Holdingselskab

Et holdingselskab er et selskab, der har til eneste formål at eje andele i andre selskaber og aktiver. Holdingselskabet kan med fordel bruges som pengetank, da det er muligt skattefrit at overføre overskud fra et andet selskab, såfremt holdingselskabet ejer mere end 10 % af dette.

Et holdingselskab er “personligt ejet”. Til gengæld er selskabet ejer af underliggende driftsselskaber (datterselskaber). Driftsselskaberne ejes altså typisk ikke af en person, men af et eller flere holdingselskaber.

Holdingselskabet er helt konkret en selskabsform – altså enten et anpartsselskab (ApS), et aktieselskab (A/S) eller snart et iværksætterselskab (IVS). Selskabet er oprettet som alle andre selskabe, men fører ingen forretning selv – det agerer blot pengetank som forklaret herunder.

Formålet med et holdingselskab er at holde alle ens penge samlet i én tank samtidigt med, at man med et holdingselskab kan begrænse hæftelsen i et projekt til indskudskapitalen i det datterselskab, projektet er indregnet under. Har man et moderselskab, et holdingselskab, i A, og ejer selskab A selskab B, er A ikke ansvarlig og ej heller hæftende, skulle B gå konkurs efter fx et erstatningskrav.

Derudover optimerer man ens virksomhed til fremtidige investeringer og til at betale en så lav skat som muligt.

JUF.dk kan hjælpe dig med at indhente 3 tilbud fra advokater, står du og har brug for at stifte et holdingselskab. Udfyld blot den gratis og uforpligtende formuarl herunder – så er vi i gang:




sep
 

1

Udfyld form
med oplysninger

2

Modtag 3 tilbud
pr. mail el. telefon

3

Vælg bedste og
billigste advokat

arrow

ApS, A/S eller IVS til holding

Både anpartsselskaber, populært omtalt ApS’er, A/S’er og IVS’er kan bruges som holdingselskaber – og teknisk set også SMBA’er. Enhver revisor vil dog kraftigt opponere mod at bruge et SMBA, da man trods den lave indskudskapital bliver underlagt nogle komplekse regler og i øvrigt af mange vil blive set på som en svindler in spe. Det kan på ingen måde betale sig at “spare” de penge, der skal til for at oprette et ApS, ved at vælge et SMBA. Især ikke nu, hvor iværksætterselskaber er en realitet, og man kan stifte et mini-ApS med 1 krone i indskudsapital.

Udover IVS’et efterlader dette ApS’er og A/S’er som egnede til holdingselskaber. Et anpartsselskab “koster” 50.000kr i indskudskapital, hvilket er hævet til 500.000kr, eller 125.000kr med specielle regler, for et A/S. Derfor er det mest ligetil, billigste og ofte også nemmeste i forhold til driftsregler at vælge et ApS til ens holdingselskab.

Læs mere om stiftelsen af ApS’er her og om A/S’er her. Du kan læse mere om iværksætterselskaber her.

Skattefri overførsel af overskud

I praksis fungerer hele idéen med et holdingselskab (et moderselskab) og flere driftsselskaber (datterselskaber) således:

Du har ét holdingselskab, der ikke driver nogle reelle forretninger. Derudover har du et eller flere faktiske driftsselskaber. Hvert år skaber disse driftsselskaber (forhåbentligt) et overskud. Dette overskud overføres til sidst på året skattefrit til holdingselskabet, såfremt holdingselskabet ejer mere end 10 % af driftsselskabet. Med den typiske selskabskonstruktion ejer ens holdingselskab 100 % af ens driftsselskaber, og dette er derfor intet problem.

Hvert år skal der betales 25 % i selskabsskat, men efter det er gjort, kan man lade ens penge blive stående i selskabet. Herefter kan pengene bruges til at investere i ejendomme, aktier, nye projekter eller lignende. Med fx en enkeltmandsvirksomhed er det ikke muligt på samme måde at lade pengene blive stående i selskabets navn uden at man benytter virksomhedsskatteordningen – og dette i sig selv er en halv løsning.

Trækker du pengene ud til privat senere (løn) bliver det modregnet i din skat, at der allerede er svaret selskabsskat af pengene. Hvis du senere trækker pengene ud og ikke investerer dem i drift eller nye forretninger bliver du altså ikke skadet af selskabsskatten. En revisor kan forklare dig mere herom.

Driftsselskaberne beholder altså ingen penge, da de alle overføres til holdingselskabet. Holdingselskabet ender som en stor pengetank. Skulle et af driftsselskaberne gå hen og gå konkurs, modtage et større erstatningskrav eller lignende, vil man ikke hæfte med mere en indskudskapitalen (50.000kr for et ApS). Modtager man et krav på 400.000 kr. i et driftsselskab med 50.000kr på kontoen, hæfter man ikke med mere end 50.000kr, uanset om ens holdingselskab har en formue på fx 600.000kr.

Selskaberne er juridisk adskilt ligesom holdingselskabet og den private ejer er det. De tager ikke “hinanden med i faldet”.

Andre fordele

Der er også en andre fordele at hente ved at bruge selskabskonstruktionen med et holdingselskab og flere driftsselskaber:

Skal et af driftsselskaberne på et tidspunkt sælges, kan dette igen gøres ganske skattefrit ved at overføre overskuddet til holdingselskabet. Dette er ikke en mulighed med en virksomhed igen. Hele avancen vil her blive beskattet efter fulde sejl.

Ejes et driftsselskab af flere parter, er det muligt at undgå mange konflikter på langt sigt ved at bruge holdingselskaber til selskabskonstruktionen. Ejes et driftsselskab med 50 % hver af to holdingselskaber, vil der eksempelvis aldrig opstå uenighed om, hvor meget der skal trækkes ud til privatforbrug. Den ene kan trække det ud fra eget holdingselskab, denne har brug for.

Tidligere var det en ulempe, at holdingselskaber ikke kunne undsige sig revisionspligten, der er udgangspunktet i Selskabsloven. Dette er dog ændret per 2013, mere om herunder.

Et holdingselskab med et eller flere driftsselskaber er på mange måder den seriøse løsning kontra eksempelvis et interessentskab. Det er ligeledes den langsigtede løsning, hvor risikoen er minimeret ved hjælp af den begrænsede hæftelse, og man har elimineret mange problemer, to ejere ellers kunne have som ejere af et selskab.

I forhold til stiftelsen af et holdingselskab er det muligt at benytte formularen her på JUF.dk. Her er det muligt at få et endeligt tilbud fra advokater, der kan hjælpe med alt fra stiftelse til selskabsopsætning. Disse vil også være i stand til at give videre rådgivning ud fra din præcise situation.

Fritaget revision

Holdingselskaber er per 1.1.2013 fritaget for revision, hvis de opfylder de samme regler som almindelige selskaber.

Tidligere skulle holdingselskaber revideres uanset hvad. At de nu er fritaget er en gave til ejere af holdingselskaber, der nu har en stor udgift mindre at tage hensyn til hvert eneste år. Selv et mindre holdingselskab vil koste +10.000 kroner at få revideret ved selv en billig revisor.

For at dit holdingselskab skal kunne fritages revision skal det indskrives i stiftelsespapirerne, eller du skal to år i træk kunne sige “Ja” til 2 ud af 3 følgende punkter:

Det er de samme krav, den samme 4-8-12-regel, der gælder for driftsselskaber. Reglerne gælder hvad end dit holdingselskab er et ApS eller et IVS. Reglerne for et A/S varierer en smule og her er det sværere, og ofte mindre fordelagtigt, at “slippe” for revisoren.

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar

Kommentarer (5)
  1. Leon Nielsen

    Andetsteds på hjemmesiden beskriver du, hvordan man selv kan stifte sit ApS (eller lvs).

    Men hvordan stifter man så både et drift- og et holdingselskab med fx rullende kapital?

    Er det blot, at stifte to ApS’er med hver deres stiftelsdokumenter og ejerbog mv. og kalde det ene drift ApS og det andet Holding ApS?

    Nu håber jeg altså ikke, at du har besktevet dette på din hjemmeside, for jeg har kigget rundt. Beklager på forhånd, hvis dette er tilfældet.

    På forhånd tak, Leon c”,)

    • image description
      Ageras

      Hej Leon,

      Jeg tror ikke, jeg har beskrevet lige netop dette, så det er et meget fair spørgsmål! 🙂

      Først og fremmest skal du være opmærksom på én ting: Du kan stifte både et holdingselskab og et driftsselskab på samme kapitalgrundlag, men forudsætningen for dette er, at dit holdingselskab ikke driver selvstændig forretning. Det kan ikke momsregistreres. Hvis det alene agerer holdingselskab og al forretning holdes i drfitsselskabet er det tilladt. Andet er en omgåelse og så får du Erhvervsstyrelsen på nakken.

      I praksis stifter du først dit holdingselskab og “låner” herefter pengene fra holdingselskabet til driftsselskabets stiftelse. Heraf kommer også kravet om, at du ikke må drive selvstændig forretning i dit holdingselskab, da det i så fald er en omgåelse.

      Det er en tand mere kompliceret at stifte et driftsselskab med rullende kapital selv – men det kan udmærket lade sig gøre. Stift først dit holdingselskab, derefter driftsselskab med samme kapital, blot udlånt. Herefter ejer holdingselskabet blot driftsselskabet.

      Jeg håber, dette kan hjælpe dig!

      Med venlig hilsen,
      Halfdan
      JUF.dk

  2. Michael Kayser

    Hej Halfdan.
    Super artikel. Det hjalp mig virkelig med at forstå mulighederne med et holdingselskab.
    Jeg har dog brug for din hjælp her. Antag at jeg ønsker at oprette en virksomhed som køber/sælger kosttilskud, men jeg ønsker at kunne spare overskuddet op. Kan jeg så bare oprette et IVS som holdingselskab, og så også oprette et IVS som kører købet/salget af kosttilskud og så få bare overføre overskuddet fra drift op i holding? Og hvordan ‘køber’ man sit driftselskab med holdingselskabet? Håber du forstår mit spørgsmål
    Mvh
    Michael Kayser

  3. Bjarne Bech

    Omkring fritagelse af revision, læser jeg i Erhvervssyrelsens vejledning om IVS på side 19, at det ikke er muligt for holdingvirksomheder at fravælge revision. Det forvirrer mig. (http://erhvervsstyrelsen.dk/vejledninger)

    Med venlig hilsen
    Bjarne

  4. Jens Wilstrup

    Kan et smba eje et ivs (smba = holding, ivs = drift)?
    Med venlig hilsen
    Jens Wilstrup