Skilsmisse bodeling

Det, der tager længst sved, blod og tårer ved en skilsmisse er oftest bodelingen. Med mindre andet er aftalt ved en ægtepagt har man i et ægteskab formuefællesskab hvilket betyder, at ens positive formue skal deles med ægtefællen.

En bodeling ved en skilsmisse starter med, at de to ægtefæller beregner, hvorvidt de er solvente eller ej. Er de solvente deles deres formue med den anden. Alt, man tog med ind til ægteskabet, og alt, man i ægteskabet har tjent, skal deles med den anden, såfremt man samlet har flere penge, end man skylder væk. Denne beregning af bodelene og andet praktisk arbejde i forbindelse med skilsmissen varetages oftest af en skilsmisseadvokat.

Med JUF.dk har du mulighed for at finde en dygtig skilsmisseadvokat til at hjælpe dig videre. Det sker ved hjælp af vores gratis og uforpligtende formular herunder – du modtager op til 3 tilbud og kommer hurtigt videre:

Man behøver ikke at bruge en advokat i forbindelse med ens skilsmisse bodeling. Det kan dog anbefales, da advokaten med juridsk hjælp og rådgivning kan hjælpe en videre fra skilsmissen med den størst mulige formue og på så kort tid som muligt.

Formuefællesskab og særeje bestemmer bodeling

Bodelingen ved skilsmissen afhænger af, hvor meget der er fælleseje, og hvor meget der er særeje. Den formue eller de genstande der er særeje deles ikke. Særeje opstår enten som følge af en ægtepagt eller hvis man har modtaget noget som arv eller gave, hvor afsender har deklareret, at der er tale om særeje.

Som udgangspunkt har man fuldstændigt formuefællesskab i et ægteskab, og derfor skal alt deles – man deler dog ikke gæld ved en skilsmisse-bodeling, og er den ene ægtefælle insolvent skal der ikke gøres arv op efter denne.

Eksempel: Jeg skal skilles med min kone gennem 10 år. Jeg ejer samlet 400.000 kroner og min kone ejer 200.000 kroner. Ingen af os har gæld. Vi har formuefællesskab. Samlet har vi 300.000 kroner, og da dette skal deles lige op får vi hver en bodel på 300.000 kroner – altså skal jeg give min tidligere kone 100.000 kroner for at sætte os lige.

Hvis en af ægtefællerne har flere passiver end aktiver ser situationen meget anderledes ud:

Eksempel: Jeg skal skilles med min kone gennem 10 år. Jeg ejer 1.200.000 kroner, mens min kone har aktiver for 50.000 kroner, men gæld for 150.000 kroner – en samlet gæld på 100.000 kroner. Samlet har vi derfor en positiv formue på mine 1.200.000 kroner. Gæld deles ikke. Vi får altså hver en bodel på 600.000 kroner, og jeg skal derfor overføre 600.000 kroner til min kone, mens hun blot beholder sin gæld.

Hvis begge ægtefæller har flere passiver end aktiver – altså skylder mere væk, end de ejer – vil der ingen bodeling i anledning af skilsmissen finde sted, da der slet og ret intet er at dele.

Et par eksempler mere for at illustrere den bodeling, der finder sted i anledning af en skilsmisse, hvis der er særeje involveret.

Eksempel: Jeg skal skilles fra min kone. Jeg har 500.000 kroner, der er fælleseje, men min bil til 2.000.000 kroner er gjort til særeje i en tinglyst ægtepagt. Min kone ejer 700.000 kroner i fælleseje og har intet særeje. Samlet set har vi derfor en bodel på 1.200.000 kroner, der skal deles i to, og vi ender hver med en bodel på 600.000 kroner. Min kone skal derfor overføre 100.000 kroner til mig uanset at jeg har en bil til to millioner kroner – da denne er gjort til særeje holdes denne helt ude af regnskabet.

Eksempel: Jeg skal skilles med mine kone. Vi har skilsmissesæreje. Jeg ejer 400.000 kroner og min kone 600.000 kroner. Fordi at vi har skilsmissesæreje forvandles vores formuefællesskab til fuldstændigt særeje, og vi skal derfor absolut ingenting dele.

Fremgangsmetode ved skilsmisse

Skilsmisse-bodelingen er kulminationen på en længere proces. Til at starte med skal man have bevilget skilsmisse. Dette kan ske enten ved dom eller ved bevilling. Man ansøger om bevilling til separation og skilsmisse ved Statsforvaltningen. Det er samme instans, man skal have fat i, hvis man ønsker at indbringe sager om hustrubidrag og børnebidrag, hvilket er med til at skabe et gennemskueligt system.

Hvis de to ægtefæller er enige om, at de ønsker at blive skilt, skal de blot være separerede i et halvt år. Skæringsdatoen – den dato, hvorfra formuen, der skal deles i bodelingen udregnes – er når separationen påbegyndes og altså ikke, når man endeligt bliver skilt. Hvis de to parter ikke er enige om skilsmissen skal de vente et halvt år på at blive skilt. Udover at være enige om, at man ønsker at blive skilt, skal ægtefællerne også være enige om eventuelt hustrubidrag, om hvem der fortsætter på et fælles lejemål og om der skal ydes et særligt bidrag til den ene ægtefælle fordi denne er stillet særligt ringe – fx hvis den anden ægtefælle har særeje for hele sin andel.

Først når skilsmissen går endeligt igennem – når separationsperioden er ovre – vil man kigge på en bodeling ved skilsmisse.

Misbrug af fælleseje

Ægtefællerne skal ved bodeling ved skilsmisse dele den fællesejeformue, de har. En ægtefælle kan dog enten bevidst eller ubevidst have misbrugt sin del af fællesejet eller overført fælleseje til egen særejedel til skade for den anden ægtefælle ved skilsmisse-bodelingen.

Derfor indeholder Retsvirkningslovens § 23 bestemmelser, hvorefter skilsmisse-bodelingen kan skævrykkes, hvis den ene ægtefælle har misbrugt sin bodel.

Retsvirkningslovens § 23 stk. 1 bestemmer, at en ægtefælle, der ved uforsvarlig adfærd har nedbragt sin bodel, ikke skal skade den anden. Hvis den ene ægtefælle fx har spillet 300.000 kroner væk af fællesejet vil den anden ægtefælle blive stillet, som om dette ikke var sket, og misbruget vil alene komme den misbrugende ægtefælle til skade.

Retsvirkningslovens § 23 stk. 2 bestemmer, at en ægtefælle, der har brugt fælleseje til at forbedre sit eje særeje, ikke skal stilles bedre. Hvis en ægtefælle fx har brugt 200.000 kroner af fællesejet til at forbedre et fælles sommerhus, der dog ejes af denne ægtefælle som særeje, bestemmer reglen, at ægtefællens bodel vil blive skævrykket, så der ingen forskel er.

Retsvirkningslovens § 23 stk. 3 bestemmer, at en ægtefælle, der har brugt sit eget særeje til at forbedre fællesejet, ikke skal lide skade af dette. Hvis eksempelvis en ægtefælle af sit særeje har betalt et ny køkken til et fællesejet hjem vil denne ikke blive stillet værre end den anden ægtefælle.

Retsvirkningslovens § 23 går derfor effektivt ind og hjælper i det tilfælde, at en ægtefælle enten har rykket fællesejet til fordel eller til skade for sit eget særeje. At bruge retsvirkningslovens § 23 i praksis er ingen nem opgave, og ønsker man dette vil man derfor være nødt til at få bistand af en skilsmisseadvokat.

Eksempel: Jeg er gift med Hanne. Vi skal skilles efter 5 års ægteskab. Jeg ejer 400.000 kroner og Hanne ejer 800.000 kroner. Hanne har dog gennem længere tid spillet på travheste på Aarhus Travbane, hvor hun har tabt 250.000 kroner. Pengene, hun har tabt, er vores særeje. Derfor kan jeg bruge Retsvirkningslovens § 23 stk. 1, hvorefter Hanne stilles som om, hun ikke havde misbrugt de 250.000 kroner – som om, hun havde 1.050.000 kroner med andre ord. Nu har vi samlet 1.450.000 kroner og hver en bodel på 725.000 kroner. Hanne skal derfor overføre 325.000 kroner. Brugte jeg ikke reglen i § 23 stk. 1 skulle Hanne blot overføre 200.000 kroner til mig. Jeg er stillet som om misbruget ikke havde fundet sted

Eksempel: Jeg er gift med Mogens. Vi skal skilles efter 7 års ægteskab. For 2 år siden satte vi sammen Mogens’ sommerhus i stand, hvilket han ejer som fuldstændigt særeje. Til istandsættelse blev brugt 100.000 kroner af en fælles opsparet konto. Her kan jeg bruge reglen i § 23 stk. 2, da fællesejet er brugt til at forbedre Mogens’ særeje. Jeg har 500.000 kroner og Mogens har 100.000 kroner, men fordi at de fælles opsparede 100.000 kroner er blevet brugt, skal disse medregnes – jeg har altså 550.000 kroner og Mogens 150.000 kroner. Samlet har vi derfor 700.000 kroner, hvilket giver en bodeling ved skilsmisse på 350.000 kroner til hver, og jeg skal derfor overføre 150.000 kroner til Mogens. Uden at have taget denne regel i brug skulle jeg have overført 200.000 kroner til Mogens.

En skilsmisseadvokat – der selvfølgeligt har speciale i skilsmisse bodeling – vil kunne hjælpe dig i din konkrete situation og se, om du eller din ægtefælle har foretaget en sådan verderlagsfremkaldende disposition som herover nævnt. Du må også meget gerne skrive en kommentar herunder indlægget, hvilken jeg vil gøre mit bedste for at svare på.

“Golddigger”-paragraffen

I dansk lov har vi en paragraf, der gør det muligt at skævdele ved en skilsmisse-bodeling hvis;

1. Et ægteskab har været af kort varighed
2. Det ville være åbenbart urimeligt at ligedele

Paragraffen findes i Fællesboskiftelovens § 69 a.

Paragraffen kaldes populært for “golddigger”-paragraffen, da hvem den rammer er personer uden nævneværdig formue, der gifter sig med en meget velhavende person for så at lade sig skille kort tid efter. Typeeksemplet er en ung kvinde, der gifter sig med en ældre og rig mand – bliver disse skilt efter et par måneder vil manden kunne forsøge at bruge FBSK § 69 a til at få skævvredet skilsmisse-bodelingen således, at han så godt som ingenting stod til at miste

Tommelfingerreglen for anvendelsen af denne paragraf er hvis man har været gift i mindre end 5 år.

Andet om skilsmisse bodeling

Meget ofte vil man bruge en skilsmisseadvokat for at lette hele processen omkring skilsmissen.

Der opereres med en ophørsdato og en opgørelsesdato. Ophørsdatoen, tidligere kaldet skæringsdatoen, er den dag, hvor ægtefællerne enten får bevilling til seperation eller skilsmisse ved dom. Her afgøres hvilke aktiver, der skal regnes med i skilsmisse-bodelingen.
Opgørelsesdatoen er den dag, hvor værdierne af de inkluderede ting regnes. De to datoer kan i sager, hvor ægtefællerne har meget svært ved at nå til enighed, ligge flere år fra hinanden.

Nettorenteindtægter samt nettorenteudgifter mellem de to nævnte datoer medregnes – efter skat.

Ægtefællerne kan bestemme, at ophørsdatoen og opgørelsesdatoen skal være den samme dato. Dette skal de dog aktivt bestemme, da udgangspunktet er, at de to falder et stykke tid fra hinanden.

Pensioner ligedeles ikke som udgangspunkt. Dette er en af de væsentlige ændringer ved de nye arvelov per 1.1.2008. Hvis man ønsker at stille sig helt lige ved en eventuel skilsmisse-bodeling er man derfor nødt til at tegne en ægtepagt om delinger af pensioner – en såkaldt pensionsdelingægteskab.
Du kan i en “almindelig” ægtepagt om særeje også indskrive betingelser om pensionsdeling.
Netop den manglende deling af pensioner ved skilsmisse er et af de store kritikpunkter for arveloven – visse advokater har kaldt det for “det største tyveri siden guldhornene“. Reglen rammer især kvinder, der typisk ikke har en lige så stor pension som mænd.