Beskyt din virksomhed i ægteskabet med en ægtepagt

Enkeltmandsvirksomheder, interessantskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber – lige meget hvilken type virksomhed, du sidder med, indgår den eller dine aktiver i samme i din bodel, hvis du skal skilles eller du eller din ægtefælle dør. Derfor kan det være en rigtigt god idé at overveje en ægtepagt, hvor virksomheden eller dine anparter bliver forvandlet til særeje.

Hvis du bliver skilt, eller hvis du har en ægtefælle, når du dør, skal boet deles. Det betyder, at det bliver gjort op, hvad I samlet ejer, og hvis I ikke har aftalt andet skal I have halvdelen hver. Dette kaldes fælleseje og er udgangspunktet for dansk ret, hvis man bliver gift med hinanden.

[jufform type=”familiearveret” link=”Få priser på ægtepagt nu”]

Ved at oprette en ægtepagt kan du sikre, at din virksomhed ikke deles ved skilsmisse eller død. Det behøver ikke at stille din ægtefælle ringere, men kan redde din virksomhed. Udfyld formularen og få priser fra 3 advokater, der kan hjælpe dig med at oprette en sådan ægtepagt – og vælg den bedse.[/jufform]

Ønsker man ikke at dele alt ligeligt skal man, inden skilsmissen eller dødsfaldet rammer, underskrive en ægtepagt. En ægtepagt gør det muligt at enten ændre hele formueordningen til en variant af særeje eller at bestemme en bestemt genstand – for eksempel en virksomhed – skal være særeje. Dette er virksomhedsejerens mulighed for at beskytte sig i tilfælde af skilsmisse og for at gøre det nemmere for de efterladte, når virksomhedsejeren engang går bort.

Hvad der sker uden en ægtepagt

Uden en ægtepagt om særeje skal virksomheden deles i tilfælde af skilsmisse eller død.

Eksempel: Jeg ejer et anpartsselskab, der er 500.000 kroner værd. Udover mit ApS ejer jeg cirka værdier for 100.000 kroner, altså samlet 600.000 kroner. Min kone ejer til gengæld blot 200.000 kroner.
En dag skal vi skilles. Vi har samlet 800.000 kroner, og da vi ikke har aftalt andet, har vi fælleseje. Derfor skal vi hver have 400.000 kroner. Jeg skal altså over 200.000 kroner til min kone. Det betyder, at en del af mit selskab skal sælges for at jeg har råd til at betale min nu kommende ekskone de penge, jeg retligt skylder hende. Det stiller både mig og virksomheden i en helt forfærdelig situation.

Situationen herover havde været en noget anden, hvis jeg i god tid havde sørget for at oprette en ægtepagt. Her kunne jeg have bestemt, at virksomheden skulle være særeje, således at den ikke skal deles.

Ægtepagt behøver ikke at være unfair

Hvis den ene ægtefælle er selvstændig og har sin virksomhed, mens den anden er lønmodtager, kan det virke en anelse “unfair” at lade virksomheden være særeje – lønmodtagerægtefællen skal jo trods alt dele sin del af boet.

Det er desværre ikke muligt at gøre den andens parts særeje betinget af værdien af en virksomhed – man må “sjusse sig frem” og eventuelt opdatere ægtepagten fra tid til anden.

Man kunne umiddelbart synes, at man så er lige vidt, men det er ikke tilfældet.

Ved et dødsfald, hvor virksomheden skal deles, skal virksomhedens værdi opgøres, aktiver skal sælges og tiden skal i det hele taget bruges på at bryde virksomheden ned fremfor at få den til at trives. Dette koster mange penge alene i revisorer og rigtig megen tid.

Selve det at føre virksomheden videre kan blive en udfordring i sig selv, hvis den er blevet opdelt og aktiver frasolgt i forbindelse med en skilsmisse. Det kan blive virksomhedens endeligt – og man skal så ikke alene give pengene væk fra en sund virksomhed, men også se virksomheden tabe værdi bagefter.

Man sparer sig selv for rigtigt mange praktiske problemer og penge ved at have gjort virksomheden til særeje – og det behøver, som forklaret herover, ikke at komme den anden ægtefælle til skade i syvende og sidste ende.

Både ApS’er, enkeltmandsvirksomhed og alt andet deles

En udbredt misforståelse er, at et anpartsselskab eller et aktieselskab som selvstændig juridisk person ikke skal deles, hvis ejeren bliver skilt.

Dette er dog ikke tilfældet – det er netop en misforståelse.

Et ApS bliver taget med på samme måde som fx et interessentskab eller en enkeltmandsvirksomhed ville blive det.

Man kan derfor ikke sikre sig blot ved at vælge den rigtige virksomhedsform. Man er nødt til også at have en ægtepagt.

Vær opmærksom på andre ejere

Hvis I driver en virksomhed i fællesskab, fx et interessentskab eller flere anpartshavere i et ApS, kan I med fordel gøre det til et krav, at de individuelle ejere alle har styr på deres formueordning hjemme.

Hvis en medejer af et ApS, der ejer 50 %, bliver skilt, er det potentielt 25 % af selskabet, man kan være nødt til at sælge fra for at kunne betale den ene medejers nu eks-ægtefælle. Det skaber en forfærdelig situation for den anden medejer. Vær derfor opmærksom på særeje og ægteskaber hele vejen rundt.

Det er muligt i ejeraftalen til et anpartsselskab eller aktieselskab at opføre det som et krav, at man har gjort sin del af virksomheden til særeje.

Hvordan opretter man denne ægtepagt?

Man kan enten selv oprette en ægtepagt eller få hjælp af en advokat. Vælger man den sidste løsning sparer man tid, og man kan være sikker på, at resultatet er helt i orden.

Det koster cirka et par tusinde kroner at få en advokat til at oprette ens ægtepagt om særeje, hvis man vælger den rigtige. Brug eventuelt formularen på denne side til at indhente tre tilbud på din ægtepagt fra advokater; herefter har du mulighed for blot at vælge den billigste til opgaven.

I selve ægtepagten nedskrives en paragraf om, at en navngiven virksomhed med dette CVR-nummer skal være ejerens (fuldstændige) særeje.

Herefter skal ægtepagten tinglyses, hvilket gøres online og koster et gebyr på 1.400 kroner til staten.

I skal begge underskrive ægtepagten for at den juridisk er gyldig. En færdig ægtepagt, der ikke er underskrevet af begge ægtefæller, er ikke juridisk gyldig.

I kan vælge mellem flere forskellige særejeformer – fuldstændigt særeje, kombinationssæreje og skilsmissesæreje hører blandt de mest normale. Jeg vil dog på det kraftigste advare mod netop skilsmissesæreje lige netop i forbindelse med en virksomhed, da det er vigtigt at undgå delen både i tilfælde af skilsmisse og dødsfald her.

Har du spørgsmål omkring delingen af en virksomhed ved skilsmisse eller død er du velkommen til at skrive en kommentar til indlægget herunder.