Skilsmisse bodeling

Det, der tager længst sved, blod og tårer ved en skilsmisse er oftest bodelingen. Med mindre andet er aftalt ved en ægtepagt har man i et ægteskab formuefællesskab hvilket betyder, at ens positive formue skal deles med ægtefællen.

En bodeling ved en skilsmisse starter med, at de to ægtefæller beregner, hvorvidt de er solvente eller ej. Er de solvente deles deres formue med den anden. Alt, man tog med ind til ægteskabet, og alt, man i ægteskabet har tjent, skal deles med den anden, såfremt man samlet har flere penge, end man skylder væk. Denne beregning af bodelene og andet praktisk arbejde i forbindelse med skilsmissen varetages oftest af en skilsmisseadvokat.

Med JUF.dk har du mulighed for at finde en dygtig skilsmisseadvokat til at hjælpe dig videre. Det sker ved hjælp af vores gratis og uforpligtende formular herunder – du modtager op til 3 tilbud og kommer hurtigt videre:

1

Udfyld form
med oplysninger

2

Modtag 3 tilbud
pr. mail el. telefon

3

Vælg bedste og
billigste advokat

arrow
Nævnt i:

Man behøver ikke at bruge en advokat i forbindelse med ens skilsmisse bodeling. Det kan dog anbefales, da advokaten med juridsk hjælp og rådgivning kan hjælpe en videre fra skilsmissen med den størst mulige formue og på så kort tid som muligt.

Formuefællesskab og særeje bestemmer bodeling

Bodelingen ved skilsmissen afhænger af, hvor meget der er fælleseje, og hvor meget der er særeje. Den formue eller de genstande der er særeje deles ikke. Særeje opstår enten som følge af en ægtepagt eller hvis man har modtaget noget som arv eller gave, hvor afsender har deklareret, at der er tale om særeje.

Som udgangspunkt har man fuldstændigt formuefællesskab i et ægteskab, og derfor skal alt deles – man deler dog ikke gæld ved en skilsmisse-bodeling, og er den ene ægtefælle insolvent skal der ikke gøres arv op efter denne.

Eksempel: Jeg skal skilles med min kone gennem 10 år. Jeg ejer samlet 400.000 kroner og min kone ejer 200.000 kroner. Ingen af os har gæld. Vi har formuefællesskab. Samlet har vi 300.000 kroner, og da dette skal deles lige op får vi hver en bodel på 300.000 kroner – altså skal jeg give min tidligere kone 100.000 kroner for at sætte os lige.

Hvis en af ægtefællerne har flere passiver end aktiver ser situationen meget anderledes ud:

Eksempel: Jeg skal skilles med min kone gennem 10 år. Jeg ejer 1.200.000 kroner, mens min kone har aktiver for 50.000 kroner, men gæld for 150.000 kroner – en samlet gæld på 100.000 kroner. Samlet har vi derfor en positiv formue på mine 1.200.000 kroner. Gæld deles ikke. Vi får altså hver en bodel på 600.000 kroner, og jeg skal derfor overføre 600.000 kroner til min kone, mens hun blot beholder sin gæld.

Hvis begge ægtefæller har flere passiver end aktiver – altså skylder mere væk, end de ejer – vil der ingen bodeling i anledning af skilsmissen finde sted, da der slet og ret intet er at dele.

Et par eksempler mere for at illustrere den bodeling, der finder sted i anledning af en skilsmisse, hvis der er særeje involveret.

Eksempel: Jeg skal skilles fra min kone. Jeg har 500.000 kroner, der er fælleseje, men min bil til 2.000.000 kroner er gjort til særeje i en tinglyst ægtepagt. Min kone ejer 700.000 kroner i fælleseje og har intet særeje. Samlet set har vi derfor en bodel på 1.200.000 kroner, der skal deles i to, og vi ender hver med en bodel på 600.000 kroner. Min kone skal derfor overføre 100.000 kroner til mig uanset at jeg har en bil til to millioner kroner – da denne er gjort til særeje holdes denne helt ude af regnskabet.

Eksempel: Jeg skal skilles med mine kone. Vi har skilsmissesæreje. Jeg ejer 400.000 kroner og min kone 600.000 kroner. Fordi at vi har skilsmissesæreje forvandles vores formuefællesskab til fuldstændigt særeje, og vi skal derfor absolut ingenting dele.

Fremgangsmetode ved skilsmisse

et papirhjerte der symboliserer skilsmisse

Skilsmisse-bodelingen er kulminationen på en længere proces. Til at starte med skal man have bevilget skilsmisse. Dette kan ske enten ved dom eller ved bevilling. Man ansøger om bevilling til separation og skilsmisse ved Statsforvaltningen. Det er samme instans, man skal have fat i, hvis man ønsker at indbringe sager om hustrubidrag og børnebidrag, hvilket er med til at skabe et gennemskueligt system.

Hvis de to ægtefæller er enige om, at de ønsker at blive skilt, skal de blot være separerede i et halvt år. Skæringsdatoen – den dato, hvorfra formuen, der skal deles i bodelingen udregnes – er når separationen påbegyndes og altså ikke, når man endeligt bliver skilt. Hvis de to parter ikke er enige om skilsmissen skal de vente et halvt år på at blive skilt. Udover at være enige om, at man ønsker at blive skilt, skal ægtefællerne også være enige om eventuelt hustrubidrag, om hvem der fortsætter på et fælles lejemål og om der skal ydes et særligt bidrag til den ene ægtefælle fordi denne er stillet særligt ringe – fx hvis den anden ægtefælle har særeje for hele sin andel.

Først når skilsmissen går endeligt igennem – når separationsperioden er ovre – vil man kigge på en bodeling ved skilsmisse.

Misbrug af fælleseje

Ægtefællerne skal ved bodeling ved skilsmisse dele den fællesejeformue, de har. En ægtefælle kan dog enten bevidst eller ubevidst have misbrugt sin del af fællesejet eller overført fælleseje til egen særejedel til skade for den anden ægtefælle ved skilsmisse-bodelingen.

Derfor indeholder Retsvirkningslovens § 23 bestemmelser, hvorefter skilsmisse-bodelingen kan skævrykkes, hvis den ene ægtefælle har misbrugt sin bodel.

Retsvirkningslovens § 23 stk. 1 bestemmer, at en ægtefælle, der ved uforsvarlig adfærd har nedbragt sin bodel, ikke skal skade den anden. Hvis den ene ægtefælle fx har spillet 300.000 kroner væk af fællesejet vil den anden ægtefælle blive stillet, som om dette ikke var sket, og misbruget vil alene komme den misbrugende ægtefælle til skade.

Retsvirkningslovens § 23 stk. 2 bestemmer, at en ægtefælle, der har brugt fælleseje til at forbedre sit eje særeje, ikke skal stilles bedre. Hvis en ægtefælle fx har brugt 200.000 kroner af fællesejet til at forbedre et fælles sommerhus, der dog ejes af denne ægtefælle som særeje, bestemmer reglen, at ægtefællens bodel vil blive skævrykket, så der ingen forskel er.

Retsvirkningslovens § 23 stk. 3 bestemmer, at en ægtefælle, der har brugt sit eget særeje til at forbedre fællesejet, ikke skal lide skade af dette. Hvis eksempelvis en ægtefælle af sit særeje har betalt et ny køkken til et fællesejet hjem vil denne ikke blive stillet værre end den anden ægtefælle.

Retsvirkningslovens § 23 går derfor effektivt ind og hjælper i det tilfælde, at en ægtefælle enten har rykket fællesejet til fordel eller til skade for sit eget særeje. At bruge retsvirkningslovens § 23 i praksis er ingen nem opgave, og ønsker man dette vil man derfor være nødt til at få bistand af en skilsmisseadvokat.

Eksempel: Jeg er gift med Hanne. Vi skal skilles efter 5 års ægteskab. Jeg ejer 400.000 kroner og Hanne ejer 800.000 kroner. Hanne har dog gennem længere tid spillet på travheste på Aarhus Travbane, hvor hun har tabt 250.000 kroner. Pengene, hun har tabt, er vores særeje. Derfor kan jeg bruge Retsvirkningslovens § 23 stk. 1, hvorefter Hanne stilles som om, hun ikke havde misbrugt de 250.000 kroner – som om, hun havde 1.050.000 kroner med andre ord. Nu har vi samlet 1.450.000 kroner og hver en bodel på 725.000 kroner. Hanne skal derfor overføre 325.000 kroner. Brugte jeg ikke reglen i § 23 stk. 1 skulle Hanne blot overføre 200.000 kroner til mig. Jeg er stillet som om misbruget ikke havde fundet sted

Eksempel: Jeg er gift med Mogens. Vi skal skilles efter 7 års ægteskab. For 2 år siden satte vi sammen Mogens’ sommerhus i stand, hvilket han ejer som fuldstændigt særeje. Til istandsættelse blev brugt 100.000 kroner af en fælles opsparet konto. Her kan jeg bruge reglen i § 23 stk. 2, da fællesejet er brugt til at forbedre Mogens’ særeje. Jeg har 500.000 kroner og Mogens har 100.000 kroner, men fordi at de fælles opsparede 100.000 kroner er blevet brugt, skal disse medregnes – jeg har altså 550.000 kroner og Mogens 150.000 kroner. Samlet har vi derfor 700.000 kroner, hvilket giver en bodeling ved skilsmisse på 350.000 kroner til hver, og jeg skal derfor overføre 150.000 kroner til Mogens. Uden at have taget denne regel i brug skulle jeg have overført 200.000 kroner til Mogens.

En skilsmisseadvokat – der selvfølgeligt har speciale i skilsmisse bodeling – vil kunne hjælpe dig i din konkrete situation og se, om du eller din ægtefælle har foretaget en sådan verderlagsfremkaldende disposition som herover nævnt. Du må også meget gerne skrive en kommentar herunder indlægget, hvilken jeg vil gøre mit bedste for at svare på.

“Golddigger”-paragraffen

I dansk lov har vi en paragraf, der gør det muligt at skævdele ved en skilsmisse-bodeling hvis;

  1. Et ægteskab har været af kort varighed
  2. Det ville være åbenbart urimeligt at ligedele

Paragraffen findes i Fællesboskiftelovens § 69 a.

Paragraffen kaldes populært for “golddigger”-paragraffen, da hvem den rammer er personer uden nævneværdig formue, der gifter sig med en meget velhavende person for så at lade sig skille kort tid efter. Typeeksemplet er en ung kvinde, der gifter sig med en ældre og rig mand – bliver disse skilt efter et par måneder vil manden kunne forsøge at bruge FBSK § 69 a til at få skævvredet skilsmisse-bodelingen således, at han så godt som ingenting stod til at miste

Tommelfingerreglen for anvendelsen af denne paragraf er hvis man har været gift i mindre end 5 år.

Andet om skilsmisse bodeling

en advokat arbejder med papirer i en bog

Meget ofte vil man bruge en skilsmisseadvokat for at lette hele processen omkring skilsmissen.

Der opereres med en ophørsdato og en opgørelsesdato. Ophørsdatoen, tidligere kaldet skæringsdatoen, er den dag, hvor ægtefællerne enten får bevilling til seperation eller skilsmisse ved dom. Her afgøres hvilke aktiver, der skal regnes med i skilsmisse-bodelingen.
Opgørelsesdatoen er den dag, hvor værdierne af de inkluderede ting regnes. De to datoer kan i sager, hvor ægtefællerne har meget svært ved at nå til enighed, ligge flere år fra hinanden.

Nettorenteindtægter samt nettorenteudgifter mellem de to nævnte datoer medregnes – efter skat.

Ægtefællerne kan bestemme, at ophørsdatoen og opgørelsesdatoen skal være den samme dato. Dette skal de dog aktivt bestemme, da udgangspunktet er, at de to falder et stykke tid fra hinanden.

Pensioner ligedeles ikke som udgangspunkt. Dette er en af de væsentlige ændringer ved de nye arvelov per 1.1.2008. Hvis man ønsker at stille sig helt lige ved en eventuel skilsmisse-bodeling er man derfor nødt til at tegne en ægtepagt om delinger af pensioner – en såkaldt pensionsdelingægteskab.
Du kan i en “almindelig” ægtepagt om særeje også indskrive betingelser om pensionsdeling.
Netop den manglende deling af pensioner ved skilsmisse er et af de store kritikpunkter for arveloven – visse advokater har kaldt det for “det største tyveri siden guldhornene“. Reglen rammer især kvinder, der typisk ikke har en lige så stor pension som mænd.

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar

Kommentarer (19)
  1. Eva

    Hvem får lov til at beholde familiens hund ved en skilsmisse-bodeling?

  2. Anonym

    Min mand gik ned med en ejendom tilbage i 2002, hvor efter jeg køber et hus til os, med min far som kautionist.
    I 2011 køber vi et hus i udlandet til 600.000 kr( værdi i dag 1,2 million mindst) og i 2012 bliver vi udenslandsdansker pga min mand får job i udlandet. Vi sætter vores hus til salg og flytter alt med til udlandet.
    Nu står vi og skal separeres, men min mand mener at jeg hænger på hus samt alle faste udgifter – forsikring, betaling til kredit forening osv, fordi huset står i mit navn. Huset i udlandet derimod er hans, da han har tjent flest penge ( siger han)
    Jeg har gennem mange år, skulle passe hus og børn, hvilket gav mig en lav løn, da han skulle passe sin karriere. Jeg flyttede med til udlandet og har intet tjent i 1 1/2 år nu… Hvordan er jeg stillet. Han siger et ægtefælle bidrag vil udgøre 8200 kr, hvilket jeg ikke kan forstå er korrekt, da jeg ved hvad han tjener, men ikke har adgang til vores kontoer her i udlandet. Jeg ved han har penge til at stå og har en del kreditkort hvor han får sin løn sat hen, så jeg tror han lyver.
    Skal vi dele omkostninger på hus og husforsikringer – selv om det står i mit navn? Skal alle penge på diverse kontoer deles? Lån skal deles( vi har et billån)? Er han forpligtet til at give mig et start beløb? Jeg har ikke noget job at vende hjem til, men heldigvis betalt min fagforening, men da vi udfyldte til statsforvaltningen skrev han hans løn 650.000og min som det jeg vil få på dagpenge 173.000 – er det korrekt?
    Hjælp mig..en ting er at flytte hjem til Dk, tage børnene fra deres far, men jeg tror han snyder mig. Kan se datoen der bliver gjort op fra er når vi ansøger om separation og der har jeg ingen indtægt, hvad er så korrekt??.

    Mvh Anonym

    Går ikke ud fra mit navn bliver vist nogle steder

    • image description
      Ageras

      Hej Anonyme.

      Din situation er kompliceret, og jeg har desværre ikke mulighed for at svare endeligt på dine spørgsmål her.

      Jeg vil anbefale, at du tager kontakt til en skilsmisseadvokat – eventuelt ved hjælp af formularen længere oppe.

      En skilsmisseadvokat vil kunne hjælpe dig videre – også i et juridisk slagsmål, som dette ser ud til at kunne udvikle sig til. Reglerne i fællesboskifteloven er ikke krystalklare, og visse aspekter skal overvejes og afvejes.

      Med venlig hilsen,
      Halfdan

  3. Linda

    Hej Halfdan Timm.
    Min mand og jeg skal skilles efter 9 års ægteskab. Vi har 3 børn. Dvs. jeg vil gerne skilles hvor imod min mand gerne vil fortsætte. Dette komplicere sagerne en smule, da han ikke vil være samarbejdsvillig, så hvordan står jeg i tilfældet af at jeg søger om skilsmissen.
    Alt er fælles eje. Vi har et holding selskab, dette holding ejer 51% af en virksomhed. Denne virksomhed arbejder jeg i, dog uden at få løn, det er der ikke nok penge i selskabet til lige nu. Dvs. jeg har ingen indkomst. Han arbejder og tjener ca. 60.000 om måneden.
    Økonomisk er vi ret ophængt. Der er fx ikke penge til at jeg kan gå ud og leje en lejlighed før vores hus er solgt. Hvem skal flytte fra huset? Er det mig når det er mig der vil skilles? Og har jeg ret til hustrubidrag når det er mig der vil skilles? Og hvad med børnene, dem kan jeg jo reelt ikke forsørge uden arbejde? Mht. advokat hjælp så har jeg læst mig frem til at vores fælles indkomst (min mands) er for stor til at jeg kan få gratis hjælp?
    Jeg vil gerne have dit råd til hvordan jeg er stillet og om jeg skal vente med at kræve skilsmisse til jeg har en indkomst?
    Mange hilsner
    En forvirret Anonym

  4. Michael Würtz

    Hej
    Min eks kone og jeg blev separeret d.15.04.12 og skilt d 15.11.12
    Vi har haft meget svært med at blive enig om bodelingen så den kom i skifteretten og sendt videre til en bo deler. Sagen er stadig ikke afsluttet pga.uenighed om værdien på sommerhuset og lejeværdien som jeg åbenbart skal betale leje af selv om det aldrig er blevet lejet ud, endvidere mangler der lejeværdi af primær bolig (hus) som min eks kone overtager og har boet i siden vi blev separeret. Nu er sagen den at min eks kone har været så heldig at vinde en stor gevinst i lotto i efteråret 2013 på en lotto kupon som vi var fælles om mens vi boede sammen men som jeg ikke har betalt til siden d.01.07.12, mit spørgsmål er om jeg skal have nogle af de penge da vi ikke er færdig med bodelingen og heller ikke har aftalt noget om lotto abonnementet som står i min eks kones navn hos danske spil og har hele tiden gjort også når vi var gift. For en god orden skyld er det ikke mig der har trukket sagen i langdrag. Med venlig hilsen Anonym

  5. Helle Gammelgaard

    Kære Halfdan Timm,
    Jeg er pt. paa mission I Myanmar og min mand Argentinsk/Italiensk (begge pas – bor I DK med permanent opholdstilladelse) har bedt om skilsmisse via email og beder mig skrive under paa skilsmissebegaeringen med det samme, hvilket jeg har afvist, da jeg ikke har mulighed for at tage tilbage foer I April 2014 og fordi jeg vil have lov til at saette mig ind konsekvenserne inden jeg skriver under, hvilket jeg ikke kan goere herfra.
    Jeg er bekymret for at miste retten til det hus vi har sammen I Italien og vil vaere meget taknemmelig, hvis du kan finde tid til at hjaelpe mig.
    Baggrund:
    Vi koebte huset i Italien (2010) og staar begge paa koebsaftalen (saa vidt jeg ved er skoedet ikke paa plads endnu.). Vi er gift efter dansk lov, dog mener jeg at kunne huske at vi skulle have en vielsesattast i Italien for at kunne koebe huset sammen. Det var noget min mand tog sig af og desvaerre fik jeg aldrig fulgt op paa det, da jeg regnede med at det var en proforma sag.
    Spoergsmaal 1.
    Hvordan er vi hver isaer stillet ift Italiensk lov naar det gaelder huset i Italien?
    Han vil nu gå på kompromis og have en separation i stedet. Som jeg læser det er det ligegyldigt om det er skilsmisse eller separation – begge dele forudsætter formuedeling. Vi er enige om det meste – men har ikke talt om huset i Italien endnu, da vi begge ved det bliver svært.
    Spørgsmål 2
    Hvordan er jeg stillet hvis jeg skriver under på separationen mens jeg er på mission når det kommer til huset i Italien?
    Spørgsmål 3
    Jeg læser at separation kun er gyldig hvis en part flytter adresse indenfor max. 2-3 mdr. er det rigtigt forstået.
    Spørgsmål 4
    Jeg har læst et eller andet sted at en part kan søge separation uden den andens accept – er det rigtigt? Hvis ja, hvilken betydning har det så for mig i forbindelse med huset i Italien og økonomi i øvrigt?
    På forhånd tusind tak for hjælpen
    God Jul og Godt Nytår
    Med venlig hilsen
    Helle Gammelgaard

    • Ageras

      Kære Helle

      Vi må desværre ikke yde juridisk rådgivning af så omfattende karakter. Hvis spørgsmålene stadig er et problem, vil jeg anbefale at kontakte retshjaelpen.dk.
      Håber du havde en god jul. 🙂

  6. Madsen

    Hej

    Hvad gør man når ens eks mand trækker en sag i langdrag både med hensyn til bodeling, salg af båd og hus? Er der en paragraf som man kan bruge, så han ikke kan blive ved med at trække det i langdrag. Min eks er kun interesseret i at skade mig økonomisk og at jeg intet får med fra vores fælles bo.

    Hilsen en frustreret kvinde

  7. Anne Dorthe Grydgaard

    Min mand og jeg er blevet skilt efter 25 års ægteskab. Vi blev skilt i juli 2013.
    Vi har samme et hus og halvparten i et sommerhus.
    Vil vil gerne ordne det sådan, at jeg overtager sommerhuset og han overtager huset. Vi har prøvet at sælge huset men efter 6 mdr. er der stadig ikke sket noget. Det er nu lejet ud med forkøbsret.
    Vores kreditforening vil ikke lade os dele, dvs. jeg kan ikke få lov at overtage gælden på sommerhuset og han kan ikke få lov at overtage restgælden på huset. Vi føler os temmelig fastlåst og ved ikke lige hvordan vi skal ordne det.
    Vi har begge fast arbejde og har altid haft det.
    Vi har en del løs gæld som vi har delt (ca. 140.000 til hver).
    Kan det være rigtigt, at kreditforeningen kan fastholde os som ægtepar vedr. hus og sommerhus.
    Restgælden på hus er ca. 950.000 og 270 i sommerhuset.

    • Ageras

      Hej Anne Dorthe

      Kreditforeningen er i deres gode ret til ikke at slette en debitor fra pantebrevet. De lånevilkår/den panteaftale der er indgået ligger fast indtil gælden kan indfries eller kreditforeningen går med til andre og nye vilkår.

      Mvh. Anders Bo

  8. Vagn

    Min kone og jeg er blevet skilt, efter ca 1års ægteskab ville hun skilles, og vi blev separerede. Jeg skiftede job flere gange da pengene ikke kunne række, tog så to jobs,nat på et firma som svejser, og derefter en dag på anden fabrik som svejser. Derudover var jeg chauffør for lægevagten hver weekend og kunne have 4-5 vagter. Stadig for få penge iflg hende, men skilsmissen blev forpurret af tidsfristen, så jeg skiftede atter job, hvor en del foregik i udlandet, og hun blev i huset, som jeg havde ejet 7 år før vi mødtes. Firmaet gik konkurs, og jeg skulle bo hjemme igen ,og der gik det så galt igen. Atter en for sen skilsmisseanmodning, men så brugte jeg nem-id, og efter megen tomult blev vi skilt. Nu vil hun imidlertid have 150000 kr i bodeling, selvom jeg har afholde samtlige udgifter hele tiden, hævet efterlønsbidrag, selvom jeg havde håbet at benytte den. I tiden hvor lg arbejdede med min sag med manglende løn, hævede jeg disse penge, for hun ville absolut ikke hjælpe med udgifter til huslejen,til “mit rådne hus”. Jeg hævede de sidste feriepenge og nåede at tage nyt lån i huset. Hun har rejst en hel del de sidste år, Tyrkiet, Tunesien, Spanien, Egypten og Rusland nogle gange, hun er iøvrigt russer, har været i Dk siden 99, og været gift før her, og 2 gange i Rusland. Hun handler en del ind, men betaler med dankort hver gang, og får byttepenge som “skifter adresse” når hun møder sin datter, der også bor her i Skjern. Mit spørgsmål er: kan det virkelig passe jag skal betale alle de penge, arbejder stadig ca 16-18 timer i døgnet for at rette min økonomi op, hun ca 5 timer. Dette er et kort resume, men håber indholdet er forståeligt, min advokat har blot sendt et par breve, intet fortalt om hverken § 23 eller 69…… Please hjælp mig, alt smuldrer nu, jeg er 58, ,, og har forresten et handicap der nok snart sætter en stopper for mit arbejdsliv, går på fuld benprotege, men kæmper mig gennem hele dagen og aften med arbejde. Med venlig hilsen Vagn

    • image description
      Ageras

      Hej Vagn

      Jeg ville rigtigt gerne hjælpe dig videre – du er en uheldig situation, du er landet i her.

      Her fra siden hverken kan eller må jeg dog yde konkret rådgivning som til din sag her.

      Jeg vil derfor anbefale dig at tage kampen sammen med din advokat – og eventuelt ringe til en gratis retshjælp for at få overblik over din situation.

      Held og lykke med alt fremadrettet!

      Mvh. Halfdan

  9. Jan Birk

    Vi er gift og for 4. år siden omlage vi lån og min kone fik hendes lån på 160.000.kr. ind
    i et fælles boliglån.
    Nu skal vi skilles, er det rimelig det lån ( 160.000. ) indgår i fælleseje?

  10. anonym

    Har snakket skilsmisse bliv gift i 2002.jeg har sommerhus og 2 biler som er fuldstændig særeje skylder 883kr på huset har sidden med afdragsfrie lånpå 10 år
    Jeg skyld 400.000 kr pt 200.000 på et banklån
    min mand skyldte 250.000 kr i børnepenge da vi bliver gift pt er penge betale tilbage af os begge to .Min mand vil have penge til at begynde forfra vil du svare hvorden vi for det til at gå op mht vores videre fremtid
    med venlige hilse den anonym

  11. Lene

    Jeg skal skilles fra min mand gennem 2 år. Vi har købt en bil som står i hans navn. Min gamle bil gik ind i handlen med 50.000 kr. Ham står altså nu med en billig bil. Den 10 februar er bilen 2 år.Indtil 1 februar har vi deles om billånet, derefter er bilen hans. Har jeg krav på at få de 50.000 kr tilbage?

  12. michael olesen

    hej vi var seperaert i jan mdr vi skulle skilt i juli mdr efter 6 mdr men jeg fik vide at ex kone har ikke betalt og vi blive uvenner i aug og hun har søge om skilemisse i nov og nu er godkendt vi er skilt i nov mdr. men sidste aug mdr rejse hun væk til københavn hos ny ven og nu har hun fåe lejlighed fra 10 okt og hun bor lejlighed og vores huset er endnu ikke solgt og jeg bor her med min søn 15 år .og jeg betale selv hele siden i januar2015 til nu og jeg fik vide at jeg må ikke får ny kæreste eller hun bor i huset. har hun ret at jeg må ikke tage dame med hjem? selv om jeg betale hele husleje og skat osv jeg vil vide om har jeg ret at får dame med hjem? hun har kæreste og han bor hos hende hver anden week end hvad gør jeg

  13. Anonym

    Hvornår er en bodeling forældet ? Blev skilt for 4 år siden og har siden fundet ud af, at jeg er blevet ” snydt”. Min eksmand forlangte samme revisor og advokat i forb. med skilsmissen og de 3 satte vurderingen af vores formue. Jeg var i chock og psykisk nede efter 31 år i forholdet. Vi havde bygget en million virksomhed op sammen. Kan man tage sagen op igen eller er det for sent.
    Vh Gitte Hansen

  14. Linda

    Min Kæreste er svensker nu bosat i danmark og har arbejde . Men han er gift med en pige i polen som han før han han ansøgt om skilsmisse om. nu har han været bosat i danmark i 5 år og i de år har hun boet i polen kan han ansøge igen nu…

  15. Ung mor

    Hej.
    Min eksmand og jeg blev skilt, i juni månede 2016. Og i den forbindelse omregistrerede han vores fælles bil, så den kun stod i hans navn. Dette gjorde han uden mit samtykke.
    Da vi i sin tid købte vores bil, optog vi et billån. Dette lån har vi begge, indtil min eksmands omregistrering, betalt ligeligt af på.

    Mine spørgsmål er nu: har min eksmand ret til bilen?
    Skal min eks ikke betale mig noget for vores “fælles” bil? (Friværdi).
    Hvordan griber jeg sagen an, så jeg ikke lader mig manipulere af min eksmand?

    Venlig hilsen
    Den unge mor