Bogføring – Om priser, programmer og andet
Du har, når du driver enten virksomhed eller selskab, pligt til at holde styr på dine indtægter og udgifter med henblik på at lave et endeligt regnskab, når året er omme. Dette kaldes med et andet ord bogføring. Indtægter og udgifter samlet under paraplybegrebet “Bilag” samles og organiseres – bogføring. De fleste selvstændige starter med selv at klare deres bogføring, men det er muligt at spare megen tid og mange frustrationer ved at lade professionelle tage sig af bogføringen.
Søger du hjælp til din bogføring? Brug formularen herunder og få 3 gratis og uforpligtende tilbud!
[jufform type=”bogforing” link=”Få 3 tilbud på bogføring”][/jufform]
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse:
- Kontoplan
- Hvem skal klare bogføringen?
- Hvad er prisen for bogføring?
- Hvad laver et bogføringsbureau?
- Ordforklaring
- Mangler du bogføring?
- Konklusion
Kontoplan
Til din virksomhed skal du oprette en kontoplan. Kontoplanen er en overordnet oversigt over, hvordan du organiserer dine indtægter og udgifter. De fleste nye iværksættere og mindre virksomheder kan nøjes med en enkelt bankkonto til alle indtægter og udgifter, og deres kontoplan vil derfor bestå alene af en konto.
Mellemstore og store virksomheder og selskaber vil typisk have flere konti til skattebetaling, momsindbetaling, varekøb og opsparing mv. En ofte set måde at opdele virksomhedens konti er én konto til indtægter og udgifter, én konto til virksomhedens aktiver (hvad virksomheden ejer) samt én konto til virksomhedens passiver (hvad virksomheden skylder).
Hvem skal klare bogføringen?
Du har 4 muligheder som erhvervsdrivende i forhold til at ordne den løbende bogføring i virksomheden eller selskabet. De fire muligheder er som følgende:
- Dig selv. De fleste iværksættere og mindre virksomheder klarer deres bogføring selv. Det kan være sjovt at have fingrene nede i det hele når man starter, og for en lille “hobbyvirksomhed” er det næppe nødvendigt med noget stort apparat til at klare bogføringen. At klare det selv betyder, at man skal være dygtig til at sortere og at man for alt i verden skal beholde kopier af alt, man bogfører.
- Regnskabsprogram. Beslægtet med at gøre det selv er et regnskabsprogram. Der findes i dag mange forskellige regnskabsprogrammer, der både findes i online- og offlineversioner. Med regnskabsprogrammet får du automatisk sorteret dine indtægter og udgifter og det er nemt at se, hvad du skal betale i moms og skat. Et regnskabsprogram koster typisk 50-100 kr. om måneden. Regnskabsprogrammet er for mange mindre virksomheder den perfekte løsning.
- Bogføringsbureau. Har man mange bilag, eller ønsker man ikke at spilde tiden med bogføring, når ens kernekompetence ligger andetsteds, kan et bogføringsbureau være en mulighed. Fremgangsmetoden her er, at man hver anden uge eller hver måned i et brev indsender alle bilag, der herefter sorteres og ordnes af ansatte i bogføringsbureaet. Man får her at vide, hvad man skal betale til tiden – eller man kan give bureauet fuldmagt og lade dem tage sig af betalingen af moms og skat til tiden. Et bogføringsbureau koster for en mindre eller mellemstor virksomhed typisk et par tusinde kroner i kvartalet, men kan være med til at spare megen tid og sikre betalinger til tiden.
- Revisor. Selskaber (ApS’er, SMBA’er og A/S’er) skal have deres regnskab revideret ved udgangen af hvert regnskabsår. Revisoren kan også løbende tage sig af bogføringen i løbet af året. Normalt outsourcer revisoren opgaven til andre, da en revisors (især en statsautoriseret revisors) timeløn er for høj til selv at klare en triviel og administrativ opgave som bogføring. Det kan give god mening at have ens revisor til at klare bogføringen også, da det skaber en vis synergi i virksomhedesstrukturen.
For de fleste nystartede vil et regnskabsprogram være vejen frem. Bliver man større, eller udvikler man enkeltmandsvirksomheden til et ApS, kommer man ikke udenom en revisor – og også gerne professionel bogføring. Moderne regnskabsprogrammer kan også ofte bruges til lagerstyring, prislister og kundekartoteker.
Et regnskabsprogram kan derfor være den endelige løsning for især mindre virksomheder til en lav månedlig pris. Man kan dog hurtigt “vokse ud af” et regnskabsprogram ligeså. De fleste vil som nævnt starte med at klare deres bogføring selv. Men i takt med at virksomheden vokser er netop bogføringen også et af de steder, hvor man først kan tillade sig at finde noget mere professionel hjælp. Hvis du vælger at klare din bogføring selv, er det meget vigtigt at være omhyggelig med dine bilag.
Bilag er kvitteringer, lønudbetalinger, kontoudtog og så videre – skriftlige beviser på en given disposition i firmaet. Har du købt noget på vegne er firmaet er det meget vigtigt at gemme et skriftligt eller elektronisk bevis herpå som et bilag, da du kan blive påkrævet af skat at vise dette bilag. Hvis du ikke har et bilag for en given udbetaling, har du heller ikke ret til at trække den fra i skat.
En meget simpel måde at føre bilag på – en, som jeg selv benytter mig af – er at få alle kvitteringer tilsendt min mail. Når jeg køber noget i “den virkelige verden” tager jeg et billede af dette på min mobiltelefon og uploader med det samme billedet til min Dropbox-konto, hvorfra jeg har adgang til bilaget overalt i verden med en internetforbindelse. Sværere end dette behøver det ikke at være.
Har du meget få posteringer kan du også meget nemt bogføre alt i fx Microsoft Excel. Indtil din virksomhed når en vis størrelse kan det betale sig at lave bogføringen i et regnskabsprogram.
Hvad er prisen for bogføring?
Prisen afhænger af, hvem man benytter til at bogføre ens indtægter og udgifter. Et regnskabsprogram koster mellem 50 kr. og 100 kr. om måneden. Et bogføringsbureau koster lidt over tusinde kroner, har du ikke særligt mange bilag, til et par tusinde kroner i kvartalet. Prisen bliver mindre, hvis du sørger for at indsende dine bilag sorteret og med klar angivelse af, hvad der er tale om.
En revisor koster typisk omkring 6-12.000 kr., når årsregnskabet skal revideres. Som nævnt i ovenstående afsnit kan det sjældent betale sig at have en revisor til at klare den løbende bogføring for din virksomhed.
Hvad laver et bogføringsbureau?
Et bogføringsbureau har som vigtigste opgave at bogføre virksomhedens indtægter og udgifter. Bureauet har dog også andre opgaver end dette:
- Kreditor– og debitorstyring – at holde styr på, hvem virksomheden skylder penge til og hvor meget, samt hvem der skylder virksomheden penge og hvert meget, ingen bliver glemt
- Momsafstemning – at finde ud af, hvor meget der på kvartals-, halvårligt- eller helårligt basis skal betales i moms
- Momsbetaling – mange bogføringsbureauer tager sig også af selve indbetalingen af moms til tiden, så man undgår dagbøder
- Lønindberetning – har virksomheden ansatte, kan bogføringsbureauet tage sig af at indberette samt udbetale deres løn
- Perioderapporter – andre indberetninger til skat bliver der også taget hånd om
- Rådgivning – ønsker man skatterådgivning vil man nødvendigvis være nødt til at gå til en revisor, men et bogføringsbureau vil også have styr på det grundlæggende i forhold til skat og moms og kan derfor rådgive herom
At vælge er bogføringsbureau er ikke et spørgsmål om enten eller. Du kan udmærket få hjælp alene til at bogføre de bilag, du sørger for selv at levere – også klare alt fra mombsbetaling til debitorstyring selv. Des mere, du klarer selv, des billigere bliver din bogføring for dig – men des mere tid skal du til gengæld selv bruge.
Et bogføringsbureau vil også være i stand til at tage sig af årsregnskabet. Årsregnskabet, regnskabet for et helt regnskabsår hvor overskuddet eller underskuddet endeligt gøres op, skal udarbejdes, så det er muligt at se, hvor meget virksomhed skal betale i skat. Selskaber såsom anpartsselskaber og aktieselskaber er yderligere af loven påkrævet af få dette årsregnskab revideret af en revisor.
Denne pligt har virksomheder såsom enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber ikke, om end de naturligvis kan vælge det, hvis de ønsker at være helt sikre på deres resultater. Årsregnskabet består af følgende:
- En resultatopgørelse. Indtægter og udgifter remses op og et endeligt årsresultat opgøres.
- En balance. Hvor meget virksomheden ejer og skylder væk på tidspunktet for opgørelsen. En samlet opgørelse.
- Eventuelle noter. Noter kunne fx være om længerevarende passiver såsom lån eller om forventninger til det kommende kvartal.
Husk, at hvis du har en virksomhed – enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab – er det ikke muligt at lade kapitalen blive i selskabet. Overskuddet er din løn, og det er derved også det, du skal betale skat af. Hvis du har haft fx 20.000 kr. i overskud, skal du betale skat af dette og hæve det resterende beløb til dig selv i løn.
Hvis du i stedet har haft 15.000 kr. i underskud i din virksomhed kan du fratrække dette i din personlige indkomstskat. Muligheden for at fratrække et underskud i selskabsskatten har du ikke, når du laver virksomhed med dit selskab.
Ordforklaring til bogføring
En række væsentlige begreber er vigtige at have styr på i forhold til bogføring generelt:
Kreditor – En kreditor er en (juridisk) person, der har ydet kredit til en anden person, hvilket betyder, at den anden person skylder kreditoren penge. Har du lånt penge af banken til at købe et hus, er banken din kreditor.
Debitor – En debitor skylder penge. Har du lånt penge af banken til at købe et hus, er du bankens debitor. Bilag – Et bilag er et andet ord for en indtægt eller en udgift, der bogføres og sættes i system. Et bilag kan være en fx en regning eller en faktura.
Faktura – For alle ydelser, du udfører i erhvervsretlig regi og som du ønsker betaling for, skal der udarbejdes en faktura. Fakturaen indeholder informationer om køber, sælger, ydelse, tidspunkt og betaling og er at regne for en endelig regning. Fakturaer kan udarbejdes i hånden, i et almindeligt Excel-ark (fakturaskabelon her) eller gennem et regnskabsprogram.
Inkasso – Bliver ens faktura ikke betalt, kan man efter 3 rykkere sende den til inkasso. Herefter vil et eksternt bureau forsøge at “kradse pengene ind”.
Revisorpligt – selskaber har revisionspligt. Det har virksomheder (enkeltmandsvirksomheder og I/S’er) ikke. Et selskab skal altså undergå revidering af årsregnskabet. Visse mindre selskaber kan efter et par års drift blive undtaget herfor. Holdingselskaber kan aldrig blive fritaget revisionspligten.
Egenkapital er et andet ord for balancekontoen. Balancekontoen findes ved at tage alle virksomhedens aktiver og fratrække virksomheds passiver (gæld) fra disse. Herved opnås balancekontoen eller egenkapitalen. Hvor meget virksomhed reelt set er værd lige her og nu med andre ord. Egenkapitalen kan altså sagtens være negativ, hvis en virksomhed har aktiver for 20.000 kr. og lån for 100.000 kr.
Selvangivelse – En endelig selvangivelse skal afleveres efter endt regnskabsår og angiver, hvor mange penge man har tjent. Selvangivelsen gives til SKAT, hvorefter årets skat betales.
Fradrag – For udgifter man har fået i erhvervsmæssig regi får man fradrag. Fradrag opnås ved at bogføre ens udgifter korrekt. Man kan ikke få fuldt fradrag for alt.
Aktiv – Et aktiv ejes og er penge værd. Et aktiv i et selskab kan fx være en bil.
Passiv – Et passiv er modsætning til et aktiv og er noget man skylder. Et passiv kan være en ubetalt regning eller en gæld til banken.
Sådan sparer du penge på bogføring
Du har mulighed for i samarbejde med JUF.dk at spare mange penge på din bogføring. Idéen er simpel: Hvis du går til en revisor får du en pris. Hvis du tager denne pris med til en ny revisor eller et nyt bogføringsbureau vil du få en anden pris. Men hvorfor lave alt arbejdet selv med internettet?
Ved at udfylde den form, du finder herunder, sørger JUF for at sende følere ud til enten revisorer eller bogføringsbureau alt efter hvad du ønsker. Herefter får du op til 3 konkrete tilbud på det arbejde, du ønsker at få klaret. Du kan vælge og vrage mellem tilbuddene – tag det billigste, eller det, du bedst synes om. Eller ingen af dem.
Du er naturligvis ikke forpligtet af noget. Udfyld formularen herunder og spar penge på din årlige bogføring samtidigt med, at du har mulighed for at bruge tid på det, du er bedst til:
[jufform type=”bogforing2″]
Gør som mange andre hver eneste dag:
JUF gør det nemt for dig at finde professionel og billig bogføring. Udfyld formularen herunder og få 3 gratis og uforpligtende tilbud. [/jufform]
Konklusion
Både du og en anden part kan tage sig af bogføringen i din virksomhed. Bogføring har til formål løbende at administrere og sætte bilag (indtægter og udgifter) i system. Revision er en anden ting, der har til formål at revidere det endelige regnskab sidst på året. Herunder en ekstra grafik til at belyse emnet udarbejdet af JUF.dk:
Hej,
Jeg har for nyligt oprettet et anpartsselskab. Jeg vil gerne have det revideret, men jeg vil også gerne selv stå for min bogføring i løbet af året.
Hvor meget skal jeg regne med at betale alene for revision til sidst på året, hvis jeg selv har helt styr på min bogføring og bare sender dette afsted? Jeg vil bare vide, hvor meget en revisor koster, hvis han bare skal klare årsregnskabet til sidst på året.
På forhånd tak!
Emil
Hej Emil,
Tillykke med det nye selskab.
Jeg står i samme situation som dig lige nu. Jeg skal betale mellem 8.000 kroner og 16.000 kroner for revision af mit regnskab sidst på året. I løbet af året har jeg udøvet min bogføring selv ved hjælp af et bogføringsprogram.
Selve revisionen ligger altså og roder rundt på omkring 10.000 kroner, hvis du løbende har haft styr på din bogføring, så revisorens arbejde bliver nemt og hurtigt overstået.
Held og lykke med at finde en billig revisor til din bogføring.
Mvh. Halfdan
Hej,
Jeg vil gerne bruge et bogføringsprogram til min bogføring i min nye enkeltmandsvirksomhed. Behøver jeg en revisor eller andet tjek af mit regnskab?
På forhånd tak,
Ivan
Hej Ivan,
Du siger, der er tale om en enkeltmandsvirksomhed. Her kan du sagtens lave din bogføring selv med et almindeligt bogføringsprogram – jeg benytter selv, og kan anbefale, Billy’s Billing.
Du behøver ikke at få hjælp af en revisor til din bogføring. Det er frivilligt, når der er tale om en enkeltmandsvirksomhed og ikke fx et ApS. Med mindre du har mange bilag i din bogføring, 50-100 om måneden, vil jeg ikke mene, du har behov for en revisor.
Held og lykke med virksomhende!
Mvh. Halfdan
Jeg fik en regning på 3.000 kroner for bogføring i første kvartal af 2012 og jeg har en enkeltmandsvirksomhed med omkring 20 bilag. Jeg synes umiddelbart det er meget dyr bogføring. Er du enig i det?
Med venlig hilsen
Eva
Hej Eva,
Nej – lige umiddelbart synes jeg ikke at det lyder foruroligende dyrt, uanset at du ikke har særligt mange bilag i din bogføring. Hvor godt din bogføring er skruet sammen, om du er dygtig til at organisere dine bilag, spiller fx også ind på prisen.
Du kan overveje at lave din bogføring selv i stedet for, hvis du ønsker at spare pengene. Det vil ikke være svært med omtrent tyve bilag.
Mvh. Halfdan
Hej. Vi laver bogføring for mindre til mellemstore virksomheder.
Vedr. Eva der fik en regning på kr.3000,- for kun 20 bilag. Jeg synes det lyder af meget. Men det er ikke første gang jeg hører om folk der for en stor regning for et forholdsvist lille regnskab.
Selvfølgelig kommer det også an på Evas Organisering, men selvom de 20 bilag kommer i en rodekuvert, så burde det ikke koste kr.3000,-. og kun tage et par timer at ordne.
Vores firma kører med en fast timepris, der pr. 1. Oktober er kr.300,- + moms, dertil komme der en regnskabslicens. Så prisen burde kun have været det halve.
Hun kan alternativ jo altid prøve at få uforpligtende 3 tilbud fra JUF.
Tak for en fin side.
Hej Halfdan
I forbindelse med kapital i en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S, skriver du følgende:
“Hvis du har haft fx 20.000 kr. i overskud, skal du betale skat af dette og hæve det resterende beløb til dig selv i løn.”
Er der, i dette tilfælde, så tale om en virksomhedsskat/selskabsskat eller derimod en personlig beskatning? (25% eller 40%+?)
På forhånd tak for hjælpen :-).
-Mads