Ejeraftale

En ejeraftale er relevant i det tilfælde, at et selskab – et anpartsselskab, iværksætterselskab eller et aktieselskab – har mere end én ejer. Her kan ejeraftalen gå ind og lave bestemmelser om rettigheder og pligter de enkelte stiftere imellem. Det er værd at notere, at selskabet som institution og juridisk person ikke er bundet af ejeraftalen efter Selskabslovens § 82, men at aftalen naturligvis er bindende ejerne imellem. Udgangspunktet er desuden, at ejeraftalen ikke er gældende for tredjemand.

Med ejeraftalen er det muligt at løse problemerne på forhånd i stedet for at lade dem udvikle sig. Ejeraftalen kan bestemme ejerandelene, hvem der har ansvaret for hvad, hvad der sker i tilfælde af A, B og C og i det hele taget hvordan selskabet skal ejes og drives af de forskellige stiftere. Med den bindende ejeraftale i hånden vil det være nemmere at løse tvister opstået senere hen end uden samme.

Har du brug for en ejeraftale?

Få 3 tilbud ved hjælp af JUF.dk fra dygtige advokater, der kan hjælpe dig videre. Med 3 priser i hånden er du sikker på ikke at blive snydt:




sep
 

1

Udfyld form
med oplysninger

2

Modtag 3 tilbud
pr. mail el. telefon

3

Vælg bedste og
billigste advokat

arrow

Formål med ejeraftale: Klarhed

Det overordnede formål med en ejeraftale er således at opnå klarhed over løsningen af tvister før end de opstår. Er der ikke nogen bindende ejeraftale at referere til, vil tvister blive løst efter selskabsloven, domstolenes praksis og vedtægterne, og dette vil sjældent give det hverken hurtige eller rette resultat.

En ejeraftale er frivillig, og der er derfor ingen love, der går ind og regulerer på indholdet. Hvad en ejeraftale typisk kan tænkes at indeholde kan dog blandt andre være følgende punkter:

  • Hvem parterne er. En klar beskrivelse er de forskellige ejere af selskabet.
  • Ledelse og ansvar. Hvem der har ansvar for den daglige ledelse, og eventuelt hvem der har ansvaret indenfor specielle grene af selskabet.
  • Beslutninger. Hvem der har den endelige autoritet til at foretage almindelige beslutninger indenfor specifikke felter.
  • Udbytte. Hvordan udbyttet fordeles, herunder hvor meget der bliver i selskabet, og hvor meget der udbetales til stifterne eller aktionærerne.
  • Forkøbsret- og køberet. I hvilke tilfælde der er forkøbsret til andele eller aktier og hvad den almindelige køberet er.
  • Medsalgsret- og pligt. I umiddelbar forlængelse af køberetspunktet herover, kan ejeraftalen sætte regler for medsalgsret- og pligt under visse omstændigheder.
  • Tavshedspligt. At aftale en vis tavshedspligt for interne informationer er normal praksis.
  • Tvister og konsekvenser. Hvad sker der, såfremt tvister opstår – skal disse løses ved voldgift, almindelige domstole eller noget tredje? Og hvad er konsekvenserne af ikke at overholde ejeraftalen for de involverede parter? Konsekvenserne kunne fx være at skulle sælge andele eller aktier til under markedspris eller lignende.

Som nævnt er en ejeraftale ganske frivillig, og den kan derfor både indeholde flere og færre punkter end beskrevet herover. Hvad der skal aftales ejerne af selskabet imellem kan reguleres af ejeraftalen.

Sådan skabes ejeraftalen

En ejeraftale kan skabes meget lavpraktisk ved blot at tage et stykke papir, nedskrive aftalen og underskrive samt datere denne. Det vil være et juridisk gyldigt dokument. Reglen er dog at få advokatbistand til at sammenfatte en vandtæt juridisk ejeraftale for at sikre meningen også bliver lig resultatet.

I forhold til pris koster en ejeraftale fra cirka 10.000 kroner at få oprettet, da det kan være et relativt kompliceret dokument. I praksis oprettes ejeraftalen ofte samtidigt med selve selskabsstiftelsen for at have rene linjer for samarbejdet fra starten af.

Vi sidder i JUF.dk klar til at hjælpe dig med at indhente tilbud fra 3 advokater i forbindelse med ejeraftalen. Det kan være med til at sikre dig en god pris.

Start herunder:

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar