5 misforståelser om iværksætterselskabet

Vi får i Danmark en ny selskabsform per 1. januar – Iværksætterselskabet, der vil blive forkortet IVS.

Iværksætterselskabet minder i sin opbygning og sine muligheder om et almindeligt anpartsselskab. Men der er flere væsentlige forskelle.

Du skal fx kun smide 1 krone i risikovillig kapital i modsætning til 50.000 kroner i et anpartsselskab pr. 1 januar. Stiftelsen af et IVS skal samtidigt ske kontant, hvilket betyder, at du ikke kan omdanne din eksisterende enkeltmandsvirksomhed eller I/S til et IVS – og så skal 25 % af overskuddet løbende spares op indtil der står 50.000 kroner på kontoen.

Der florerer dog flere forskellige ”misforståelser” omkring de nye iværksætterselskaber. Her kan vi aflive 5 af dem med en simpel Q & A.

Q: Kan jeg bruge et iværksætterselskab som holdingelskab?

A: Ja.

Iværksætterselskabet kan eje både andre IVS’er, ApS’er og sågar A/S’er.

Der er endda en stor fordel forbundet med at stifte et IVS som holdingselskab, hvis du ønsker at stifte et ApS. Ved at stifte IVS’et som holdingselskab, kan du indlåne de nødvendige 50.000 kroner til ApS’et gennem IVS’et og derved få disse igen ved tilbagebetaling af lånet.

En mulighed, du ikke normalt har, hvis du skal stifte et ApS.

Q: Kan jeg betale løn og udbytte i mit IVS?

A: Ja – med modifikationer.

En uheldig myte består af, at man i et IVS ikke kan betale løn eller udbytte, før end der står 50.000 kroner på kontoen.

Det er forkert.

Du har mulighed for – fra starten af – at udbetale løn til dig selv og andre medarbejdere eller medejere i IVS’et.

Du kan dog ikke udbetale udbytte før end der står de førnævnte 50.000 kroner i selskabet.

Q: Kan jeg omdanne mit IVS til et ApS senere?

A: Ja. Også til et A/S.

Der er intet i vejen for, at du, når selskabet har 50.000 kroner i kapital, ønsker at omdanne fra IVS til det mere professionelt udseende ApS.

Det sker jf. Erhvervsstyrelsens vejledning om samme i form af en simpel omregistrering. Bestyrelsen indkaldes og vedtægter samt kapitalfortegnelse ændres, ændringen registreres i Erhvervsstyrelsens systemer, og herefter er ændringen gennemført – et IVS er væk og et nyt ApS er startet.

I praksis er det nemmest at omdanne et IVS til et ApS ved at betale en advokat et par tusinde kroner for at gøre samme.

Q:  Kan jeg stifte et IVS, hvis jeg er under 18?

A: Nej.

Man skal være 18 år for at stifte et IVS.

Q: Hæfter jeg for mere end 1 krone med et IVS?

A: Stifter du et IVS med 1 krone i indskud hæfter du blot med den ene krone samt hvad selskabet derudover har på kontoen.

Mit bud er, at vi vil se leverandører kræve aftaler omkring personlig hæftelse i forbindelse med handel med IVS’er som følge af den manglende personlige hæftelse og intet indskud.

Det er en farlig situation at sætte sig selv i som leverandør – i hvert fald, hvis tingene skal gives på kredit.

De nye iværksætterselskaber er en spændende tilføjelse. Jeg synes ikke nødvendigvis det vigtige er den lille kapital, der kræver at starte i sig selv. Ej heller den begrænsede hæftelse. De færreste starter heldigvis en virksomhed for at lade den gå konkurs.

Det spændende er, at man nu kan få faste og sikre juridiske rammer omkring ens projekt – rammer, der gør det nemt at sælge, udvide, indskrænke og så videre – uden at skulle lægge 80 tkr. per deltager samt 80 tkr. til et driftsselskab. Dét er en god tilføjelse til det danske erhvervsliv.

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar

Kommentarer (8)
  1. Marcus Bossen

    Hej JUF
    Jeg er 15 år, snart 16.
    Jeg vil høre om jeg kan starte et Aps/IVS i min fars navn og derefter selv købe anparterne af ham, dog blot lade ham stå som direktør til jeg bliver 18.
    Tænkte bare om det var muligt, da jeg jo uden problemer kan handle aktier uden at være myndig.

    Mvh
    Marcus Bossen

    • Ageras

      Hej Marcus.

      Dit forslag er en mulig løsning på dit problem. Det er der mange der gør.

  2. Ruben

    Stærkt

  3. Jonas Donbæk

    FED artikel. Godt skrevet!

    Hvordan foregår det hvis man har et holdingselskab som er et IvS, dette selskab ejer et andet IvS (Driftselskab), man gerne vil have penge fra ens driftselskab IvS over til ens holdingselskab?

    Hvordan gøres dette praktisk samt bogføres?

    De bedste hilsner,
    Jonas Donbæk

    • image description
      Ageras

      Hej Jonas – og tak for rosen, det er fedt, du kunne bruge den!

      Du kan overføre overskuddet skattefrit, hvis holding ejer mere end 10 % af drift. Dette bogføres som overførsel af overskud. Tag eventuelt kontakt til en revisor når tiden er inde for at være sikker på, det bliver gjort rigtigt til at starte med.

      Mvh. Halfdan

  4. Jesper Wagner

    Fantastisk god ide, denne hjemmeside. Kan allerede fornemme, at det er en jeg vil læne mig op ad, når jeg på et tidspunkt i nær fremtid, får sat lidt gang i det jeg vil.

    Har dog et sp ifb med IVS.

    Jeg regner ikke med at skulle være afhængig af leverandører i høj grad, derfor kan jeg godt stifte med relativ lavt indskud. Mit sp er; Når jeg starter et IVS, får jeg så udbetalt løn på samme måde som i dag? (Er ganske alm lønslave med pension ansat som funktionær) Kan det sættes op på den måde, altså være ansat af “sig selv”= IVS`et??

    mvh
    Jesper

  5. Martin

    hej Halfdan

    God artikel.

    Jeg skal dog gerne have uddybet det med løb, overskud og udbytte 🙂

    Man kan ikke få udbetalt udbytte før man har nået de 50.000. Men kan man godt udbetale løn gør dette, på samme måde som i et ApS.

    Så man kan principielt selv kan styre, hvis hurtigt man får opbygget den kapital, fordi man kan udbetale det fulde overskud som løn?

    Man kan ikke omdanne I/S til IVS. Hvad anbefaler du at gøre der, i forhold til at beholde firmanavn feks?

    Og sidst men ikke mindst: Det er på årsbasis, at man foretager manøvren med at indbetale 25% ag overskuddet til kapitalen, eller er vi nede i halve eller kvarte år?

  6. Peter Willumsen

    Hej JUF,

    Jeg har en kammerat, hvis søn gerne vil starte en virksomhed med 3 af sine venner. 2 af parterne er under 18, så de kan ikke have anparter selv. En anden er bosat i Thailand, er dansk statsborger, men har boet der længe nok til ikke at være skattepligtig i DK – Så langt så godt.

    Min kammerat spurgte mig hvordan man løste problemet, og jeg fandt denne fantastiske artikel/tråd, som jo besvarer spørgsmålet om opkøb af anparterne når hans søn bliver myndig.

    Det fik mig dog til at spekulere i om de kunne gøre tingene lidt på en anden måde, end den som er beskrevet af Marcus Bossen.

    Vil min kammerat kunne starte et IVS som holdingselskab, som ejer 25% af det selskab de stifter i fællesskab, og derefter sælge holdingselskabet til sin søn når han inden for et år bliver myndig til 1 kr? På den måde vil faderen kun blive beskattet af den 1 kr som sønnen køber holdingselskabet for og de behøver ikke have en revisor ind over for at fastslå værdien af fællesselskabet som holdingselskabet har anparter i. En anden fordel vil vel også være at SKAT ikke kommer efter faderen for at sælge sine anparter til sin søn for 1 kr, hvis Selskabet han ejer 25% i, reelt er mere værd end 1 kr.
    Holdingselskabet når ikke at få udbetalt udbytte før sønnen bliver myndig og har kun en værdi af 1 kr og kan vel derfor helt lovligt sælges/overtages for 1 kr?! – Er denne løsning lovlig?

    Et andet spørgsmål, meget simpelt. – Kan en dansker bosiddende i Thailand starte en virksomhed/eje anparter i en virksomhed i DK når man ikke er skattepligtig i DK? (Går selvfølgelig ud fra at man, selvom man er fritaget for SKAT i DK, bliver beskattet af sit udbytte, da pengene er tjent i DK.)

    Håber i kan svare på ovenstående 🙂

    Mvh.
    Peter W.