Sådan laver du et I/S i praksis

Der er både fordele og ulemper ved at oprette et I/S. Denne tekst er for dig, der allerede har besluttet dig for at lave et interessentskab – den situation stod jeg selv i for blot en uge siden, hvor et nyt projekt med en meget dygtig partner skal startes.

Vi har begge enkeltmandsvirksomheder, men vi ønskede et frist selskab til netop dette projekt, da det er et projekt, vi skal arbejde i lang tid på. Og da der både er ubegrænset hæftelse på en enkeltmandsvirksomhed og et interessentskab, lå det lige for at oprette et helt nyt I/S.

Som sagt som gjort. CVR-nummeret er i hus og vi er i gang med at bygge på projektet.

Opret I/S online

Selskabsstyrelsen er gået online, hvorledes det er muligt i dag at registrere en virksomhed som et I/S online. Det kan du med fordel benytte dig af. CPR-numre og navn samt adresse for virksomheden skal indtastes, og det skal en branchekode også, men det tager ikke mere end 5-10 minutter at udfylde blanketten om at få et interessentskab.

Link: Online anmeldelse af I/S hos Selskabsstyrelsen

På et tidspunkt i formularen skal du krydse en checkbox af, hvis du ønsker at blive momsregistreret. Det vil du i de fleste tilfælde meget gerne! Regner du med at sælge ydelser eller have omsætning for mere end 50.000kr i løbet af de kommende 12 måneder, uanset kalenderår, er du forpligtet at momsregistrere det. Ellers er det frivilligt, om end særdeles anbefalet.

Efter at have udfyldt blanketten og indsendt denne får du en mail som bekræftelse. Dette betyder ikke, at dit I/S er blevet oprettet allerede – registreringen er blot blevet modtaget.

Vent en dag eller to

Efter indsendelse tager det ikke mere end en dag eller to, før end registreringen er gået igennem, og du får en mail med det nye CVR-nummer. Efter et par uger vil du også modtage et brev fra SKAT vedrørende registreringen, men er CVR-nummeret først registreret i CVR-registeret, er det muligt allerede at starte forretningerne der.

Et godt tip er at reklamebeskytte din nye virksomhed fra starten af. Især nye virksomheder, herunder I/S’er, vil i starten af deres levetid blive bombarderet med opringninger fra telefonsælgere og brevpost fra andre virksomheder, der rigtigt gerne vil sælge forsikringerne og pladser i suspekte kataloger. Spar besværet og bliv reklamebeskyttet.

Læs også: I/S eller ApS til virksomheden?

Husk: Kontrakt til I/S

Med et interessentskab hæfter man personligt, ubegrænset og solidarisk for hinanden. Derfor er en høj grad af tillid nødvendigt mellem de to parter, da det for den ene er muligt at sætte begge i gæld. Det kan derfor være en udmærket idé at oprette en kontrakt mellem de to parter med nærmere bestemmelser. Denne kan ikke omgå reglerne om hæftelse, men den kan være med til at sætte klare linjer mellem parterne i forhold til fx ejerandel fra starten af.

En sådan kontrakt mellem to partnere i et I/S behøver ikke blive til ved advokathjælp. Det kan dog med fordel overvejes. Læs mere om ejeraftaler her.

Har du spørgsmål til oprettelsen af et I/S eller andre facetter herom? Stil et spørgsmål i vores brevkasse eller i en kommentar herunder!

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar

Kommentarer (5)
  1. Jens Peter Jensen

    Hvordan ændre man eller laver en ny I/S kontrakt? Er det nok at man bare er enige om at ændre den eller hvordan?

  2. Jens Peter Jensen

    Hvordan ændre man eller laver en ny I/S kontrakt? Er det nok at man bare er enige om at ændre den eller hvordan?

  3. Vibeke Krog

    Skal et I/ S nødvendigvis registreres? Hvad er et ikkeregistreret I/S. Er der forskel på de to?
    Deler butik med 8 andre selvstændige og de gamle vedtægter siger at vi er et I/S . (Efter sigende ikke registreret).
    Med venlig hilsen
    Vibeke

  4. Lillian Christensen

    Man hæfter vel kun for hinanden i det der har med I / S selvskabet og gør og ikke privat …eller ?

    • image description
      Ageras

      Hej Lillian

      Når man stifter et I/S, hæfter man soldarisk for hinanden, og derfor hæfter man for hinanden.
      Eksempelvis kan et I/S gå konkurs, og kreditorerne vil herefter forsøge at inddrive den gæld, som interessenterne i selskabet skylder.
      Da den ene af de to interessenter også er gået personlig konkurs, må den anden interessent dække tabet gennem sin egen privatøkonomi.

      Jeg håber det giver mening.

      Med venlig hilsen
      Malte, Ageras