Ægtepagt

En ægtepagt er et juridisk bindende dokument for jeres (eksisterende eller kommende) ægteskab. Med ægtepagten er det muligt at bestemme deling af ens aktiver i højere eller mindre grad i tilfælde af skilsmisse. 

Når man indgår ægteskab får man efter dansk ret helt automatisk formuefællesskab. Dette betyder, at ens aktiver deles fuldstændigt lige, når ægteskabet brydes op af enten død eller skilsmisse. Er dette ikke den mest fair løsning, er den ene del af ægteskabet virksomhedsejer, har den ene part stor gæld eller har den ene person blot langt mere end den anden, kan en ægtepagt være den mest fair løsning i ægteskabet.

Med JUF.dk har du mulighed for at indhente op til 3 tilbud fra advokater, der kan hjælpe dig med at oprette din ægtepagt. Det er gratis og uforpligtende:

Forskellige former for særeje

En ægtepagt kan bestemme særeje for hele ens formue eller for specifikke aktiver.

Eksempel: Jeg gifter mig med min kæreste. Vi ejer cirka lige meget, men jeg har især én bil, jeg er meget glad for. Derfor laver vi en ægtepagt hvorefter alene min bil er mit fuldstændige særeje. Bliver vi skilt, deler vi alt – undtagen min bil, som jeg beholder for mig selv.

Eksempel: Jeg gifter mig med min kæreste. Jeg ejer en million kroner, men min kæreste ejer intet. Derfor laver vi en ægtepagt om, at vi har fuldstændigt særeje i vores ægteskab. Særejet er dog tidsbegrænset og bortfalder efter 10 år. Bliver vi skilt inden der er gået 10 år, beholder jeg alle mine aktiver. Bliver vi skilt efter 10 år, deler vi alle vores aktiver ligeligt.

Som nævnt i eksemplet herover behøver særejet ikke at være sort og hvidt. Man har flere forskellige muligheder, heriblandt:

• Fuldstændigt særeje. Særeje over alt man ejer, både ved indgåelse og i fremtiden.
• Skilsmissesæreje. Bliver parterne skilt, deles intet, mens der ved død er formuefællesskab. Dette er en meget populær model på dansk.
• Tidsbegrænset særeje. Skilsmisse- eller fuldstændigt særeje, der bortfalder efter en specifik række år.
• Kombinationssæreje. En variant af skilsmissesærejet. Dit særeje her bliver kun til fælleseje, hvis du dør først, mens det forbliver fuldstændigt særeje, hvis din ægtefælle dør først.

Vi har en længere tekst om særeje, hvis du ønsker at blive klogere på de forskellige muligheder. Læs særeje-siden her.

Gælder for alt og kan underskrives før og efter

En ægtepagt med særeje gælder, med mindre I bestemmer andet, for både aktiver I har ved indgåelsen af ægteskabet og som I opnår senere hen. Har du fx 1 million kroner ved indgåelse, og har du tjent yderligere 2 millioner kroner, når I skal skilles, smider du 3 millioner kroner ind i fællesformuen, der skal deles.

En ægtepagt kan både underskrives før ægteskabet (evt. som en betingelse?) og efter. Den eneste betingeler er, at begge parter ønsker ægtepagten og underskriver denne. Taler den ene ægtefælle ikke dansk, fx en thailænder, skal ægtepagten oversættes til førstesproget her, før end underskriften får gældende virkning. Har den ene ægtepart ikke været klar over, hvad denne underskrev, er ægtepagten ikke gyldig uanset tinglysning.

Virksomhedsejer, stor gæld, skattet ejendel

Ikke kun de personer, der af den ene eller anden grund ikke synes det ville være fair og oplagt at dele alt i tilfælde af skilsmisse kan med fordel oprette en ægtepagt. Også andre grupperinger bør overveje det kraftigt:

• Virksomhedsejere. Ejes en virksomhed privat (fx en enkeltmandsvirksomhed), skal denne også deles i tilfælde af skilsmisse. Dette vil ofte være både ekstremt upraktisk og kan have store konsekvenser for virksomheden. Derfor anbefales det at gøre den personligt ejede virksomhed til fuldstændigt særeje for at holde denne udenfor delingen.
• Ved gæld. Har den ene person alene gæld, mens den anden har en vis formue, vil alene den formuende ægtefælles formue deles. Man deler ikke gæld, men man har til gengæld heller ingen aktiver at dele.
  Eksempel: Jeg gifter mig med min kæreste. Jeg har 1 million kroner og hun har gæld for 600.000kr. Bliver vi skilt, får hun 500.000kr af mig, da vores fællesformue er på 1 million kroner – hendes gæld tæller ikke med, så vi deler blot alt mit.
• Skattede ejendele. Har du et aktiv med særlig affektionsværdi, er det muligt at undgå deling af dette ved at lave en ægtepagt med særeje for netop dette aktiv. Særeje kan som nævnt både være for alt eller for specifikke genstande.

Pris for en ægtepagt og tinglysning

Det er muligt selv at lave ens ægtepagt – der er ingen advokattvang. Dog er det meget nemt at lave juridiske fejl i opsættelsen af denne ægtepagt, har man ikke i forvejen juridisk erfaring samt uddannelse, og dette kan blive rigtigt dyrt i tilfælde af skilsmisse. Derfor vil det fornuftige altid være at få en advokat til at hjælpe med oprettelsen af ægtepagten, hvilket i dag ikke behøver at koste særligt meget.

Ved enten at gøre forarbejdet godt eller ved at benytte en af de mange online-advokater, kan det at oprette en ægtepagt i dag gøres for mellem 2.000kr og 5.000kr. Prisen omfatter for de flestes vedkommende både rådgivning og den faktiske oprettelse af ægtepagten, man blot skal sørge for at tinglyse (og det kan man ofte få hjælp til uden beregning ved de bedste advokater).

Tinglysningen koster yderligere 1.400kr i et fast gebyr til staten. En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig. Den samlede pris for en ægtepagt vil derfor for de flestes vedkommende ende på nogle tusinde kroner. Et pænt beløb, der dog i tilfælde af en skilsmisse kan vise sig som værende en ganske fornuftig investering.