter Arvelovens §63, og testamentet indberettes til Bil- og Personbogen, så man er sikker på, at det automatisk findes ved din død.

Hvis du vælge at lave testamente uden advokat, er der en del ting, du skal være opmærmsom på.

For det første skal du sikre dig, at dit testamente er gyldigt. Det kræver, at to uafhængige vidner, som ikke er begunstiget i testamentet, bevidner og underskriver et såkaldt vidnetestamente samtidigt. Hvis du vælger at oprette et vidnetestamente, skal du sikre dig, at nogen ved, at det er oprettet, så det bliver fundet ved din død. Ellers risikerer du jo selvsagt, at testamentet bliver glemt, og at du derved mister din indflydelse på, hvem der arver dig, hvordan. Reglerne for vidnetestamente er mange, og de er opført i Arvelovens §64.

Hvis du får brug for hurtigt at udfærdige et testamente uden advokat og vidner, kan du lave et nødtestamente. Et nødtestamente er kun gyldigt, hvis du er forhindret i at lave et notartestamente eller et vidnetestamente. Når denne hindring bortfalder, har du tre måneder til at få vidner eller notar på dit nødtestamente – ellers er det ugyldigt.

Hvis du ønsker at lave dit testamente selv

Dit testamente skal beskrive, hvordan du ønsker dine værdier fordelt efter din død.

For at det kan lade sig gøre, er det nødvenigt, at du er utvetydigt og klart identificeret. Man skal vide, at det er netop DIT testamente. Angiv så præcist som muligt hvem du er, og sørg for, at dine vidner kan stå inde for, at du er netop dig. Sørg også for, at der ikke hersker nogen som helst tvivl om, at du har lavet testamentet på eget initiativ og af egen fri vilje. Gør dette med eller uden brug af advokat.

Lav så præcis en beskrivelse som muligt af de værdier, der skal fordeles.

Er der tale om penge og/eller værdipapirer, er det ofte en god idé at beskrive en procentvis fordeling, da de præcise beløb ved din død jo er ukendte på det tidspunkt, hvor du testamenterer dem bort.

Er der tale om værdifulde genstande, skal du sikre dig, at du ikke kommer i strid med arvelovens bestemmelser om tvangsarvinger. Du skal så sørge for, at genstandende er beskrevet, så det er helt utvetydigt, hvilke genstande der er tale om. Disse genstande kan evt. dokumenteres fotografisk.

Pas på ikke at borttestamentere genstande, som du ikke selv ejer. Du kan for eksempel ikke borttestamentere værdifulde ejendele, hvis du er gift og ikke har en indgået ægtepagt, der sikrer særeje for disse genstande.

Du kan med fordel købe en formular til et testamente på et af de danske juridiske websites, hvis du insisterer på at oprette dit testamente selv. Vær dog opmærksom på hvilke konsekvenser dette vil have.

Få lavet dit testamente på nettet

Tidligere tog man, når man skulle have lavet et testamente, ned hos den lokale advokat og fik denne til at lave dokumentet for en. Sådan er det ikke længere. Advokater og jurister er i dag online, og du har mulighed for at bestille og indhente tilbud på dine testamenter her.

Med JUF du har mulighed for at indhente 3 tilbud hos 3 forskellige advokater ved blot at udfylde et enkelt skema om dit testamentebehov. Herefter sørger advokaterne for at komme med et tilbud, typisk indenfor en dag eller to, og så kan du vælge og vrage mellem de forskellige priser. Det er helt uforpligtende og det tager ikke dig mange minutter at hente tilbuddene hjem. Gå til toppen af dette indlæg for at udfylde formularen.

Ved at bruge en formular som ovenstående har du mulighed for at finde frem til det billigste testamente. Advokaterne er i konkurrence med hinanden og er derfor nødt til at komme med et ekstra godt tilbud på et testamente til dig. At finde testamenter til omkring to tusinde kroner ved hjælp af formularen er slet ikke uset, og det er oftest inklusive den nødvendige support og rådgivning i forbindelse med oprettelsen. Der er ingen skam i at være i tvivl om arveloven – kun i ikke at gøre noget ved det.

Desuden anbefaler vi at man ikke benytter sig af de en testamente skabelon, som man finder eller køber på nettet. Et testamente kan være kompliceret, og man bør derfor sikre sig, at det overholder arveloven.

Jurist eller advokat til testamentet

Du kan vælge både at få en jurist og en advokat til at udforme dit testamente.

Forskellen er, at en jurist ikke er en beskyttet titel og typisk benyttes af folk, der har gennemført en kandidat på jurastudiet. Advokat er til gengæld en beskyttet titel efter Retsplejelovens § 120 og kan kun benyttes af personer med en faktisk advokatbestilling. Det er personer, der udover jurastudiet har været “i mesterlære” i 3 år som advokatfuldmægtig på et advokatkontor.

Både jurister kan (og vil) oprette dit testamente. Det er dog den sikreste løsning at vælge en advokat med speciale i familie- og arveret til opgaven. En advokat er ikke i stand til at oprette fejlfrie testamenter blot fordi han eller hun er advokat – allerede på kandidaten på jurastudiet begynder specialiseringen. En person med speciale i skatteret vil ikke have særlig gode forudsætninger for at lave et testamente eller en ægtepagt.

For det sikre resultat – og i forhold til, hvor meget det sikre resultat betyder med et testamente, der kan vende op og ned på arven – skal en advokat med speciale i familie- og arveret benyttes. En sådan person vil typisk have en testamente pris på mellem 2.000 kr. og 4.000 kr. Du kommer tættere på det første ved at benytte formularen til JUF i toppen af dette indlæg.

Har du spørgsmål til testamenter, er du velkommen til at stille dem i en kommentar herunder eller i et spørgsmål til brevkassen på JUF.dk.

Det er så godt som kun de barnløse enlige, der ikke har brug for et testamente. Alle andre vil have stor gavn heraf ved fx at sikre arv som særeje eller at undgå senere arvestridigheder.