Stiftelse af svensk selskab (Aktiebolag eller Publ)

I Sverige findes der to selskabsformer, der minder til forveksling om danske ApS og A/S – altså selskaber med begrænset hæftelse og indskudskapital.

Der er tale om Aktiebolag, der minder om et ApS.

Og Publica Aktiebolag, der minder om et A/S. Sidstnævnte omtales typisk som et Publ, mens førstnænvnte kaldes et Aktiebolag.

Et Aktiebolag forudsætter 50.000 svenske kroner i indskudskapital og et Publ kræver 500.000 svenske kroner.

I Danmark kræver et ApS 80.000 kroner og et A/S 500.000 kroner (eller 125.000 kroner, følger man reglerne om nedsat kapitalindskud for A/S’er).

Mange danske private og virksomheder stifter hvert år et svensk selskab. Det kan være af juridiske årsager, fordi at man ønsker klar adskillelse fra fx et dansk holdingselskab eller noget tredje.

En dansk statsborger kan dog ikke stifte et Aktiebolag selv – modsætningsvis kan enhver person med et CPR-nummer i Danmark selv stifte et ApS. For at stifte et svensk aktiebolag eller Publ skal man have et såkaldt e-ID, hvilket kun udstedes til svenske statsborgere og visse andre grupper, fx advokater.

Står du som dansk privat eller dansk virksomhed og skal have stiftet en svensk virksomhed, er du derfor nødt til at bede om assistance fra en advokat.

JUF.dk gør det nemt for dig at finde en advokat, der kan hjælpe dig med at stifte dit svenske selskab, hvad end der er tale om et Publ eller et Aktiebolag.

Det sker ved hjælp af formularen herunder. Efter at du har udfyldt denne sender vi den ud til vores netværk af godkendte advokater, og du vil få op til 3 tilbud på opgaven – at få stiftet dit svenske selskab.

Du er hurtigt videre med JUF.dk:




sep

1

Udfyld form
med oplysninger

2

Modtag 3 tilbud
pr. mail el. telefon

3

Vælg bedste og
billigste advokat

arrow

Svenske regler lig de danske

På mange måder minder de svenske selskabsregler om de danske.

I Danmark koster det et gebyr på 670 kroner at stifte et selskab. Gebyret betales til Erhvervsstyrelsen.

I Sverige koster det samme lige over 3.000 svenske kroner.

I Danmark er selskaber som udgangspunkt underlagt revisionspligt. Det samme er svenske selskaber. For begge selskabstyper er det dog gældende, at man i stiftelsesdokumenterne kan frasige sig revision.

Derudover skal mange af de samme dokumenter – fx vedtægter og almindelige stiftelsesdokumenter – bruges ved både stiftelsen af et dansk ApS og et svensk Aktiebolag.

Hvis du som dansker i Danmark ønsker at stifte et svensk selskab skal du være opmærksom på, at det forudsætter i hvert fald en person tilknyttet selskabet – fx et bestyrelsesmedlem – der rent faktisk bor i selskabet. Du kan ikke som dansker stifte et selskab i Sverige ude at have nogen tilknytning til landet overhovedet; Du skal have en “stråmand” derovre.

Selve stiftelsen af et svensk aktiebolag tager ikke meget længere tid end i Danmark – stifter du mandag er du kørende med dit svenske organisationsnummer fredag og med et F-kort fra det svenske skattesystem.

Dobbeltbeskatningsaftale

Danmark har en såkaldt Dobbeltbeskatningsaftale med Sverige. Det betyder, at du ikke kommer til BÅDE at skulle betale skat i Danmark og i Sverige. Det vil være enten i det ene eller det andet land. Hvilket det ender med at blive afhænger af de nærmere omstændigheder.

Du kan stifte et svensk driftsselskab med et dansk holdingselskab som ejer. Herefter har du mulighed for skattefrit at overføre overskuddet fra dit svenske driftsselskab til dit danske holdingselskab – ligesom tilfældet er med et almindeligt dansk driftsselskab og holdingselskab.

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar

Kommentarer (1)
  1. Morten Kjærsgaard Nielsen

    Hej
    Jeg ønsker at stifte AB i sverige med mit holding selskab som ejer.
    Jeg er selv bosidende i Sverige og har en del ejendomme som skal i AB