Samejeoverenskomst: Sameje mellem ægtefæller

To ægtefæller har mulighed for at eje et aktiv – ofte fast ejendom, hus eller lejlighed – i sameje. Sameje betyder, at aktivet ejes med en brøkdel til hver. Sameje betyder ikke, at man nødvendigvis skal eje det halvt om halvt, men kan også sættes til 30/70 eller anden fordeling.

To ægtefæller har mulighed for at aftale sameje om et aktiv. Dette gøres typisk med en samejeoverneskomst. Dette dokument er en aftale mellem ægtefællerne om, at et givent aktiv nu ejes i sameje.

Hvis der er tale om et væsentligt aktiv, der aftales sameje om – fx netop bolig – er det nødvendigt at oprette en gaveægtepagt mellem ægtepagterne, hvis ikke den erhvervende ægtefælle betaler for sin del.

Sameje kan også opstå ved, at begge ægtefæller har bidraget til den ydelse, der blev erlagt ved aktivets erhvervelse. I forhold til fast ejendom betyder det, at begge ægtefælle har været med til at betale købesummen.  Sameje kan også opstå, hvis ægtefællerne sammen har optaget et lån for at kunne erlægge købesummen.

Sameje vil også i praksis opstå ved, at to ægtefæller løbende blander deres økonomi sammen, så man ikke kan se, hvem der reelt ejer hvad.

Testator har i sit testamente mulighed for at testamentere et aktiv som sameje. Dette kan fx være et sommerhus, testator ønsker at give til hans barn og dennes ægtefælle i lige sameje.

Løbende betaling medfører ikke sameje

Hvis en ægtefælle flytter ind hos en anden og begynder at betale løbende afdrag på huset (en form for husleje), fører dette i sig selv ikke til, at huset ejes i sameje.

Situationen bliver dog knap så sort/hvid, hvis tilflyttende alene betaler afdragene og ender med at have betalt majoriteten.

Skilsmisse – ingen har forret

Ved skilsmisse har ingen af de to ægtefæller forret til at udtage aktivet efter FSKL § 70 a, stk. 2.

Står begge ægtefæller på skødet i forbindelse med en skilsmisse, kan man med et skilsmisseskøde undgå at betale tinglysningsafgiften, der ellers normalt knytter sig til skødeskrivning.