Skal vi ikke indføre en skat på at dø?

Hvordan synes du følgende idé lyder: Lad os indføre en skat, som skal betales hver gang en person dør. Skatten skal være langt over 30 % og betales af penge, der allerede er blevet betalt skat af (mere end) en gang.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med boafgiften på jurastudiets første semester tabte jeg næsten mund og kæbe. Jeg vidste godt, der var noget, der hed arveafgift – men at den gjaldt også for forældre og søskende og at den var på knap 40 % havde jeg alligevel ikke regnet med. Som liberal er jeg i forvejen ikke en stor fan af skatter og afgifter, men boafgiften (den hed tidligere arveafgift, men betales nu af boet og ikke af den individuelle arving, derfor boafgift) er alligevel et så absurd stykke afgift, at jeg ikke kan lade være med at skrive dette.

Reelt tale om en dødsskat

Boafgiften er en afgift, der skal betales af boet, når dette skal gøres op efter død. Reelt set er der altså tale om en dødsskat. En skat betalt i umiddelbar forlængelse af død. Dødsskat.

For mig er det åbenlyst forkert at pålægge en sådan byrde på den familie og de venner, der i forvejen skal slås med tabet af en af deres kære. Det er åbenlyst forkert at beskatte penge, der allerede er blevet beskattet af verdens højeste skattetryk én gang. Og det er åbenlyst forkert – himmelråbende forrykt – at tale om at hæve dødsskatten yderligere, som det blev foreslået tidligere på året af smarte sjæle.

I døden er vi alle lige. Men hvis nogen andre end ens børn eller efterladte ægtefælle skal have pengene, skal der betales en klækkelig afgift til staten.

Ekspropriation

Mit synspunkt understreges også meget pænt af en kommentar til nyheden, jeg herover har linket til fra Politiken.dk, da debatten om en øget arveafgift gik sin højgang tilbage i andet kvartal af 2012:

kommentar om arveafgift på politiken

Undgå arveafgiften med juridiske krumspring

Hvis man ikke bryder sig om idéen om at efterlade så mange penge til staten efter ens død, har man et par muligheder for at begrænse tabet.

En mulighed er at lave et testamente til en velgørende organisation. Såfremt man ingen børn eller ægtefælle har (læs: livsarvinger), kan man testere en vis procentdel omkring 30 til den velgørende organisation mod at denne betaler arveafgiften, ens foretrukne arving modtager. På denne måde er det muligt at spare et par procentpoint på formuer omkring en halv hel million og en hel del penge på formuer herover.

Det er også muligt blot at overføre op til 58.700kr (2012-tal) i afgiftsfri gave til ens ønskede arvinger i god tid Dette beløb må man en gang om året overføre uden at betale skat heraf. Vil man overføre mere, skal der betales skat af dette også (gaveskat ..). Beløbet må overføres én gang per person per år. Har du fx 3 søskende eller venner, du ønsker at begunstige, kan du overføre 58.700kr til hver af dem hvert år.

Du kan selvfølgeligt også vælge blot at bruge alle pengene som en desperat nødreaktion mod statens dødsskat.

Du kan læse mere om boafgift og arveafgift her (herunder uddybning af hvordan den kan begrænses).
 

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar

Kommentarer (1)
  1. Jeppe

    Det er desværre sådan, at kredsen af personer, man kan give op til 58.700 kr. i afgiftsfri gave til, kun inkluderer (sted/bedste)forældre og (sted)børn – altså ikke engang søskende, selvom de da må siges, at være rimelig nær familie – venner må heller ikke begunstiges uden gaveafgift. Hvis man vil forære sine søskende en afgiftsfri gave, skal det altså foregå igennem et mellemled som fx forældre eller bedsteforældre. Lovgivningen er hul i hovedet..