Bag denne artikel..
Sådan kan du overføre penge til dine børn
Hvis du gerne vil overføre penge til dine børn har du som udgangspunkt tre meget forskellige muligheder: Et arveforskud, et rentefrit familielån eller en almindelig gave.
Der er meget stor forskel på at vælge de tre muligheder foroven. Hvis du vælger enten at give pengene som en gave eller et arveforskud vil du blive ramt af reglerne for gaveafgift, da du ikke frit kan overføre penge i Danmark – ej heller til dine børn. Alene til din ægtefælle kan du overføre større beløb, og det kræver endda en gaveægtepagt.
[jufform type=”familiearveret” link=”Få hjælp af advokat og overfør penge”]
Gør som mange andre hver eneste dag:
JUF gør det nemt for dig at finde en advokat, der kan hjælpe dig med at overføre penge til dine børn juridisk korrekt. Udfyld formularen herunder og få 3 gratis og uforpligtende tilbud. [/jufform]
Jeg gennemgår de tre muligheder, der er for at overføre penge til dine børn, herunder:
Arveforskud
Du kan give dit barn et forskud på den arv, der venter barnet, når du en dag går bort.
Et forskud betyder, at forskuddet modregnes i den arv, barnet vil modtage efter dig, når du går bort. Vælger du at give et arveforskud får barnet altså ikke mere, end det ellers ville – pengene kommet blot hurtigere.
Hvis du giver et arveforskud på over 58.700 kroner skal du betale afgift af beløbet af gaveafgiftsreglerne.
Eksempel: Jeg giver mig barn 500.000 kroner i arveforskud. Dette er 441.300 kroner over det afgiftsfrie beløb. Derfor skal der betales 15 % af dette beløb, da det er mit barn, jeg giver pengene til. Var det min søster skulle der betales almindelig indkomstskat (51.5 %) af beløbet.
Afgiften er på 66.195 kroner, hvilket mit barn skal betale til staten efter at have modtaget de 500.000 kroner.
Des mere du giver i arveforskud, des mere kommer du desværre også til at skulle lægge til staten i form af arveafgift. Noter, at reglerne for afgift følger de for gaveafgifter – børn betaler 15 %, søskende og forældre indkomstskat på 51,5 %. Følg linket til gaveafgifter her og læs mere om afgiftsatserne og se, hvordan de passer på dig.
Rentefrit familielån
En anden mulighed er at give et rentefrit familielån. Dette er løsningen, hvis du ønsker her og nu at give fx et barn, en ven (“familie”-lån skal ikke tages bogstaveligt) eller en søskende et større beløb, men samtidigt også ønsker at undgå at betale arveafgift eller gaveafgift af beløbet.
Det fungerer sådan her:
Eksempel: Min søn vil gerne købe en bolig. Jeg vil gerne hjælpe ham økonomisk med 800.000 kroner. Derfor laver han og jeg en aftale med et rentefrit familielån, og der udformes et gældsbrev til at understøtte dette. Gældsbrevet lyder på, at jeg kan kræve lånet indbetalt, når jeg det ønsker, men at der er tale om et lån og ikke en gave.
En gang om året bliver jeg herefter utroligt gavmild og eftergiver min søn 58.700 kroner af lånet. Jeg må ikke eftergive mere end dette per år, da der ellers skal betales gaveafgift af beløbet. Efter 14 år har jeg eftergivet hele gælden uden, at der skulle betales arveafgift eller gaveafgift. Til sammenligning, hvis jeg blot havde givet 800.000 kroner som en gave, skulle jeg (eller min søn) have betalt 111.195 kroner i arveafgift. Disse penge blev over 14 år sparet, men min søn havde hele tiden adgang til pengene.
Gave
En tredje mulighed er naturligvis at give pengene her og nu i gave. I givet fald skal der betales gaveafgift, hvilket som nævnt for min søn vil være 15 %. Herefter er pengene dog også hans og han kan bruge af dem som han ønsker, han er ikke i gæld til mig og det bliver ikke modregnet i den arv, han senere kan vente sig.
Du kan med fordel snakke med en advokat om de muligheder du har for at give dine børn penge. Arveforskud, et rentefrit familielån eller en decideret gave er de tre muligheder, du skal overveje.
Ønsker du at overføre noget til din ægtefælle er dette ganske gratis – der skal dog gaveægtepagt til, hvis der ikke er tale om en sædvanlig lejlighedsgave som fx en bog til jul eller en blender til fødselsdagen. Er du i tvivl, som kom endeligt med en kommentar herunder. En gaveægtepagt er ej at forveksle med en almindelig ægtepagt om fx særeje.
Jeg vil gerne spørge om..Arveforskud eller rentefrit familielån?
Da jeg gerne vil hjælpe min søn økonomisk, vil jeg høre, hvad jeg skal vælge?
Jeg har kun dette ene barn, så der bliver ikke problemer med arv og andre børn.
Skal vi indvi bank og skattevæsen i transaktionerne, eller kan vi bare ordne det indbyrdes,når vi overholder reglerne?
På forhånd tak for svar!
Venlig hilsen
Lene Kralund
Hej Lene,
Med et arveforskud bliver det senere fradraget i den faldne arv til din søn. Her ender din søn altså med at betale arveafgift uanset – han får blot pengene lidt tidligere udbetalt.
Med et rentefrit familielån, som du kan afskrive med 58.700 kroner om året, er formålet at give din søn pengene her og nu og løbende nedskrive det beløb, der skal betales arveafgift af.
Hvis du blot har en søn og formålet er at give ham økonomisk mest muligt, anbefaler jeg at vælge et rentefrit familielån og løbende – spontant, naturligvis – afskrive 58.700 kroner årligt.
Såfremt I overholder reglerne og opretter et gældsbrev behøver I ikke at orientere SKAT eller bank om det rentefrie familielån.
Jeg håber, det kunne hjælpe jer videre?
Mvh. Halfdan
Hej Timm, et opfølgende spørgsmål – er et gældsbrev udformet som et rentefrit familielån juridisk gældende når dette gives til børn som ikke er i stand til at skrive under selv (3 år gamle) ? Det virker jo en anelse tosset at man som forældre skal skrive under på gæld på deres vegne ?
Hej Alex
Når man udlåner til familie under gunstige vilkår skal der være tale om et “reelt gældsforhold”. Dette vil nok under alle omstændigheder blive underkendt, hvis spørgsmålet bliver taget op af SKAT eller lign. i forbindelse med arv. f.eks.
I forlængelse af spørgsmål, indsendt 3. august 2013, vedr. arveforskud kontra familielån:
Jeg vil gerne give min søn et rentefrit familielån i stedet for arveforskud, da min kapitalpension udløber om 10 år, og jeg derfor ikke ved, hvordan jeg har det økonomisk til den tid.med kun en folkepension at leve af.
Min søn er helt med på dette og vil gerne have, at vi aftaler, hvornår han skal begynde at betale tilbage og med hvor meget.
Hvordan gør vi helt lavpraktisk? Køber jeg et dertil indrettet dokument evt. på nettet, skal der vidner til vores underskrifter, og skal dokumentet stemples?
På forhånd tak for svar og ligeledes tak for det tidligere svar.
Med venlig hilsen
Lene Kralund
hej.
jeg står i en situation hvor jeg muligvis har brug for at låne omkring 200.000 kr. af min mor som et rentefrit familielån. jeg er dog på kontanthjælp, og må jeg ikke have væsentlig formue. (jeg afventer dog at komme på ressourceforløb, hvor formue ikke er relevant) beløbet skal gå til at betale husleje i en lejlighed, og vi har talt om at pengene kunne stå på en konto der hver måned udbetalte det pågældende beløb, hverken mere eller mindre. men vil det ikke stadigvæk anes som formue?
tanken var så at oprette lånet min datters navn. altså min mors barnebarn. men må man oprette et familielån til en mindreårig, min datter er 7 år.
Hej,
Da jeg har små børn og gerne vil have de sparer så meget som muligt i arveafgifter, kan man så gøre det som “omvendt familielån”?
Eksempel:
Jeg overfører 58000,- til begge mine børn som en gave.
Efter nogen dage overfører de pengene tilbage til mig, og vi opretter et gældsbrev, hvor der står at jeg skylder dem 58.000,- og at de kan indkræves med X ugers varsel.
Dette gør jeg en gang om året, og efterhånden bliver det jo et relativt stort beløb.
Når jeg så dør og boet skal gøres op.. Kan de så (uden at betale arve afgift) få de akkumulerede midler til udbetaling, inden en eventuel rest af boet gøres op (med betaling af arveafgift, såfremt der skulle være overskud).
Mine drenge er 9 og 12 år.
Hvilke fordele/ulemper har dette, og er det en lovlig måde at gøre det på?
På forhånd tak.
Jeger dansk statsborger, men fast bosat i Norge i snart 20vår. Mine danske forældre bosat i Danmark ønsker at overføre et større beløb til meg. Der er ikke arveafgift i Norge men gælder de danske regler uanset for mig, selv om jeg ikke er skattesubjekt i Danmark og uafhængigt af hvilken af de tre former de vælger? Håber på afklaring!
mvh
Christian
Min datter var indflyttet i lejlighed, havde brug for penge. Jeg overførte 65.000 til hendes konto. Men ups, det må jeg vist ikke bare lige. Hvad skal gøres ?
Mvh. Am Øveraas