No cure no pay advokat

Pactum de quota litis.

Vi kan også skrive det på dansk i stedet:

Advokater må ikke lade deres betaling basere på, hvor godt en given sag er gået. En advokat må ikke tage en retssag og så tage sig betalt fx 10 % eller 20 % af, hvad sagsøger ender med at få i erstatning, godtgørelse eller lignende.

Det forhindrer altså umiddelbart ”no cure, no pay”-konceptet i Danmark for så vidt angår advokater.

Og så dog.

For det er tilladt for advokaten at lade sit honorar falde bort, hvis sagen tabes. Og det er også tilladt for advokaten at forpligte sig til derved ingen betaling at tage på forhånd, hvis sagen ikke ender ud til gunst for sagsøger.

Procentbaseret løsning ikke tilladt

I USA er det almindeligt kendt, hvordan mange advokater tager alle sager de kan få ind for at dedikere en mindre rum tid til hver sag og satse på, at en af dem lykkes.

Dette gør de delvist fordi, at sagens omkostninger i USA ikke lægges over på taberen og delvist fordi, at de kan basere deres honorar procentuelt af sagens omfang.

De kan aftale med klienten, at det koster 30 % af alt, de vinder – og ingenting, hvis sagen ikke vindes.

En sådan løsning er ikke tilladt i Danmark. Du kan ikke aftale med advokaten, at hans betaling er procentuelt baseret (eller noget, der minder herom) afhængigt af sagens omfang.

Det er imod de advokatetiske regler og kan medføre såvel bøde til advokaten som fortabelse af hans bestalling.

Hjemlen findes i retsplejelovens § 126 stk. 2, der statuerer, at advokatens salær skal være rimeligt. Dette er uddybet i de advokatetiske regler, hvor den procentbaserede løsning specifikt forbydes.

Under alle omstændigheder vil det ikke gå ud over sagsøger (eller sagsøgte), hvis advokaten gør sig uvenner med de advokatetiske regler (forkortet AER). Det er alene advokaten, der vil blive ramt af eventuelle repressalier som bøde eller fratagelse af advokatbestallingen.

Frafald af salær til gengæld lovligt

Hvor det ikke er tilladt at lave en procentuelt baseret betaling, er det faktisk tilladt at lade ens honorar som advokat betinge af et succesfuldt udfald af sagen.

Det betyder, at man som advokat med ens klient kan aftale, at sagens honorar er efter almindelig timeberegning, fast beløb eller lignende – og at beløbet kun kommer til udbetaling, såfremt klienten vinder sagen.

Her kommer beløbet altså til udbetaling uanset med hvor meget sagen vindes. Derved er der ikke tale om ”pactum de quota litis” og ordningen er altså tilladt.

Denne ordning fjerner en del af risikoen fra klienten og er derfor umiddelbart attraktivt. Til gengæld tager advokaten en relativt stor risiko, og spørgsmålet er derfor, hvor mange advokater i Danmark, der vil finde en sådan afregningsmodel særligt attraktivt.

Mellemløsning lander i gråzonen

Det er tilladt at lade ens betaling betinge af et positivt udfald.

Men det er ikke tilladt at betinge det af sagens udfald og samtidigt gøre det procentuelt baseret.

Det er tilladt at aftale rammer for betalingen. Dette kan betyde, at man ved en erstatning på mellem 50-100.000 kroner fx får 25.000 kroner som advokat, mens en højere erstatning giver 50.000 kroner. Her nærmer vi os altså en procentuelt baseret betaling.

Bliver intervallerne mellem betalingerne tilpas små, falder ordningen ind under ”pactum de quota litis” og er ikke tilladt. Er intervallerne tilpas store, er ordningen tilladt.

Hvor grænsen går er der meget få sager om og området udvikles for hver enkelte sag, der kommer for Advokatnævnet. Det er en gråzone af de større inden for de advokatetiske regler.

Regler til for at sikre borger over for ”hit’n’run”-advokater

Formålet med reglerne om, at danske advokater ikke må lade sig honorere alene procentuelt, er at sikre borgeren et højt niveau af rådgivning fra danske advokater.

Var det tilladt at lade sig afregne alene procentuelt, kunne man frygte ”amerikanske tilstande”, hvorefter danske advokater tog sager, de ikke havde interesse i eller kompetence til at tage, hvorefter de brugte et minimum af tid og satsede på, at en sag en gang imellem faktisk blev vundet.

Det ville være til skade for klienten, der ville få dårlig rådgivning og behandling af advokaten, der ikke ville behandle sagen seriøst, som advokaten ville, hvis der var tale om en mere almindelig afregningsmodel som timebetaling eller fast pris.

Advokatetiske regler ikke lov – men retningslinjer

De advokatetiske regler er ikke lovhjemmel som sådan, men nærmere en udmøntning af praksis, der følger af retsplejelovens § 126 stk. 2.  De advokatetiske regler er mere retningslinjer end regler. Mener en advokat at have etisk korrekt, uanset at have handlet i strid med de advokatetiske regler, kan domstolene godt give advokaten ret og fjerne eventuelle sanktioner.

Reglen i de advokatetiske regler om, at no cure no pay-aftaler ikke må indgås, er relativt ny i Danmark.

Her kan du få en ”no cure, no pay”-advokat

Overordnet ses indgås få aftaler i Danmark med aftaler som no cure no pay.

Men inden for et par retsområder er det faktisk blevet mere eller mindre almindeligt at lave sådanne aftaler:

  • Bolighandler: Aftaler, hvor boligadvokaten ingen betaling får, hvis ikke hushandlen går igennem, ses ofte. Det gælder især for de københavnske boligadvokater, hvor konkurrencen er skærpet og no cure no pay bliver et konkurrenceparameter.
  • Erstatningssager: ved personskadeerstatningssager er danske erstatningsadvokater ofte villige til at lave en aftale, så der alene beregnes salær, hvis sagen vindes
  • Inkassosager: Inden for erhvervsinkassosager ses no cure no pay også. Her er det ydermere, som det eneste sted, tilladt at lave en procentuel afregning af beløbet! Se kilde her.

Det kan med andre ord godt lade sig gøre, især inden for ovennævnte områder, at finde en no cure no pay-advokat. Denne model er dog ikke en mulighed, hvis man f.eks. har en aftale med en socialadvokat.

Men det er ikke tilfældet, hvis du ønsker an advokat til at anlægge en retssag, udarbejde en skilsmisse bodeling eller lignende – her er det ikke almindeligt og ikke attraktivt for advokaten.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive en kommentar til artiklen herunder.

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar

Kommentarer (2)
  1. Charlotte

    Hej Halfdan Timm

    jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der får en til at studerer Jura i mange år, blive færdig, kalde sig advokat og så opdage, at det der står i ” den sorte bog” på ingen måde hænger sammen med det domstolene praktisere
    min forståelse for det danske retssamfund, er bestemt en prøvet sag, men jeg kan bare ikke forstå hvad retfærdighed står for, når det ikke dur i domstolene

  2. Arthur Mortensen

    Hej. Udsat for et groft overfald i Spanien, Tenerife i november 2014. Efterfølgende blevet invalideret med mén grad 50% er anerkendt fra min læge og advokat. Sagen er vel dokumenteret. Halter stadig idag og har fået slået flere tænder ud, har store tand skader og smerter. Har tygge og bideskader. Mangler stadig erstatning fra Spanien, men sagen kører via erstatningsnævnet og spanske myndigheder. Der har efter overfaldet været fejlbehandling hvor jeg fik et akut implantat der så faldt ud, der er dokumenteret af 3 tandlæger. Nuværende isat mary-land bro er ikke holdbar løsning. Dertil fik jeg ikke rette hjælp i Spanien på hospital har også resulteret i at jeg halter idag. Har brug for at fremsætte mit krav mod Gouda forsikring vedr. fejlbehandling.

    Jeg ser frem til at høre fra jer.
    Arthur Mortensen