Stiftelse af IVS
Danmark har fået en ny selskabstype: Iværksætterselskabet, der får forkortelsen IVS. Stiftelsen minder om den, man skal foretage, når man vil stifte et anpartsselskab.
Iværksætterselskabet minder på de fleste punkter om anpartsselskaber, ApS, og også hvad angår stiftelsen. Det betyder, at du skal bruge enten en advokat eller revisor til at hjælpe dig med stiftelsen.
Selve stiftelsen af et IVS foregår online på Erhvervsstyrelsens portal Webreg.dk. Her kan du oprette en stiftelseskladde med firmanavn, branchekode, stiftelesvedtægter, ejerbog og andre informationer. Denne stiftelseskladde skal så godkendes af enten en advokat, en revisor eller din bank (sidstnævnte er ofte en dyrere løsning, især med Danske Bank).
Ønsker du at stifte et IVS kan du med fordel bruge formularen herunder. Med denne får du tilbud fra 3 advokater eller revisorer, der kan hjælpe dig med dit IVS. De laver de nødvendige juridiske stiftelsesdokumenter og godkender din selskabskladde. Så er du hurtigt videre med et CVR-nummer og et IVS.
Ønsker du istedet information om lukning af IVS, så kan du læse mere her.
Du får typisk svar indenfor 3 timer:
Hvad skal jeg bruge for at stifte et IVS?
Iværksætterselskabet adskiller sig fra anpartsselskabet ved at have en indskudskapital på blot én krone. Anpartsselskabet kræver per skrivende stund 80.000 kroner i indskudskapital.
Du har stadig begrænset hæftelse med dit IVS, selvom du blot skal bruge en krone til indskudskapitalen.
Du skal dog løbende opspare 25 % af dit overskud hvert år indtil du har en egenkapital på 50.000 kroner. Du kan altså kun give dig selv 75 % af dit overskud i løn og du kan ikke udlodde aktiver til dit selv forinden du har 50.000 kroner i egenkapital.
Det er pointen, at IVS’er og ApS’er skal nærme sig hinanden – at det blot skal være lettere at drive virksomhed i Danmark, men at man stadig skal kunne betale sine regninger.
ApS’er får, samtidigt med indførelsen af IVS’er, nedsat deres kapitalkrav til 50.000 kroner. Med tiden bliver et ApS og et IVS altså præcis det samme med undtagelse af endelsen på selskabsnavnet.
Hvad skal jeg bruge til stiftelse af IVS?
Du skal bruge dit kommende firmanavn, dit eget navn og sådanne trivielle detaljer. Dem har du.
Hvad der skaber problemer er, at du også skal lave stiftelsesvedtægter, selskabsvedtægter og lave en ejerbog. De to første omhandler driften af selskabet, mens sidstnævnte handler om hvem der ejer eller har andele i selskabet.
Med mindre, der er tale om et meget simpelt IVS med dig som ene ejer eller du selv har juridsk ejer anbefaler jeg, at du får hjælp af en advokat til at stifte dit IVS. Dette kan være billigere end at gøre det selv, da nogle Danske Banker tager et urimeligt gebyr på at hjælpe dig med din selskabskladde. Og har du ikke en advokat eller revisor på din side må banken i stedet slå til.
At få en advokat eller revisor til at hjælpe med stiftelsen af et IVS vil stå dig i mellem 1.000 kroner og 2.000 kroner, hvis du benytter formularen øverst i indlægget og indhenter tre tilbud. Her er advokaterne i konkurrence med hinanden og giver en lavere pris. Ellers skal du regne med cirka tusinde kroner mere.
Hvis du benytter din bank til at stifte dit ApS, som jeg gjorde, vil dette ligeledes koste op til 2.000 kroner, hvis du har Danske Bank. Og her har du ikke de nødvendige juridiske papirer med samtidigt.
Hvor lang tid tager stiftelsen af mit IVS?
Få dage.
Erhvervsstyrelsen skal bruge meget få dage, fra du har indsendt de nødvendige informationer og en advokat, revisor eller din bank har sagt god for det til at stifte dit IVS og sende dig CVR-nummer og en bekræftelse. Du modtager også en bekræftelse fra SKAT.
Når du har startet dit IVS skal du naturligvis i gang med at føre regnskab, lave bogføring og til sidst på året lave et årsregnskab, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen og SKAT.
Dette handler ikke specifikt om stiftelse af IVS, så jeg vil anbefale dig at læse teksten om iværksætterselskaber generelt – her kommer jeg ind på regnskab, holdingselskaber og driftsselskaber, ophør, overgang til ApS og meget mere.
Stiftelse af IVS vs. ApS
Man kan spørge sig selv, om det er mest fornuftigt at stifte et IVS eller et ApS. Om iværksætterselskabet eller anpartsselskabet er vejen frem.
Og det er faktisk et spørgsmål, der ikke er helt lige til.
Har du ikke særligt mange midler bør du klart stifte et IVS. Her skal du ikke først opspare 50.000 kroner for at stifte et ApS.
Har du midlerne kan du vælge et IVS, da din hæftelse er begrænset de første par år til indskudskapitalen på minimum 1 krone og derefter 25 % af dit overskud. Er din forretning risikabel kan et IVS sikre dig, at du ikke må gå fra hus og hjem, går den ikke.
Men overordnet set vil jeg anbefale at vælge et ApS. Et IVS er et handicappet anpartsselskabet fra fødslen – det ender alligevel med at have samme egenkapital på 50.000 kroner som et anpartsselskab, men vil dog fortsat have endelsen IVS.
Jeg forventer, at der med tiden kommer mere status med titlen ApS end IVS.
Husk, at du altid har mulighed for at overgå fra et IVS til et ApS med omdannelse. Men dette vil koste penge til en revisor, der skal hjælpe til med det praktiske. Du kan undgå en revisor i forbindelse med stiftelsen af et IVS (om end jeg ikke anbefaler det), men du undgår ikke en revisor i forhold til at omdanne til et ApS senere.
Har du spørgsmål til stiftelse af IVS hører jeg dem meget gerne i en kommentar herunder!
IVS kan så vidt jeg er orienteret ikke oprettes endnu – da systemerne hos webreg / EogS ikke er klar endnu. Hvordan kan du så tilbyde oprettelse inden for kort tid?
Hej Martin,
Du har helt ret. Jeg har været for hurtigt ude. Jeg fjerner formularen og indsætter den igen, når systemerne er klargjorte.
Tak!
Mvh. Halfdan
IVS kan så vidt jeg er orienteret ikke oprettes endnu – da systemerne hos webreg / EogS ikke er klar endnu. Hvordan kan du så tilbyde oprettelse inden for kort tid?
Hej Martin,
Du har helt ret. Jeg har været for hurtigt ude. Jeg fjerner formularen og indsætter den igen, når systemerne er klargjorte.
Tak!
Mvh. Halfdan
Hej Halfdan.
De 50 tusinde, man sparer op af overskuddet, er de bundet og låst til evig tid? Eller kan de på nogen måde investeres i firmaet? Det virker som mange penge at have stående og lave ingenting i et nystartet firma 🙂
Hej Halfdan.
De 50 tusinde, man sparer op af overskuddet, er de bundet og låst til evig tid? Eller kan de på nogen måde investeres i firmaet? Det virker som mange penge at have stående og lave ingenting i et nystartet firma 🙂
Jeg har nu læst denne side igennem et par gange og er blevet lidt i tvivl… Først skriver du:
“Selve stiftelsen af et IVS foregår online på Erhvervsstyrelsens portal Webreg.dk. Her kan du oprette en stiftelseskladde med firmanavn, branchekode, stiftelesvedtægter, ejerbog og andre informationer. Denne stiftelseskladde skal så godkendes af enten en advokat, en revisor eller din bank (sidstnævnte er ofte en dyrere løsning, især med Danske Bank).”
og senere:
“Med mindre, der er tale om et meget simpelt IVS med dig som ene ejer eller du selv har juridsk ejer anbefaler jeg, at du får hjælp af en advokat til at stifte dit IVS. Dette kan være billigere end at gøre det selv, da nogle Danske Banker tager et urimeligt gebyr på at hjælpe dig med din selskabskladde. Og har du ikke en advokat eller revisor på din side må banken i stedet slå til.”
Betyder det så at der ikke under nogen omstændigheder er nogen vej udenom at få en advokat, revisor eller bank til at godkende stiftelsesdokumenterne? (Jeg beklager på forhånd hvis svaret allerede ligger i artiklen, men jeg er stadig lidt grøn på det område)..
Jeg vil lige høre om det er muligt at lave ivs holding og et ivs invest som invistere i aktier, som skal kunne sikre mig økonomisk i fremtiden hvis jeg selv er i penge nød? Og hvordan hænger de 25 pct. Selvskabs skat sammen med udbytte skatten?
Jeg kunne godt tænke mig at stifte et enkeltmands murerfirma ivs
Hej René
For at vi kan skaffe dig 3 uforpligtende tilbud på stiftelse af et IVS, skal jeg bede dig om at udfylde kontaktformularen på https://www.ageras.dk/selskabsstiftelse
Med venlig hilsen
Malte, Ageras
jeg vil gerne have en aps men har ikke 50000kr til det jeg har alt i værktøj maskine er betalt
Hej Svend
Så kan du foretage, hvad der kaldes et apportindskud, hvor du skyder dine værdier ind i virksomheden.
Det kan du læse meget mere om lige her: https://www.ageras.dk/ordbog/selskabsstiftelse
Med venlig hilsen
Malte, Ageras
Hvad er forskellen mellem IVS og I/S, så? Jeg er lettere forvirret.