Selskabsformer og virksomhedsformer

I Danmark findes der flere forskellige selskabsformer. Én er ikke den rigtige, men nogle er naturligvis mere populære end andre.

I denne tekst gennemgår vi de forskellige selskabsformer, herunder hæftelsesansvaret og stiftelsesomkostninger. Ved nogle virksomhedsformer hæfter stifterne af selskabet med alt de ejer og har, mens de ved andre former kun hæfter med et på forhånd bestemt beløb.[jufform type=”revisor” link=”Få 3 tilbud på selskab nu”]Skal du starte et selskab eller en virksomhed? Få hjælp af en advokat til stiftelsen og eventuelt rådgivning om, hvad der er det bedste i din situation. Udfyld formularen herunder og modtag 3 gratis og uforpligtende tilbud fra billige advokater, der kan hjælpe dig videre.[/jufform]

Grundlæggende er forskellen mellem selskabsformer og virksomhedsformer følgende:

• Virksomhedsform – Ejeren hæfter personligt for virksomheden. Enkeltmandsvirksomhed, I/S.
• Selskabsform – Begrænset hæftelse. ApS, A/S, IVS

Denne tekst danner et overblik over de forskellige virksomhedsformer og selskabsformer. Vi har også tekster, der går mere i dybden, med hver enkelt selskabsform her på JUF. Se også vores grafik om forskellene på de mest populære selskabsformer herunder – du er naturligvis velkommen til at bruge den på dit eget website, så længe du husker at linke til juf.dk samtidigt. Jeg har desværre ikke IVS’er med i denne grafik, da de først er kommet til efter grafikkens tilblivelse. Jeg vil dog medtage dem snarest.

Enkeltmandsvirksomhed

En meget ofte set selskabsform / virksomhedsform af enkeltmandsvirksomheden. Som navnet antyder, har virksomheden én stifter og ejer.

En af de helt store fordele ved at vælge en enkeltmandsvirksomhed er, at det er meget nemt at stifte og intet koster i hverken gebyrer, indskudskapital eller løbende udgifter. Der er intet krav om offentliggørelse af regnskabet. En enkeltmandsvirksomhed behøver ej heller momsregistrering før 50.000kr i omsætning de kommende 12 måneder er sandsynligt, men har naturligvis mulighed for dette samt CVR-registrering.

Mange starter ud med at lave en enkeltmandsvirksomhed.

Læs mere: Enkeltmandsvirksomheder

ApS – anpartsselskab

En af de oftest sete konstruktioner i Danmark er anpartsselskaber. Den helt store fordel ved at vælge et ApS er den begrænsede hæftelse. Ved stiftelse af ApS kræves 50.000 kr i indskudskapital, hvilket betyder, at de 50.000 kr blot skal sikre selskabets likviditet og altså ikke er ’betaling’ for at starte selve ApS’et.

ApS’et hæfter herefter kun med de 50.000kr, eller beløbet herover, der er blevet indsat som stiftelseskapital og stifterne kan ved konkurs og større gæld ’gå fri’.
Dog er det ikke altid så nemt som her forklaret: En bank vil fx typisk kræve personlig hæftelse for at låne penge ud til et ApS for at undgå misbrug.
Personlig hæftelse kan også forekomme, såfremt du driver dit ApS med svig eller misbrug eller i det hele taget groft uansvarligt.

Et ApS kan stiftes af én eller flere personer. Navnet til trods kan én person godt starte et ApS og have hele andelen heri.

Udover indskudskapitalen på 50.000kr, der i øvrigt ikke er låst og kan bruges til firmaets drift, koster det et onlinegebyr på 670kr at stifte selskabet. At stifte et ApS er en relativt kompliceret proces, og det er derfor meget normalt at få hjælp af en advokat i et par timer til stiftelsen af selskabet. Dette især som følge af de krav om regnskab, revisorer og bestyrelse, der også er tilknyttet et ApS.

En af de store ulemper ved at vælge et ApS er, at man er forpligtet til at offentliggøre ens regnskab og at man ikke kan fratrække underskuddet i ens ApS i den personlige indkomstskat.

Læs mere: Anpartsselskab og stiftelse af ApS.

I/S – Interessentskab

I et I/S er der i modsætning til ApS intet indskudskapitalkrav, men til gengæld hæfter de minimum to stiftere ubegrænset med egen formue for interessentskabets ageren. De minimum to stiftere hæfter både solidarisk og personligt for alt og I/S er blandt andet som følge af dette ikke en voldsomt populær virksomhedsform.

På mange områder er et I/S modsætningen til et ApS. Her er intet stiftelseskrav, regnskabet skal ikke offentliggøres, et eventuelt underskud kan fratrækkes i den personlige indkomstskat, men til gengæld hæfter ejerne fuldstændigt – og så sender et I/S i mange kredse et useriøst tegn.

For mange er et I/S en amputeret version af et ApS for de, der ikke havde råd til stiftelsesgebyret og indskudskapitalen til et ægte ApS.

Der er ikke mange gode grunde til at stifte et I/S fremfor et ApS. Et I/S er mere eller mindre en enkeltmandsvirksomhed med 2 eller flere stiftere med alt, hvad dette indebærer.

Læs mere: I/S Interessentskab

Iværksætterselskab

Den nye dreng i klassen hedder et iværksætterselskab.

Et iværksætterselsab er på mange områder lig et ApS, men indskudskapitalen er blot på 1 krone.

Til gengæld skal man løbende opspare minimum 25 % af overskuddet indtil IVS’et har en kapital på samlet 50.000 kroner. Samtidigt med at IVS’er indføres per 1.1.2014 nedsættes kapitalkravet til anpartsselskaber også, således at man blot skal bruge 50.000 kroner for at stifte et anpartsselskab.

Jeg forudser, at IVS’er bliver meget populære med det lave indskudskapitalskrav samt den begrænsede hæftelse.

Læs mere: Stiftelse af IVS

Holdingselskab

Et holdingselskab er ikke en selskabsform i sig selv, men nærmere en bestemt anvendelsesmåde på et eksisterende selskab. Eksempelvis kan et ApS eller A/S blive et holdingselskab.

Hele formålet med et holdingselskab er at eje andele i andre selskaber og et holdingselskab har derfor ikke en egendrift som sådan. Ofte stiftes et ApS som et holdingselskab for at agere ’pengetank’ for andre selskaber, hvilket medfører flere – blandt andre skattemæssige – fordele.

Et holdingselskab er underlagt revisionspligt, og det er derfor ikke alene anbefalet, men lovpligtigt at hyre en revisor til at foretage årsregnskabet. Dette er uanset om der har været aktivitet i løbet af året.

Læs mere: Holdingselskab

Læs mere om driftsselskaber. 

SMBA – Selskab Med Begrænset Hæftelse

SMBA har et notorisk ry for at være svindlerselskabet, og det er egentligt synd, da der ikke som sådan er noget galt med et SMBA.

Et SMBA kan stiftes af to eller flere personer. I og med at der er begrænset hæftelsen med indskudskapitalen, er SMBA’er ofte benyttet af svindlere og andre luskede foretagender. Derfor er det ikke alle virksomheder, der ønsker at handle med et SMBA, og det er de absolut færreste, de rønsker at give kredit til disse.

Det er sjældent anbefalet at oprette et SMBA!

Læs mere: SMBA – Selskab med begrænset hæftelse

K/S – Kommanditselskab

Kommanditselskaber er kendetegnede ved to typer af ejere: dels komplementarer og dels kommanditister. Hver hæfter på egen måde.

Kommanditisternes hæftelse er begrænset til deres indskud, mens komplementarerne hæfter ubegrænset med deres personlige formue, præcis som ved I/S’er og enkeltmandsvirksomheder.

Et ApS kan indsættes som komplementar og ad denne vej undgå personlig hæftelse. Kommanditselskaber benyttes sjældnere og sjældnere.

Læs mere: Kommanditselskab

A/S – Aktieselskab

ApS’ets storebror hedder A/S. Den væsentlige forskel er, at hvor et ApS skal have en indskudskapital på 50.000kr, kræver et A/S hele 500.000kr.

Aktieselskabet er ejet af aktionærer, der  fra stiftelsen ejer aktier i virksomheden. Ligesom tilfældet er med et holdingselskab, er der revisionspligt fra en autoriseret revisor med et A/S, og det er desuden lovpligtigt med en bestyrelse på 3 medlemmer.

Læs mere: A/S Aktieselskab
Læs mere: Svensk Aktiebolag

SPE-selskab

”Societas Ourvata Europaea” er det fulde navn for SPE-selskabet. SPE-selskaber blev en mulighed i 2010.

I store træk er et SPE-selskab et europæisk ApS med de fordele og ulemper, der følger hermed. Stiftelsesindskuddet skal foretages i euro.

Læs mere: SPE-selskab

Se også video om indskudskapital herunder: