Tidsbegrænset lejemål i lejekontrakt

Lejeloven giver mulighed for, at udlejer kan lave et tidsbegrænset lejemål og derved kræve sin lejlighed igen efter et givent stykke tid. Der er dog visse betingelser forbundet med at bruge passussen om tidsbegrænset leje og man risikerer som udlejer at miste retten til at smide lejer ud, hvis ikke man hurtigt benytter retten.

Muligheden for tidsbegrænset leje finder du i lejelovens § 80. Denne består af tre stykker. Jeg tager de tre stykker herunder:

LL § 80 stk. 1: Er lejeaftalen tidsbestemt, ophører lejeforholdet uden opsigelse ved den aftalte lejetids udløb. Den tidsbestemte lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes til ophør i lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i lejeforholdet misligholder aftalen.

Denne paragraf åbner for, at man kan lave tidsbegrænsede lejemål. Den betyder også, at lejemålet ikke kan opsiges før tidsbegrænsningen er overstået. Har du lejet din lejlighed ud tidsbegrænset i 18 måneder kan du altså ikke komme efter 13 måneder og sige, at nu vil du have den igen – med mindre din lejer misligholder sin del af kontrakten og fx ikke betaler sine afdrag.

LL § 80 stk. 2: Benytter lejeren med udlejerens vidende det lejede i mere end 1 måned efter den aftalte lejetids udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter lejeforholdet uden tidsbegrænsning.

Dette stykke bestemmer kort sagt, at man som udlejer mister retten til at smide lejer ud med reference til tidsbegrænsningen, hvis man vel vidende lader lejer bo mere end 1 måned efter udløb. 1 måned efter, at lejemålet egentligt blev afsluttet på grund af tidsbegrænsningen skal man have smidt lejer ud (med mindre, at man er på den anden side af kloden og havde glemt alt om kontrakten). Ellers mister man retten.

Har du først mistet retten skal udsmidning skal enten efter lejelovens almindelige regler eller med reference til andre paragraffer i lejekontrakten.

LL § 80 stk. 3: Boligretten kan tilsidesætte tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for tilstrækkeligt begrundet i udlejerens forhold.

Denne paragraf er vigtig!

Paragraffen bestemmer, at Boligretten kan tilsidesætte den tidsbegrænsede leje, hvis den ikke er begrundet nok i udlejerens forhold. Hvis du har tidsbegrænset dit lejemål fordi du ville være sikker på, at du godt kunne lide din udlejer vil dette ikke blive anset for tilstrækkeligt begrundet – og du kan ikke smide din lejer ud med reference til den tidsbegrænsede leje uanset om du gør det i rette tid.

Hvad der normalt vil begrunde en tidsbegrænset leje:

  • Du er udstationeret i udlandet
  • Du rejser rundt på ubestemt tid
  • Du er blevet indlagt i koma og din fuldmægtig laver kontrakten på dine vegne – der står ikke noget om, at tidsbegrænsningen skal være minimum eller maksimum så og så mange måneder.

Du kan derfor ikke bruge reglerne om tidsbegrænset leje til som udlejer at smide din lejer ud – med mindre, du rent faktisk har været stationeret i udlandet eller lignende. De nuværende regler er til stor skade for udlejer, men stiller til gengæld lejer i en meget behagelig situation og et sikkert lejemål.

Har du brug for hjælp til at skrive en lejekontrakt, hvor du vil have mulighed for at sætte din lejer ud (det har du ikke som udgangspunkt efter lejelovens almindelige regler) bør du finde en advokat til denne opgave. Det kan du gøre ved hjælp af formularen herunder, hvor du får 3 gratis og uforpligtende tilbud fra advokater.

Med formularen er du typisk videre inden for 3 timer med din problemstilling – fx udformning af en lejekontrakt eller en lejer, du uanset hvad du gør simpelthen ikke kan slippe af med:


Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar

Kommentarer (23)
  1. Astrid Sohne Lauridsen

    Er det muligt at lave en tidsbegrænset lejekontrakt på 3 år, som har juridisk gyldighed, hvis argumentet for at gøre lejekontrakten tidsbegrænset er, at Kreditforeningen kræver det for at vil finansiere lånet til boligen? Jeg har aldrig selv boet i lejligheden og køber den kun med henblik på investering.
    Håber meget at du kan hjælpe mig med svaret, for så vil jeg helt sikkert gøre brug af jer til at udforme en lejekontrakt.
    Med venlig hilsen Astrid Sohne

    • image description
      Ageras

      Hej Astrid

      Om den vil holde i praksis er jeg ikke sikker på – desværre!

      Jeg har ikke lige kunnet finde sager med retspraksis på, om dette i praksis er tilladt.

      Beklager!

      Mvh. Halfdan

  2. Jacob

    hejsa,

    Min lejlighed er tidsbegrænset til okt. i år. Dette fremgik af lejekontrakten da jeg underskrev i paragraf 11. Her henviste udlejer at, den blev tidsbegrænset i 3 år grundet salg for øje

    for ca 12 mdr. siden overtog ny køber lejlighed. Og blev derved ny udlejer.

    Jeg spørg derfor om det er muligt at få tilside sat tidsbegrænsningen ?

    mvh
    jacob

  3. lone

    Hvordan forholder jeg mig med en tidsbestemt lejekontrakt der er på 2 år, nu har jeg boet her 1 år. og udlejeren siger at han ikke har haft andet end problemer med mig.
    Jeg har ca 100 mus rundt om i hus med med mange fluer som følge udlejer vil ikke gøre nået ved problemet. Hvad skal jeg gøre min husstandsforsikring dækker ikke hvis der er tale om et musebind der er skyld i en kortslutningen skade.

    Der er også to vinduer der ikke vil lukke rigtig, og min hoveddør kan ikke låse.
    Udlejeren siger han kan og lave det du drømmer ikke om hvor mange gange vi har siddet og ventet så blev “på mandag så blev onsdag så blev det en gang i næste uge”
    men ok han fortalt os jo heller ikke nået om hvilket år ha ha

    Vores opvaskemaskine har været i stykker vi måtte vente 3 mdr. på en ny og sådan kan jeg blive ved.

    Hvad gøre jeg ???????

  4. Line

    Hej
    Jeg har en lejlighed som jeg ønsker solgt grundet køb af hus. Kan jeg udleje den tidsbegrænset med juridisk gyldighed imens den står til salg med en aftale om opsigelse på fx løbende måned plus 2 mdr.? Hvis huslejen samtidig er sat lavere grundet ovenstående omstændigheder?
    Venligst Line

  5. maibritt vest

    kan man forlænge en tidsbegrænset lejekontrakt???

    vi har en lejekontrakt med tidsbegrænsning på 2 år, Vi vil egentligt gerne kunne forlænge kontrakten med 1 år eller lign. (vi er ved at spare sammen til selv at købe hus), men udlejer har den forståelse at hvis han går med til at skrive ny tidsbegrænset lejekontrakt /eller forlænge den eksisterende vi har med en ny tidsbegrænsning. vil han ikke kunne smide os ud efter den nye periode.???
    kan man forlænge eller skrive ny med den samme lejer uden at det skader udlejer eller lejer???

  6. Kathrine Uhrenholt

    Hej!
    Jeg ejer en landejendom og der hører en ferielejlighed til ejendommen, som jeg lejer ud. Der er nu en ung kvinde, som godt kunne tænke sig at leje ferielejligheden i længere tid (2 år), som midlertidig bopæl. Må jeg overhovedet leje den ud så længe ad gangen til den samme person? Hvilken lejekontrakt kan jeg lave med hende?
    Hun vil gerne have postadresse i lejligheden, men må hun det?
    Kan hun evt. have en c/o adresse hos mig i perioden?
    K

  7. Martin Nielsen

    Hej JUF,
    Tak for en god artikel.
    Ville en tidsbegrænset udlejning med henvisning til andelsforeningens vedtægter (max år udlejning) være gyldig grund?
    Mvh Martin

  8. Lone R. Nielsen

    Hej – Hvis der i lejekontrakten står: ad §2: Lejemålets begyndelse og ophør:
    Lejemålet påbegyndes d. 1- august 2015 og er uopsigeligt i 12 måneder fra lejer, derefter er der 3 måneders skriftlig opsigelse til begge sider hhv. fra lejer og udlejer.
    Er min datter så bundet i 12 måneder og kan først herefter opsige lejemålet. Hun ( Su studerende ) har problemer med udlejeren ( mangelfuld isolering på et “tagværelse” som ikke er godkendt – så hun kan ikke få boligstøtte – samt han går ind i lejligheden når hun ikke er hjemme, uden at varsel )
    Skal der ikke være en gyldig grund for, at man alene som lejer er bundet uopsigeligt i 12 måneder, hvorimod udlejer ikke er bundet – han kan opsige hende med tre måneders varsel og hun er bundet på hænder og fødder i 12 måneder ?
    Man har brugt en typeformular A8 – underskrevet d. 15 juli, hvor man skulle bruge en formular A9, men umiddelbart bevirker det vel kun, at nyistandsættelse ved fraflytning bortfalder, korrekt ?

    Datteren skal til møde med ulejer denne fredag, så ville det være rart, at vide, hvilke rettigheder hun har,

    på forhånd tak for hjælpen

    mvh
    Lone R. Nielsen

  9. Anne

    VI har et hus som vi tidligere selv har boet i, men som vi har haft udlejet i 4 år. Lejer flytter nu. Vil argument om, at vi ønsker at sælge huset om f.eks. 2 år være holdbart i forhold til tidsbegrænset lejekontrakt ?

  10. Jacob Thomsen

    Hej
    Jeg har udlejet min lille landejendom med en 2 årig kontrakt med forkøbsret.

    Nu er der så imidlertid kommet en køber, som gerne vil købe huset med lejerne indtil de 2 år er gået…

    Er det en mulighed?

    mvh Jacob

  11. Niels Just Houmann

    Jeg ønsker at leje et hus for en tidsbegrænset periode på 3 måneder med mulighed for forlængelse, såfremt huset ikke er blevet solgt i løbet af den første måned af lejeperioden. Det kan der vel ikke være nogen problemer i??

  12. Sussi Buur Andreasen

    Vores far er død , skæringsdatoen er overskredet , for st boet ikke skulle gå over i offentligt bobestyre, har vi overtaget gælden . Huset bliver ikke solgt trods god beliggenhed , der skambudtes pga dødsbo .
    Vi har fået henvendelser om leje . Dog er vi ikke interesseret i at leje ud i mere end to år da vi helst vil have det solgt . Må man det , lave tids begrænset leje i denne situation .
    Huset er pt stadig til salg , men vi har brug for der kommer penge ind .

  13. Rita Östblom

    Kan man oprette et tidsbegrænset lejemål til samme lejer flere gange, fx 2×2 år?

  14. Kjeld Jeppesen

    Kan en tidsbegrænset lejekontrakt på 2 år fra 1.6.2016 til 1.6.2018, udformes som en påstand om en anerkendelse af tidligere indgået og underskrevet personlig aftale mellem lejer og udlejer om udflytning senest d. 1.6.2018.
    Vil/kan boligretten tilsidesætte en sådan tidsbegrænsning iht. §80 stk. 3.
    vh KJeld Jeppesen

  15. Torben Olsen

    Min familie og jeg har ophold os i Australien siden oktober 2013 og har haft vores ejendom udlejet til et som havde o sinde at købe ejendommen på sigt, men har nu opsagt lejemålet.
    Vi har fundet fire unge mænd sm gerne vil leje ejendommen og vi har i sinde at udleje ejendommen til dem i 12 måneder, da vi vender hjem til Danmark næste år vil vi flytte tilbage ind i huset. Dvs at leje perioden er fra 1. juli 2016 til den 30. juni 2017
    Jeg vil høre om dette evt. kan skabe nogle problemer.

    Jeg ser frem til at høre fra jer. På forhånd tak

    Mvh
    Torben Olsen

  16. Kit de Mylius-Benzon

    Hej. Vi har lejet et hus tidsbegrænset i 2 år. Vi er dog som par gået fra hinanden og kan ikke – af praktiske årsager blive i huset. Vores udlejer mener nu at vi ikke kan opsige huset indenfor de 2 år. Kan det passe? Der står kun at at lejemålet er tidsbegrænset og ikke at det ikke kan opsiges. Kan du give mig et svar evt? Tusind tak

  17. Andreas Gredal

    Er det muligt at lave en tidsbegrænset lejekontrakt på 2 år, som har juridisk gyldighed, hvis argumentet for at gøre lejekontrakten tidsbegrænset er at mine foreldre er i udlandet og kommer hjem til dk til pensjonsalder på dette tidspunkt. Jeg har aldrig selv boet i lejligheden og købte den til mig selv da jeg bor i udlandet, kommer nok ikke til dk i løpet av de neste 5-10 år.
    Håber meget at du kan hjælpe mig med svaret, for så vil jeg helt sikkert gøre brug af jer til at udforme en lejekontrakt.

  18. Anders

    Hej. Kan man som gyldig grund til tidsbegrænsning angive, at ens forældre skal overtage lejemålet, eller købe boligen (et lille rækkehus), efter 5 år, når de ikke længere kan magte deres nuværende (store) store hus?
    mvh Anders

  19. Brian LEhman

    er det ikke muligt at lave en kontakt hvor man kan opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel både af lejer og udlejer? jeg har et hus jeg gerne vil leje ud i et år. jeg skal selv flytte 100 km væk så ikke noget med udstationeret i udlandet eller lange rejser.

  20. Jacob

    Kan man lave en gyldig tidsbegrænset lejekontrakt, hvis udlejer ønsker at udleje ejendommen mens den er til salg, og derfor ønsker at forbeholde sig ret til, at afslutte lejemålet om fx 3 måneder da man regner med at huset er solgt på dette tidspunkt?
    Tak, med venlig hilsen,
    Jacob.

  21. Morten

    Er det muligt at indsætte en minimumsperiode i en lejekontrakt, fx 12 måneder, fra udlejers side? Skal der i sådan et tilfælde også være en gyldig grund?
    Venlig hilsen Morten

    • image description
      Ageras

      Hej Morten

      Du har helt ret, der skal foreligge en rigtig god grund, før at man som udlejer må indsætte en tidsbegrænsning i lejekontrakten. Dette kan f.eks. være midlertidigt ophold i udlandet ifm. med studie eller arbejde. Du kan læse meget mere om reglerne for tidsbegrænset lejekontrakter her:
      https://www.ageras.dk/blog/tidsbegraenset-lejemaal-hvordan-er-reglerne

      Med venlig hilsen
      Malte, Ageras