Undersøgelse: Det vil danskerne have i deres testamente

I 2013 skrev danskerne danskerne 27.227 testamenter – og ud af de testamenter har de fleste til formål enten at ligestille sammenbragte børn i et ægteskab, sikre retten til at sidde i uskiftet bo eller lave en almindelig skævdeling af arven til fordel for et særligt skattet familiemedlem eller ven.

Det viser en undersøgelse af mere end 250 testamenter formidlet gennem JUF.dk mellem juli 2013 og juli 2014.

Det viser sig nemlig, at der er særlig stor interesse for især 4 ting, når danskerne skal skrive et testamente som vist i grafen herunder:

graf over testamente-ønsker

Ligedeling og uskiftet bo

26 % af testamenterne i JUF.dks undersøgelse har til formål at tilgodese en given række personer enten med formue eller specifikke genstande.

Halfdan Timm, adm. direktør for JUF.dk, forklarer:

“Det er vores almindelige opfattelse af formålet med et testamente, hvor en ven bliver tilgodeset med et beløb, huset bliver forfordelt eller testators frimærkesamling”.

Dernæst kommer 31 %, der ønsker at oprette et udvidet samlevertestamente.

Med et udvidet samlevertestamente får ugifte samlevende i store træk arveret efter hinanden som var de gift – men uden først at tage en tur forbi præsten.

“Ikke alle ønsker at blive gift med alt, hvad det indeholder, men de bor og lever sammen og vil derfor gerne arve efter hinanden. Oftest er det for at sikre at den anden person kan blive boende. Det løser et udvidet samlevertestamente” fortæller Halfdan Timm.

Dernæst, med 21 % hver, kommer ønsket om at sikre retten til at sidde i uskiftet bo efter hinanden samt de såkaldte ligedelingstestamenter.

Formålet med et ligedelingstestamente er, at ægtepar med sammenbragte børn – såkaldte særbørn – først arver mest muligt efter hinanden og ved længstlevendes død lader alle særbørn arve lige meget. Skrives der ikke et ligedelingstestamente bliver arven større eller mindre for børnene afhængigt af, hvem der går bort først.

Er man gift, og har man alene fællesbørn, har man ret til at sidde i uskiftet bo – men er der sammenbragte børn, skal disse give tilladelse til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Det kan klares ved førstafdødes død, men også ved at skrive et testamente og indhente skriftlig tilladelse fra arvingerne før det bliver aktuelt – noget, der fylder 21 % af alle testamenter formidlet gennem JUF.dk.

Derudover vælger et mindre antal danskere – 8 % – at lade arven efter dem gå videre som særeje,  5 % skriver et børnetestamente med ønsker til hvem der får forældremyndighed over børnene går forælderen væk før barnet er fyldt 18 og 9 % vælger at skrive et testamente, hvori tvangsarven til en given livsarving – en søn eller datter, testator oftest ingen eller ringe kontakt har til – beskæres til et absolut minimum. En testamentsform, der af aarhusianske familie- og arveretsadvokat Ulrik Grønborg er døbt “sort får”.

At ikke flere skriver et testamente om særeje overrasker Halfdan Timm:

“Hvis du spørger danskerne, vil jeg tro, at en del vil foretrække arven efter dem falder som særeje, men det er ikke noget, vi ser i de testamenter, der bliver skrevet, og det tror jeg bunder i uvidenhed om mulighederne i at skrive testamentet”.

Tak til Martin Due Kristensen for dataindsamling.

Bag denne artikel..

image description

Skriv en kommentar