Guide: Sådan fører du en ophavsretssag selv – Fra A til Å

Nedenstående indlæg er skrevet af Morten Kristensen. Morten har stor erfaring med førelse af småsager i relation til ophavsretsklager. Den store viden har han skrevet ned her i Danmarks de facto bedste og mest udførlige guide om førelse af en ophavsretslig sag. Tak til Morten for at lade mig udgive indlægget her på JUF.dk. Jeg overlader fra her ordet til Morten:

Du ved godt, at det ikke er lovligt, at f.eks. kopiere en bog, eller skrive den af, og derefter selv udgive den.

Du ved også godt, at du ikke må anvende et maleri, hvis du ikke har tilladelse til det. Og fotos og billeder er også no go at tage fra fotografens fotoalbum, hvis du ikke har fået lov. Når det gælder fysiske ting, så kender vi alle loven, og vi ved alle godt, hvad der er i orden, og hvad der er forbudt.

Flytter vi derimod hele problemstillingen online, begynder spørgsmålene og uenighederne at opstå. For nogle er af den overbevisning, at det er tilladt at kopierer alle tekster og billeder online, fordi forfatteren/fotografen selv har lagt det ud.

Andre laver lidt deres egne regler, hvor noget godt må kopieres, mens andet er forbudt. Men fakta er, at præcis de samme regler, som gælder offline ved fysiske ting, de gælder også online. Online krænkelser straffes efter samme lov med samme udregningsmetode af beløbet, som hvis du gjorde det offline, f.eks. kopierede en bog.

Eller sagt på en anden måde. Du må IKKE, og her menes ALDRIG, kopiere tekster, billeder, fotos eller andet online, uden at du har tilladelse fra ejeren af værket. Gør du det, vil du formegentlig løbe ind i en sag om ophavsretskrænkelse.

Langt de fleste har ingen onde intentioner med kopiering af tekst, billeder, fotos mm. Faktisk er det den direkte modsatte årsag til, at de gør det, nemlig at de finder værker gode.

Selvom du bliver ramt af irritation, efterfulgt af vrede og hævnløst, og slutteligt afmagt, er det vigtigt at du igennem hele processen minder dig selv om, at denne krænkelse kun har fundet sted, fordi du har skabt noget sindssyg godt materiale. Det er et klap på skulderen, når en direkte konkurrent kopierer dine tekster eller billeder, og det skal du selvfølgelig huske at rose dig selv for!

Jeg vil her forsøge at give dig en guide til, hvordan du fra start til slut selv kan føre en sag om ophavsretskrænkelser, uden at du skal have hjælp af en advokat. Det er faktisk relativt simpelt, hvis du vel at mærke er sagsøger, men det kræver, at du sætter dig ind i nogle ting, samt at du måske læser denne guide et par gange.

Er du derimod blevet sagsøgt, står du med en taber sag, og mit bedste råd er, at du indgår et forlig. Jeg har faktisk lavet et indlæg om, hvordan du billigst kommer ud af en sikker tabersag, hvilket du kan læse her.

Lige nu sidder du måske og tænker, hvorfor skal jeg bruge tid på, at forfølge en krænkelse i retssystemet, og det kunne vi sikkert have en lang diskussion omkring. Jeg har personligt erfaret, både som sagsøger, men også som rådgiver i adskillige sager, at der er mange fordele i, at gå efter de konkurrenter, som kopierer indhold hovedløst! Du kan læse lidt om, hvorfor jeg mener det er en god ide her.

Og inden vi går i gang med det, som indlægget egentlig skal handle om, vil jeg også lige dele dette sidste indlæg, som er SINDSSYG vigtigt, hvis du overhovedet vil have en chance for, at du kan vinde en sag. Har du ikke din dokumentation i orden, kan du ligeså godt pakke sammen! Her får du mine tips til, hvordan du via uafhængige kilder, kan få bevismateriale, som ikke kan manipuleres, og som heller ikke kan påvirkes eller redigeres. Læs indlægget her .

Nu stopper ”promoveringen” også, men jeg synes, at det er 3 vigtige indlæg, som både skal lære dig om det mind set, som dette er, men også beskriver nogle arbejdsprocesser, som du skal have indarbejdet i din dagligdag. Men nu til det, som det hele handler om, nemlig retssagen!

Hvad er en krænkelse af ophavsretten online?

I denne artikel vil jeg tage udgangspunkt i krænkelser af ophavsretten online. Da ophavsret er noget, som dækker alt fra en tekst/bog til et maleri eller et design, også kaldet et værk, er der selvfølgelig forskellige måder og kriterier, som skal være opfyldt, før du kan påberåbe en krænkelse. Jeg kender kun proceduren for online krænkelser, hvorfor artiklen kun omhandler disse.

Online kan følgende krænkes:

  • Tekster – Alle de tekster, som du forfatter har du ophavsret på
  • Billeder – Alle de billeder, banners, logoer mm som du laver, har du ophavsret på
  • Fotos – Alle fotografier har fotografen ophavsretten på

Du kan læse meget mere om, hvad ophavsretten dækker over i loven om ophavsret, paragraf §1, som du finder her.

Anvender en konkurrent, et nyhedsmedie f.eks en avis eller nogle andre en af dine tekster, billeder eller fotos, uden at de har fået tilladelse, krænker de din ophavsret, og der er dermed grundlag for en sag.

Sørg for at have masser af beviser!

Inden du gør en krænker opmærksom på, at de har anvendt dit værk, og dermed har krænket din ophavsret, er det en god ide, at du sikre dig en masse beviser, både egne, men især tredjepartsbeviser, som hverken manipuleres eller redigeres.

Her er tidsmaskinen Archive.org. Husk du skal ind under fanen WEB, hvis du vil drage fordel af denne gratis tjeneste. Ligesom du kan få Archive.org til at crawle dit site, og dermed gemme en version af dit site, når du f.eks har lagt nye tekster eller billeder online, kan du også anvende Archive.org til at dokumenterer, at en tekst eller et billede lå på krænkerens side på en bestemt dato.

Du skal faktisk bare indtaste den URL, hvorpå krænkelsen finder sted, og derefter bede Archive.org om at crawle site. Vupti nu ligger der online en 100% neutral og uredigerbar version af modpartens site, hvor krænkelsen tydeligt kan ses.

Ud over Archive.org bør du lave printscreens af krænkelsen, sørg for at dato og klokkeslæt er tydelig. På den måde kan dommeren se, at printscreenet er fra samme dag, som version på Archive.org.

Du kan også tage din mobil frem, hvorefter du laver en lille film, hvor du viser den krænkede tekst eller det krænkede billede, og her er det ligeledes vigtigt, at du lige husker at filme datoen og klokkeslættet.

Ud over dette, har du selvfølgelig husket at sende teksterne til en mail, som du anvender til formålet. Som det også er beskrevet i det indlæg, som der linkes til længere oppe, angående gode tips og tricks til at sikre et godt bevismateriale.

Når du er nået hertil med lutter flueben, er du klar til at starte en småsag ved retten.

Disse paragraffer skal du anvende

Du er sikkert ikke jurist, og derfor ved du heller ikke, hvilke paragraffer eller lignende, der skal henvises til i sagen. Men det er meget vigtigt, at du får henvist til de rigtige paragraffer, og det er faktisk meget få.

Herunder er listet de paragraffer, som du skal kunne, og hvad deres betydning er.

Her finder du ophavsretsloven, som er den, der skal anvendes.

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.

Stk. 3. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.

Paragraf § 1 fortæller, at du har ophavsretten ved det værk, som du har skabt. Der gives flere eksempler på værker, og tekst og billeder/illustrationer falder ind under dette.
Det er din ophavsret i § 1, som er bliver krænket, når nogen kopierer eller anvender dine tekster eller billeder uden din tilladelse.

§ 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, skal betale

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen

2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.

Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.

Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikke-økonomisk skade.
Paragraf § 83 omhandler erstatning (vederlag) og godtgørelse i forbindelse med en ophavsretskrænkelse. Det er især §

82 1 + 2 og §83 stk 3, som bør have din opmærksomhed, og som ligeledes bør omtales en eller flere gange i din fremstilling af sagen. Både i stævningen, men også i svarskrifter eller duplik + tlfsamtaler og ved retsmødet.

Hvordan udregnes vederlag og godtgørelsen?

Hvordan udregner du, hvad du skal forlange i vederlag og godtgørelse for den ophavsretskrænkelse, som der har fundet sted? Der er ingen 100% korrekt formular til dette, men der er flere retningslinier, som du kan følge. Tager vi udgangspunkt i tidligere domme, kan du følge følgende udregningsmetoder.

Billeder

Hvis du er fotograf, hvor du allerede sælger billeder, skal du tage udgangspunkt i den pris, som du tager i dag. Dvs sælger du et færdigt billede for f.eks 1000 kr, vil formlen lyde.

1000 kr i vederlag for uberettiget anvendelse + 1000 kr i godtgørelse. Dvs du kan kræve 2000 kr pr billede.
Er din pris højere end i eksemplet, justerer du bare kalkulationen.

Ved billeder kan der typisk opnås 1500-4000 kr pr billed i vederlag + godtgørelse, og dette niveau bakkes op af flere tidligere domme.

Tekster

Når det gælder tekster, er opgørelse lidt mere nuanceret. Du skal nemlig her opgøre timeforbruget til følgende ting:

  • Research
  • Tekstskrivning
  • Evt rettelser og forbedringer af den endelige tekst

Ud fra dette kommer du frem til et timeantal, som f.eks kunne lyde 5 timer. De 5 timer ganger du med din normale timeløn, som du f.eks tager, hvis du er tekstforfatter, eller hvis du sælger konsulent ydelser. Den kunne f.eks være 1000 kr.

5 timer x 1000 pr time = 5000 kr i vederlag. Dertil kommer 5.000 kr i godtgørelse. Dvs du bør gøre krav på 10.000 kr for krænkelsen i dette eksempel.

Modpartens advokat vil sikkert gøre indsigelser mod denne udregning med henvisning til denne oversigt fra Journalistforbundet, hvor mindste priserne for en journalist arbejde fremgår. Du bør være opmærksom på, at dette er mindste priser, og du kan derfor sagtens kræve mere for det udførte arbejde. Der er nemlig journalister, som tjener langt mere end den listede pris i timen.

Se oversigten her.

Herefter overlader du afgørelsen til retten om, de mener din tid er det værd, som du normalt tager for et stykke arbejde, eller om din tid skal takseres efter Journalistforbundets oversigt. Afgørelsen kan svinge fra sag til sag, hvorfor rådet herfra er, at du vælger det højeste beløb.

Illustrationer og grafiske designs

Her gælder samme fremgangsmåde, som ved billeder.

Formular til retten

Før du når til dette punkt, forudsætter jeg, at du har sendt krænkeren en eller flere mails, hvori du påråber, at din ophavsret er krænket, og at du beder vedkommende/firmaet om, at de fjerner det, samt at de betaler et vederlag og en godtgørelse på uberettiget anvendelse.

Jeg går ligeledes ud fra, at du har forsøgt at løse sagen via et forlig. Selvom du f.eks kræver 20.000 kr i vederlag og godtgørelse, kan det måske godt betale sig for dig, at lukke sagen på f.eks 10.000 kr eller 13.000 kr. Du skal huske på, at din egen tid koster penge, og jo flere timer du bruger på en sag, des mindre er timelønnen pr brugt time. Så kalkuler et fornuftigt forlig ud, der er tidsforbruget måske max 1-2 timer, og så er det pludselig rigtig sjove penge at tjene.

Er du derimod kommet til det punkt, hvor du har gjort opmærksom på krænkelsen, du har forsøgt at lukke den via et forlig, men krænkeren ikke vil acceptere forslaget, eller ikke mener, at der er foregået noget forkert, skal du i gang med en småsag, eller en småretssag, som de også kaldes.

Det koster 500 kr at starte sådan en sag, og JUF har selvfølgelig en formular, som du med fordel kan anvende. Du finder den her.

Sådan udfyldes stævning optimalt

Her bliver alle rubrikkerne i stævningen gennemgået, således at du får dem udfyldt korrekt og mest optimalt. Der er nemlig flere steder, hvor du skal være opmærksom på, at du får det hele med.

Rubrik 1

Her skriver du dine firmainfo eller personlige info, husk CVR eller CPR nummer. Hvis du er bosat i udlandet, som f.eks. jeg er, skal du i stedet for CVR nummer anføre dit VAT number. Husk at sætte kryds i feltet, om du er momsregistreret i DK eller ej. Glemmer du dette, kan retten afvise stævningen, og du skal indsende den på ny.

Rubrik 2

Her skriver du alle info på det firma eller den person, som du vil stævne for ophavsretskrænkelsen. Hvis det er et firma, som du vil stævne, så husk deres CVR nummer. Det er evt en god ide, hvis du inkluderer den hjemmeside, hvorpå krænkelsen er sket.

Rubrik 3

Her skriver du retten, hvori sagen skal køre. Du kan finde rettens info, hvis du søger på Google. Du kan nøjes med at skrive f.eks.:

Retten på Frederiksberg
2000 Frederiksberg

Det er bare super vigtigt, at du får skrevet rettens navn korrekt. Derfor bør du lige dobbelttjekke dette, før du sender stævningen af sted.

Rubrik 4

Rubrik 4 er delt op i en del A og en del B. Den vigtigste del for de fleste, er A delen, hvor der er flere ting, som du skal være yderst opmærksomme på.

A

 Hovedstolen = Det beløb, som du stævner modparten for. Hvordan dette kan udregnes, det kan du læse mere om længere oppe.

Tidligere renter = Hvis sagen f.eks. har været længe undervejs, og du derfor allerede har tilskrevet renter til beløbet. Så skal disse angives her.

Med procesrente fra sagens anlæg = Det anbefales, at du sætter kryds i dette felt, og derefter skriver datoen for, hvornår stævningen bliver sendt til retten. Det er lettest for de fleste.

RENTER = Hvis du ikke satte kryds i feltet herover, skal du følge rådet her. Når du lægger sag an mod andre, skal du altid gå efter, at du selv får mest muligt ud af det. Derfor skal du sætte kryds i det felt, som hedder ”Med renter % pr mdr”. Her angiver du x%. Dermed får du renters rente, når der endelig falder dom. Du skal her huske at angive datoen for, hvornår krænkelsen fandt sted, og den første skrivelse til modparten blev sendt.
Hvis du er i tvivl, så sæt kryds i feltet med procesrente fra sagens anlæg, og angive datoen for, hvornår du sender stævningen af sted.

B

Har du andre krav i forbindelse med sagen, kan du angive disse her. Husk at beskrive kravet samt angive beløbets størrelse.

Rubrik 5

Nu begynder det at blive lidt juraagtigt, og det er vigtigt, at du holder tungen lige i munden, når du udfylder rubrik 5. Du skal nemlig huske det hele, for ellers stiller du dig selv lidt dårligt!

Husk at omtale dig selv ved navn nævnelse eller som sagsøger.

  1. Start med at beskrive dit firma.
    Sagsøger, xxx, driver en webshop/en lang række hjemmesider, som alle er bygget af xxx selv – blandt andet er alle teksterne skrevet af xxx selv/blandt andet er hovedparten af teksterne skrevet af xx selv. Teksterne på disse hjemmesider har en stor værdi for sagsøger, både når det gælder konvertering af kunder, men også når det gælder xxx placeringer i søgemaskinerne, så som Google, Bing mm, hvorfra teksterne skaffer besøgende. Teksterne giver xxx nogle gode placeringer i søgemaskinerne, og de er en vigtig del af sagsøgers forretning.

Den xx.xx.20xx lagde xxx teksten online, se bilag x + x + x (her skal der henvises til Archive.org + mail bilagene).
XXX har brugt samlet ca xx timer på research, tekstskrivning samt tilretning for at kunne forfatte teksten på INDSÆT DOMÆNE. Der er alene brugt xx timer på den kopierede tekst (denne sætning skal kun indgå, hvis det kun er en del af teksten, som der er kopieret).

  1. Beskriv hændelsen

Den xx.xx.20xx blev teksten fra bilag x + x + x (indsæt bilags nummer til de printscreen af din egen hjemmeside) kopieret af sagsøgte, xxx (indsæt sagsøgers firmanavn) og lagt på INDSÆT sagsøgtes domæne, som er ansvarlig for dette domæne.
Udgivelsen af teksten er sket uden tilladelse fra sagsøger, indsæt navn, der har skrevet teksten, og derfor har ophavsretten jævnfør ophavsretslovens § 1.
Den xx.xx.20xx har sagsøgte kontaktet sagsøgte med krav om, at den krænkede tekst/billede blev fjernet med omgående virkning, samt at Faktura xx blev betalt. Faktura xx udgør sagsøgtes krav på vederlag og godtgørelse for uberettiget brug af sagsøgtes værk.

  1. Beskriv dit krav
    Sagsøgte har opgjort kravet for krænkelsen sådan.
    Vederlag = xx timer X xxxx kr i timen = xxxxx
    Godtgørelsen = xxxxx kr ligesom vederlaget.
    Kravet er fremsendt pr mail den xx.xx.20xx jævnfør bilag xx (din mail til modparten)

    Kravet er opgjort efter ophavsretslovens § 1, samt §83 stk 2 og § 83 stk 3.

    Sagsøgers krav er opgjort jævnfør tidligere domme, se bilag xx + bilag xx + bilag xx, hvor der har været en lignende sag. Sagsøgte har haft økonomisk interesse ved kopieringen af sagsøgers tekst/billede, og dette må være en skærpende omstændighed.

  2. Tab
    Sagsøger kan ikke opgøre et direkte tab, da det er svært at opgøre dette, pga manglende indsigt i søgemaskinerne. Men sagsøger har haft et fald i trafikken på xx% i en periode på xx uger efter krænkelsen. Dertil kommer et fald af ordre på xx% i samme periode. Desuden har sagsøgtes side kunne findes i søgemaskinerne i over xx uger efter krænkelsen, se bilag xx, hvorfor sagsøgte har haft fordel af kopieringen i lang tid efter, at den var fjernet fra sagsøgtes hjemmeside. Se bilag xx for bevis for placeringerne i Google den xx.xx.20xx, xx dage efter fjernelsen af teksten
    Derfor kan det med overvejende sandsynlighed godtgøres, at sagsøgtes kopiering har påvirket sagsøgers antal besøgende og ordre indgang, hvilket både indgår i størrelsen på sagsøgers vederlag og godtgørelse. Især efter §83 stk 2, hvor der har været en markedsforstyrrelse over en længere periode, hvilket har gavnet sagsøgte.

Rubrik 6

Her lister du alle de bilag, som du har i sagen. Når du er sagsøger, skal alle bilag have et nummer (1, 2, 3 osv) , mens den sagsøgte kalder bilagene for bogstaver (A, B, C osv).

Har du gjort dit forarbejde godt nok, skulle din bilagsliste gerne se således ud:

Bilag 1 – Printscreen fra din side
Bilag 2 – Printscreen fra din side
Bilag 3 – Printscreen fra din side
Bilag 4 – Printscreen fra krænkerens side
Bilag 5 – Printscreen fra krænkerens side
Bilag 6 – Printscreen fra krænkerens side
Bilag 7 – Printscreen fra Archiveorg.com
Bilag 8 – Printscreen fra Archiveorg.com
Bilag 9 – Printscreen fra Archiveorg.com
Bilag 10 – Printscreen fra din mail
Bilag 11 – Printscreen fra din mail
Bilag 12 – Printscreen fra din mail
Bilag 13 – Dom fra Vejle
Bilag 14 – Evt en anden dom
Bilag 15 – Reference til en anden sag om ophavsretskrænkelse
Bilag 16 – Evt printscreen fra RSS-feed
Bilag 17 – Bilag fra blogindlæg eller lignende om DC – Dublicate content
Bilag 18 – Bilag om skaderne ved DC i søgemaskinerne
Bilag 19 – Evt et eller flere bilag om DC. Danske som udenlandske
Bilag 20 – Bilag fra blogindlæ eller lignende om konverteringer på webshops eller hjemmesider.
Bilag 21 – Din faktura
Bilag 22 – Din mail til modparten med kravet
Bilag 23 – Tag et printscreen fra Google xx uger efter krænkelsen, som bevis på, at modparten har en længere varende benefit på anvendelsen af din tekst.
Bilag 24 – Evt andet som kan gavne din sag. Dette kan variere fra sag til sag.

Antallet af bilag kan varierer meget fra sag til sag, da det f.eks afhænger meget af teksten længde. En lang tekst giver flere bilag, mens f.eks en kort tekst eller et billede, giver få bilag.
I ovenstående eksempel går jeg ud fra en tekst på ca 700-800 ord. Der vil du få dette antal bilag, hvis du altså har gemt, sendt og fulgt rådene om bevissikring.

Rubrik 7

Her skal du sætte kryds i Ja eller Nej, alt efter om du har sendt rykkere jævnfør inkassoloven. Er du i tvivl, bør du sætte kryds i Nej.

Rubrik 8

Her skriver du 500,- kr. Du kan enten vedlægge pengene i kontanter i stævningen, som sendes til retten, eller du kan indbetale dem på rettens konto. Jeg vil anbefale, at du vedlægger dem, hvorefter stævningen sendes rekommanderet til retten, da du dermed har et bevis på, at retten har modtaget brevet og pengene.

Rubrik 9

Her skriver du et telefonnummer og et mobilnummer, som retten og modparten kan kontakte dig på. Det kan godt være samme mobilnummer, som du angiver begge steder.
Du skal ligeledes angive en mail, hvorpå du kan kontaktes, samt få fremsendt informationer på. Her SKAL du skrive en mail, som du tjekker jævnligt. Husk at tjekke, at der ikke er stavefejl!

Rubrik 10

Her skriver du den dato, hvor stævningen sendes af sted. Du skal ligeledes skrive under på stævninger, hvorefter du har bekræftet, at alle informationerne er sande.

Nogle byretter i Danmark kræver, at alle papirerne i stævningen er underskrevet, ellers bliver den afvist. Det gør f.eks. Odense Byret. Derfor SKAL du sætte din underskrift i bunden på alle 4 sider, hvorefter du er sikker på, at din stævning ikke afvises eller forsinkes, fordi dette evt. mangler.
Det fremgår ikke af stævningen, at du skal gøre dette, men som sagt afviser f.eks. Odense Byret sager, hvis du ikke gør det. Dermed skal du til at udfylde formularen igen og indsende den endnu engang. Det kan hurtigt forsinke en sag 2-4 uger, da retten ikke altid er hurtig til at svare.

Nu er du så færdig, og du kan herefter blot vente på et brev fra retten, hvori de bekræfter, at de har modtaget din stævning, samt at denne er sendt til modparten, som har xx antal dage til at besvare den.

Svarskrift

Modparten har typisk et par uger til at svare på din stævning. Du modparter herefter modpartens modsvar på det, som du har sagsøgt denne for.
Du skal være opmærksom på, at dette svarskrift i langt de fleste tilfælde vil komme fra en advokat, og at sproget vil være meget nørdet. Men du skal ikke frygte, for du har en rigtig god sag, hvis du har fulgt alle rådene indtil nu.

Du har ligeledes selv mulighed for at lave et svarskrift. I dette skal du modsvare de eventuelle ting, som modparten eller modpartens advokat skriver.
Da det varierer meget fra advokat til advokat og fra sag til sag, hvordan modpartens svarskrift ser ud, er det desværre ikke muligt, at lave et generelt svar, som du kan anvende.

Det svarskrift du modtager vil typisk være på 5-10 sider + bilag.

Det kan dog anbefales, at du laver et modsvar, hvor du fastholder dine punkter, eventuelt tilføre nye bilag til sagen, hvis dette tjener et formål. Ellers brug modpartens svarskrift som spørgsmål, som du modbesvare et efter et. Retten er i disse sager meget overbærende, hvis man selv føre sagen, og de skal nok rette dig, hvis du laver en fejl.

Duplik

Modparten får efter modtagelsen af dit svarskrift mulighed for, at indsende en duplik. Det er sagsøgtes svar på dit svarskrift.

Den duplik du modtager, er typisk på 1-2 sider + evt bilag.

Du får ligeledes selv mulighed for at indsende en duplik, hvor du kan lave et modsvar til sagsøgtes duplik. Udnyt dette og tilfør evt ekstra bilag, hvis det tjener din sag. Bilagene skal kunne dokumenterer dine påstande, og det skal være bilag fra neutrale kilder, hvis du vil have noget ud af disse.

Telefon møde

Hvis der ikke er indgået forlig, modparten ikke har erkendt og betalt for krænkelsen, er næste skridt et telefonmøde. Du modtager et brev fra retten, hvori der er fastsat en dato og et klokkeslæt, hvor der skal være et telefonmøde.

Det er for de fleste meget grænseoverskridende at føre dette telefonmøde selv, men det er relativt simpelt, hvis du blot holder hovedet koldt og fokuserer.

På dette møde skal du holde fast i din sag. Hvis du er i tvivl om noget, skal du spørge, hvorefter dommeren er sød at forklare, hvad det eventuelt betyder.

Dommeren vil i langt de fleste tilfælde foreslå, at der indgås et forlig. Du har ligeledes muligheden på dette møde for, at du præger sagen. Derfor bør du også foreslå et forlig som du mener vil kunne lukke sagen. Ved at du er aggressiv og fremme i skoene, så overlader du intet til tilfældighederne eller sagsøgte.

Ellers skal du blot holde fast i din sag, og ellers følge slagets gang.

Der er meget stor forskel på, fra retskreds til retskreds og fra dommer til dommer, hvor dybdegående disse samtaler er. Min personlige erfaring er, at disse samtaler kan tage fra 5 min til over en time. Det afhænger meget af dommeren, samt hvordan samtalen udvikler sig.

Indsendelse af eventuelt supplerende materiale eller bilag

Er der efter telefonsamtalen stadigvæk ikke indgået et forlig, eller er sagen ikke afsluttet, vil du modtage et brev fra retten med hele sagens fremstilling. Du får herefter xx dage til at indsende eventuelle ekstra bilag eller kommentarer, og du har ligeledes mulighed for at rette i sagsfremstillingen, hvis der er nogle fejl eller upræcise fremstillinger.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvornår dine muligheder udløber, da det kan ske, at man støder ind i blogindlæg, artikler, andre domme eller lignende, som kan gavne ens sag. Og dette er altså sidste mulighed for, at du kan indsende bilag eller lignende. Når deadline er udløbet, er det nemlig for sent.

Retsmøde

Er sagen ikke løst efter telefonmødet, vil retten fastsætte en dato og klokkeslæt, hvor der indkaldes til retsmøde.
Hvis du aldrig har været i retten før, bør du læse dette afsnit nøje, da du derved kan undgå en masse begynder fejl.

Hvad skal jeg have med?

Her er en lille huskeliste over ting, som du bør have med til retsmødet:

  • Sagsfremstillingen fra retten
  • Alle bilag, både dine og modpartens
  • En kuglepen eller to
  • Noget papir
  • En lommeregner
  • Et frisk og veludhvilet hoved J

Sådan foregår retsmødet

Et retsmøde er opbygget i flere etaper, kan man vel godt kalde det. Du skal bare være forberedt på din del, samt være klar på at stille spørgsmål til modpartens del.

Det hele starter med, at du kommer i den ”varme” stol, hvor du skal fremlægge sagen fra din side!
Jeg kan kun anbefale, at du er godt forberedt på denne del, da du ikke har en advokat, om kan stille dig spørgsmål. Denne del kan sammenlignes med en fremlæggelse i skolen.

Du bør komme omkring alt. Her er en liste med stikord, som jeg af bitter erfaring har lært, er godt at arbejde ud fra

  • Start med at fortælle om dig og dit firma. Hvad laver I?
  • Fortæl hvorfor teksterne laves, og hvordan de virker
  • Fortæl hvordan krænkelsen blev opdaget
  • Fortæl hvorfor det er et problem for dig og dit firma, at nogle krænker tekster/billeder.
  • Fortæl og problemstillingen i forhold til søgemaskinerne + DC
  • Beskriv hvorfor du mener, at dit vederlag + godtgørelse er fair opgjort
  • Fortæl om de andre sager, hvor kopiering også er foregået, og hvorfor disse ligner din sag
  • Slå på at modparten er konkurrent, og at det derfor bør være under skærpende omstændigheder, at denne kopiering er foregået.
  • Husk at bruge alle dine bilag, og husk at henvise til disse og forklare bilagene. Især blogindlæg, artikler, andre domme mm skal beskrives godt.
  • Slå på at modparten har afvist et forlig, og hvorfor du er nødt til principielt at køre sagen helt ud

Ovenstående bør tage minimum 20 minutter, faktisk gerne 30 minutter. Er det overstået på 5-10 minutter, er det alt for godt og overfladiske.
Modpartens advokat vil efterfølgende stille en masse spørgsmål, så forbered dig på dette. Du kan f.eks. inden retsmødet lave en liste med de spørgsmål, som du forventer, at du kan få, samt et kort svar. Det er nemlig rart at have sådan en liste foran sig, når man sidder i den varme stol, og måske bliver lidt kort for hovedet.

Modparten vil med sikkerhed have en advokat med, og de vil efter min erfaring bruge omkring 20-30 minutter på deres fremlæggelse.
Når modparten fremlægger, er det vigtigt at du løbende skriver de spørgsmål ned, som du gerne vil stille. Du kan umuligt huske 20-30 minutters fremlæggelse efterfølgende, og derfor er notater og spørgsmål guld værd! Trust me, det er den eneste måde, hvor du optimalt kan grille modparten, uden at dennes advokat kan gøre det store.

Når du stiller modparten spørgsmål, må du gerne være snedig. Spørg både direkte, indirekte, lav løse spørgsmål mm. Herunder er et liste med generelle spørgsmål, som du eventuelt kan stille, hvis det passer ind.

  • Jeg skal lige være helt sikker, du indrømmer altså, at du har kopieret teksten fra mit domæne og indsat det på dit domæne?
  • Hvis du ikke har kopieret teksten ind på dit domæne, hvordan er den så kommet der?
  • Hvorfor har xx adgang til dit domæne, og hvorfor har xx posten teksten?
  • Må jeg gerne kopiere dine billeder og tekster? Hvis ikke, hvorfor kopierer du så mine?
  • Du kender godt til DC i søgemaskinerne, men du vælger alligevel at kopiere min tekst, hvorfor?
  • Finder du det ikke spøjst, at du afviser en krænkelse, når du alle de eksterne kilder dokumenterer, at jeg er forfatteren?
  • Hvorfor ville du ikke indgå et forlig? Du kunne se, hvordan der var dømt i andre domme…
  • Hvorfor var min tekst god?
  • Hvad gjorde min tekst/billede god, siden den endte på jeres side?
  • Og så videre

Når man sidder i den varme stol, går klappen ned på mange, fordi de føler sig presset. Det er svært at tænke hurtigt og rationelt, og jo flere direkte og spørgende spørgsmål, du kan stille, des større er chancen for, at modparten dummer sig. Kan du få modparten til at dumme sig, kan det få stor betydning for udfaldet i din retning.

Hvis spørgsmål er irrelevante, skal dommeren nok sige dette til dig, jeg taler af erfaring.

Når du fremlægger og spørger, er det vigtigt, at du gør det i et niveau, hvor de fleste kan være med. Det er nemlig de færreste dommere, som er inde i stoffet omkring søgemaskiner osv., og bliver det bare en smule nørdet, forstår de intet. Derfor skal du helt ned på begynder niveau, hvor du forklarer det hele.
Gør du dette gavner du igen din egen sag.

Når du har spurgt færdig, får begge parter mulighed for, at lave et afsluttende svar.
Her skal du igen fortælle, hvorfor du mener dit vederlag og godtgørelse  er fair, hvorfor sagen er principiel for dig, samt hvorfor denne krænkelse har stor betydning men også indvirkning på din forretning. Igen jo mere detaljeret, des bedre.

Efter begge har givet et afsluttende svar, bliver mødet hævet.

Dom

14 dage efter, at du har været i retten, kan du ringe til retten og få dommen. Et par dage senere kommer selve dommen med posten, hvor du kan læse en mere detaljeret beskrivelse af, hvorfor dommeren er kommet frem til lige præcis den dom.

Indlægget er skrevet af Morten Kristensen, som blandt andet driver Cosmos Co, samt siderne Arganolie-faq.dk, Fakta-om-arganolie.dk og Info-om-arganolie.dk, som alle blev udsat for voldsom kopiering i sommeren og efteråret 2013.
Ovenstående guide er skrevet ud fra Mortens erfaringer fra mere end 20 ophavsretskrænkelser indenfor primært tekster, hvoraf alle sager er vundet, enten via forlig eller via domme i retssystemet i Danmark. 

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar